Mandesiden tester: Er der sport i Ford EcoSport?

Tekst og foto: Kasper Erling, Boosted Magazine

Ford vil være med på vognen, når det gælder de små og stadigt mere og mere populære SUV’er. Derfor har de opdateret EcoSport-modellen. Men er der noget sport i sådan en bil? Det finder vi ud af her.

FRONTEN Den brede frontgrill ser helt USA-agtig ud, og det er positivt ment og giver EcoSport noget kant.

HVORDAN KØRER DEN? Motor, gearkasse og undervogn fungerer egentlig ganske fint sammen, og den kører fint – men nogen sportslig oplevelse vil vi ikke kalde den lille EcoSport. Og apropos lille, så ser den større ud, end den egentlig er. Blot 4,1 meter er længden.

GOD STIL Hjulene er 17″ i ST-Line, og designet passer fint til bilen, men de kunne sagtens være større. Der er plads nok i skærmkasserne.

LADEPORTEN Bagklappen er mere en port end en klap. Den føles helt enorm, og med åbning til siden kræver det halvanden meter plads bag bilen, før du kan få større ting herind. Sjovt, men ikke specielt fedt til dine hverdagsgøremål.

GÆTTELEG Hvis du ikke ved det, vil du aldrig gætte, at bagklappen åbnes i baglygten. Vi brugte lige “et par minutter” den første gang.

INDENFOR Kabinen er klassisk nyere Ford. Hvilket i vores øjne og hænder er godkendt. Du sidder fint (her lidt højt, hvilket er rart), og især skærmen er fed og let at betjene.

MASKINERIET Motoren er den velkendte 1,0 EcoBoost med 140 hk, der gør det godt sammen med en sekstrins gearkasse.

THE LOOK Designet på EcoSport er på mange måder vellykket. Den tofarvede lakering spiller godt sammen med tagspoileren, der er en del af designpakken på den testede model.

SIT! Udmærkede sæder med lidt støtte i siderne. Og helt jordnært i farverne kontra bilens udvendige farve.

KONKLUSION

Som svar på vores eget spørgsmål så nej, der er ikke meget sport i EcoSport, men det er heller ikke meningen. Bilen har fået en del kritik, hvilket vi egentlig ikke synes er helt berettiget. Jovist, der mangler måske lidt topmoderne sikkerhedsudstyr, men bilen kører ganske udmærket, ser lækker ud (hvis du er til den stil) og starter prismæssigt på 217.000 kr. Det er godkendt i vores bog.

TEKNIKKEN: FORD ECOSPORT

  • Motor og gearkasse: Trecylindret turbobenziner på 999 ccm • 140 hk • 180 Nm • sekstrins manuelt gear • 19,2 km/l

  • Modellen i tal:  0-100 km/t: 11,8 sek. • topfart: 188 km/t

  • Pris: 242.850 kr. for EcoSport ST-Line

  • Priseksempler på andre varianter: EcoSport 125 hk Trend: 217.560 kr. / EcoSport 1,5 TDCi ST-Line: 252.310 kr.

  • Læs mere på www.ford.dk

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?