Casper Christensen og Mikael Bertelsen klar med ny sæson af All Exclusive

Torsdag den 25. maj bliver det en anelse mere eksklusivt, når gæster som Thomas Helmig, Kasper Schmeichel, Paprika Steen og Ulrich Thomsen tjekker ind på et spektakulært sted og tilbringer 24 timer sammen det talentfulde makkerpar Casper Christensen og Mikael Bertelsen i Viaplays sæsonpremiere af ’All Exclusive’.

Fortsætter efter annoncen:

Casper Christensen og Mikael Bertelsen tog danskerne med storm forrige efterår, da de sammen med Viaplay introducerede ’All Exclusive’ – et helt nyt og banebrydende intervieweksperiment, hvor en kendt gæst tjekker ind på et spektakulært sted sammen med Casper og Mikael i 24 timer. ’All Exclusive’ formåede at skabe et unikt samtalerum mellem Casper og den enkelte gæst om livets store spørgsmål og udfordringer, som seerne efterfølgende har kunnet følge på tæt hold på Viaplay.

Iben Hjejle, Sofie Linde, Helle Thorning-Schmidt og Medina var blandt gæsterne i forrige sæson. Her i anden sæson fortsætter den eksklusive liste med gæster, hvor seerne kan se frem til at få et indblik i talenter og legender inden for musik, fodbold og skuespil, når Casper og Mikael tilbringer 24 timer i selskab – i nævnte rækkefølge – med Thomas Helmig, Kasper Schmeichel, Paprika Steen, Ulrich Thomsen.

“Jeg er taknemmelig for, at gæsterne har lyst til at besøge os, og at danskerne har lyst til at kigge med. Jeg er i det hele taget meget taknemmelig”, siger Casper Christensen.

Rollefordelingen mellem Casper Christensen og Mikael Bertelsen er fortsat den samme med Casper som hovedvært, og med Mikael på sidelinjen som interviewcoach og kærlig sparringspartner. Mikael bryder gerne ind i samtalerne for at sikre sig, at Casper holder sit fokus på samtalen og får det ud af gæsten, som er årsagen til, at Casper ønsker at tilbringe et helt døgn i personens selskab.

Fortsætter efter annoncen:

”Vi er sammen med gæsterne i et døgn, når vi laver ’All Exclusive’, men tidsfornemmelsen er noget af det første, der forsvinder. Optagelserne med Casper minder mig om min barndoms sommerferier, hvor jeg kunne opleve mere på en enkelt dag, end jeg gjorde på et helt skoleår…”, siger Mikael Bertelsen.

I denne sæson vil Casper at blive klogere på, om Paprika Steen lever op til ryet, der har fulgt hende hele livet, som diva, eller om Kasper Schmeichel vitterlig er den mormon fra Utah, som Casper mener, han ligner på grund af sin altid meget, kontrollerede optræden udadtil. Dette og meget andet afsløres, når hvert episode vises på Viaplay. En ting er dog sikkert, både Paprika, Kasper og flere af de andre gæster formår at vise helt nye sider af sig selv i snakken med Casper.

Fortsætter efter annoncen:

’All Exclusive’ får premiere på Viaplay, torsdag den 25. maj og kan samme dag også opleves på TV3 kl. 20.00.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?