Specialbygget Audi Q8 har 900 hk og 1.079 Nm

Her har vi fat i en bil, der næppe behøver nogen introduktion. Og dog. For nu har tunerne fra Manhart haft fat i Audi RS Q8 – og det er der kommet noget rigtig vildt ud af.

Fortsætter efter annoncen:

For mens fabriks-RS’eren må ‘nøjes’ med 600 hestekræfter og 800 newtonmeter, skruer tunerne fra Manhart for alvor op for den fire-liters biturbo-V8 mellem forhjulene.

Godt nok bygger de kun 300 eksemplarer, men alle som én får 900 hestekræfter og 1.079 newtonmeter. Meget passende kalder de ombygningen RQ 900.

Når Manhart kan hive så meget effekt ud af V8’eren, skyldes det, at man har smidt de originale turboladere over skulderen til gengæld for nogle nye, større enheder.

Samtidig har tunerne også set på motorstyringen. Og så er gearkassen forstærket, så automatkassen med sine otte trin kan holde til de ekstra tæsk.

Fortsætter efter annoncen:

Desværre har Manhart endnu ikke sagt noget om, hvad deres RQ900-behandling gør ved den store SUV’s præstationer. Men vi kan vist roligt regne med, at den er noget kvikkere end fabriksbilen.

Til sammenligning skal fabriks RS Q8’eren bruge 3.8 sekunder på at nå fra 0-100 km/t, mens tophastigheden som vanligt for tyske bilfabrikker er begrænset til 250 km/t. Selvom Audi hævder den til 305 km/t, hvis du spørger pænt.

Fortsætter efter annoncen:

Manhart Q8 Manhart Q8



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?