For første gang har forskere kunnet fastslå, at en klimakatastrofe for 1.500 år siden ramte Danmark og muligvis ændrede livsvilkårene for befolkningen markant. Men den havde intet med CO2 at gøre.
Årringe i et gammelt egetræ afslører, at især tre somre mellem 539 og 541 var uden vækst, hvilket kan sammenlignes med den mytologiske Fimbulvinter fra nordisk mytologi, hvor Ragnarok begynder med en tre år lang vinter uden somre imellem.
En ny undersøgelse fra Nationalmuseet, som er publiceret i Journal of Archaeological Science Reports, viser, at denne myte kan have rod i en reel klimakatastrofe. Det var en begivenhed, der påvirkede store dele af Europa og også ramte Danmark.
Vulkanudbrud i 536 e.Kr. spredte et tæppe af aske og svovlgasser i atmosfæren, hvilket skærmede for solens stråler. Dette fænomen er veldokumenteret i skriftlige kilder fra både Romerriget og Kina, hvor der blev berettet om en bleg sol, korn der ikke modnede, og stjernehimlen der forblev usynlig i over et år.
Forskere fra Nationalmuseet har undersøgt årringene i mere end 100 stykker egetræ fra 500-tallet og kan nu endelig bevise, at denne klimakatastrofe påvirkede Danmark drastisk. Især i somrene 539 til 541 viser træerne ingen vækst, hvilket indikerer en voldsom afkøling af klimaet, sandsynligvis på grund af et nyt voldsomt vulkanudbrud.
“Når træerne ikke kunne vokse, var der heller ikke noget, som kunne vokse på markerne,” siger Morten Fischer Mortensen, seniorforsker på Nationalmuseet. “I et samfund, hvor alle lever af landbrug, har det haft katastrofale konsekvenser.”
De menneskelige konsekvenser af denne periode var alvorlige. I Norge og Sverige menes op mod halvdelen af befolkningen at være døde, og det er ikke utænkeligt, at noget lignende skete i Danmark.
Arkæologiske fund fra perioden viser også, at store guldfund, såsom guldhornene og Vindelevskatten, blev nedgravet i denne periode, muligvis som ofre til guderne i håbet om at få solen tilbage. Tidligere tiders overdådige smykker og guld ses kun sparsomt i de efterfølgende århundreder, hvilket kunne tyde på, at alt af værdi blev ofret i desperation.
Morten Fischer Mortensen udtaler: “Jeg får næsten kuldegysninger af at se disse små, smalle årringe, fordi jeg ved, hvor meget sorg, død og ulykke, de repræsenterer.”
I kølvandet på denne klimakatastrofe ser vi en markant ændring i landbruget. Et nyt forskningsstudie fra Nationalmuseet viser, at der kom en større variation af afgrøder, hvilket forbedrede fødevaresikkerheden.
Rugdyrkning blev mere almindelig, da rug er en mere hårdfør og mindre solafhængig afgrøde end mange andre kornsorter. Dette kan have været en nødvendighed for at overleve de svære tider. “Man kan spekulere i, om rugbrødet stammer fra denne periode,” siger Mortensen. “Det er da en interessant tanke, om vores kærlighed til rugbrød er født ud af en klimakrise.”
Sammenfaldet mellem den mytologiske Fimbulvinter og den videnskabeligt påviste klimakatastrofe i 500-tallet er bemærkelsesværdigt. “Sådan nogle myter kan jo sagtens være fri fantasi, men de kan også indeholde et ekko af sandhed fra en fjern fortid,” siger Morten Fischer Mortensen.
“Nu kan vi konstatere, at der er et stort match med det, vi kan påvise naturvidenskabeligt.”
Studiet af denne periode giver os ikke kun indsigt i fortiden, men også i hvordan vi mennesker reagerer på katastrofer. Det kan måske lære os noget om, hvordan vi bør forholde os til fremtidige klimaforandringer og katastrofer.
