Verdens hurtigste kapsejlads kommer til Aarhus

I dag løfter SailGP sammen med ROCKWOOL sløret for den fjerde lokation i sæson 2, og for første gang nogensinde afholdes det prestigefyldte sejlsportsstævne i Nordeuropa – nærmere bestemt Aarhus, der skal lægge havn til det hæsblæsende ræs i august 2021.

Fortsætter efter annoncen:

Det er med ROCKWOOL som hovedsponsor for både det danske event og det danske SailGP-hold, at det bliver muligt for de danske SailGP-atleter at konkurrere mod nogle af verdens bedste sejlere foran et hjemmepublikum i Aarhus havn.

SailGP er en serie af sejlsportsstævner, hvor nationale hold tester deres evner i avancerede foilende katamaraner, der er i stand til nærmest at svæve over vandet og på den måde nå hastigheder på mere end 100 km/t.

ROCKWOOL Denmark SailGP-stævnet i Århus er den fjerde bekræftede event i SailGPs sæson 2 efter, at ligaen tidligere har bekræftet stævner i San Francisco, New York, USA og Plymouth, England. Flere værtsbyer vil blive annonceret i de kommende måneder.

”Hos ROCKWOOL er vi meget glade for, at SailGP kommer til Danmark i 2021, og vi er stolte over at støtte Danmarks SailGP-hold i sine forberedelser til at konkurrere i den kommende sæson 2,” siger ROCKWOOL Group CEO, Jens Birgersson, og fortsætter:

Fortsætter efter annoncen:

”ROCKWOOL er en stolt dansk virksomhed, og SailGP giver os muligheden for at kommunikere om de emner, vi føler stærkt for – bæredygtighed, teamwork, innovation og at inspirere mennesker til at leve et mere sundt og aktivt liv. Aarhus er et fantastisk udstillingsvindue for disse værdier.”

SAILGP Århus

Fortsætter efter annoncen:

I løbet af det sidste år har Aarhus gjort sig bemærket på den internationale eventscene og kan bryste sig af det nye Aarhus International Sailing Center som juvelen i byens nyligt ombyggede havnefront. I 2018 var Århus vært for Hempel Sailing World Championships, der var en del af kvalifikationen til de olympiske lege i Tokyo 2020.

”Vi ser frem til et uforglemmeligt stævne herhjemme i sæson 2. Den støtte, vi har fået fra hele Danmark, siden vi startede i SailGP sidste år, har været enorm, og vi kan ikke vente med at vise flaget foran et dansk publikum,” siger Nicolai Sehested, der er styrmand for det danske SailGP Team, sponsoreret af ROCKWOOL.

Ud over Danmarks lange og stolte sports- og sejladshistorie ligger det stærke danske fokus på bæredygtighed på linje med både ROCKWOOLs og SailGPs mål og gør Danmark til et ideelt sted for det globale mesterskab. I 2019 toppede Danmark ​​FNs indeks for Verdensmål – den globale indikatorramme, som både ROCKWOOL og SailGP også har forpligtet sig til.

”Aarhus er en moderne, urban, grøn by, der udmærker sig ved at være vært for bæredygtige begivenheder og det giver os en ekstraordinær baggrund for vores første nordeuropæiske begivenhed. SailGP har de bedste atleter i sporten, og med ROCKWOOL Denmark SailGP-stævnet placeret midt i vores sæson, vender mange af vores stjerner tilbage fra OL for yderligere at forstærke de nationale rivaliseringer på verdens hurtigste kapsejladsbåde. Det bliver uden tvivl nogle af årets mest spændende løb,” siger SailGP CEO, Sir Russell Coutts.

I Aarhus kommune ser man også frem til at få SailGP til Aarhus til næste år.

”Aarhus er begejstret over at være vært for det danske SailGP-event i august 2021. Aarhus Bugten, der omgiver eventområdet i Aarhus Ø, bliver samlingspunkt for nogle af verdens hurtigste sejlbåde. Vi ser frem til at byde de internationale hold velkommen i vores by,” siger Aarhus borgmester ,Jacob Bundsgaard.

Sæson 2 af SailGP begynder i San Francisco, USA i april 2021. Flere oplysninger om billetter vil snart være tilgængelige.

Om SAILGP

SailGP er kapsejlads på en helt ny måde. SailGP er et årligt, globalt sportsmesterskab med de højteknologiske F50 katamaraner og ærefrygtindgydende præstationer fra atleter i verdensklasse. De tilskuervenlige, kystnære Grand Prixer sejles i nogle af verdens mest ikoniske havne, hvor rivaliserende landshold kæmper mod hinanden og med naturens kræfter i identiske avancerede F50-katamaraner, der er konstrueret til intens kapsejlads med hastigheder, der når op på mere end 50 knob (næsten 100 km/t). Hele sæsonen kulminerer med et $ 1 million vinder-tager-alt matchrace.

SailGP blev grundlagt i 2018 og har hovedkontor i London og New York.

Læs mere på SailGP.com



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?