Kalenderen siger november, og allerede nu er frosten begyndt at melde sin ankomst. Det er nærmest urimelig koldt om morgenen, og de seneste par dage har flere måtte finde isskraberen frem, inden bilen kunne forlade indkørslen.
Vejret er en interessant størrelse, der påvirker vores liv og hverdag på forskellige måder. En af de mere oversete er dog imidlertid måderne, hvorpå kulde, frost og vind påvirker vores huse. For selvom murstenshuse er standhaftige og hårdføre, så er fugerne ikke nødvendigvis 100 % modstandsdygtige overfor ydre påvirkninger. Tværtimod.
Faktisk er vind og vejr en af de primære grunde til, at der kommer skader på bygningsværker. Og hvis først der er kommet frostsprængninger eller andre skader på fugerne, risikerer man, at fugt og kondens siver ind og ødelægger isolering, vægge eller lignende inde i huset.
Sådan tjekker du, om dine fuger trænger til en kærlig hånd
Generelt er der nogle helt konkrete, og for den sags skyld også ganske simple, måder at se, om dine fuger trænger til at blive udskiftet eller vedligeholdt. Alt du skal gøre i første omgang er nemlig at gå udenfor og slavisk kigge fugerne igennem:
- Er der steder i murværket, hvor hele eller dele af fugen er faldet ud?
- Er der steder med tydelige sprækker eller dybe revner?
- Er fugerne blevet porøse eller skaller de, når du rører ved dem?
- Er der tydelige tegn på murbier?
Såfremt du kan krydse et eller flere af disse punkter af, bør du stærkt overveje, om ikke de respektive fuger trænger til en grundig renovation. Alt efter skadegraden kan det være alt fra en mindre opgave til et større, tidskrævende projekt at udskifte fugerne selv.
Det er naturligvis også muligt at hyre professionel hjælp, men som udgangspunkt er det relativt simpelt at vedligeholde fugerne selv. Alt det kræver er en god fugepresser, noget ordentligt mørtel og en god portion tid.
Bliv klar til forårets projekter
Det er ikke kun husets fuger, der indimellem kræver vedligeholdelse og en meget kærlig hånd. Som husejer er der næsten altid noget, der skal fikses, repareres, eller som man ønsker helt bliver lavet om.
Heldigvis kan man hos Rivald fylde værkstedet op med værktøj i god kvalitet for ganske få penge. Hele webshoppen har nemlig til formål at levere alt i murerværktøj, skæreværktøj og lignende til konkurrencedygtige priser, så du altid har det rette gear lige ved hånden, når det er tid til næste DIY-projekt derhjemme.