Derfor skal du ikke køre med vinterdæk om sommeren

Det er forår og tid til at skifte til sommerdæk. Det handler både om sikkerhed, brændstofforbrug og slid, når den tekniske chef for verdens største dækproducent, Bridgestone, anbefaler dig at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk nu.

Fortsætter efter annoncen:

– Der er en god grund til, at vi anbefaler, at bilisterne skifter mellem sommer- og vinterdæk, siger Jesper Sørensen fra Bridgestone.

Vinterdæk er opbygget specielt til kørsel ved lave temperaturer og i sne og på is. Derfor vil de bremse dårligere og være mindre stabile i kritiske situationer, end sommerdækkene på varme sommerveje. Oveni har vinterdæk omkring 15 % højere rullemodstand på tør, varm vej – det giver et betydeligt højere brændstofforbrug og et større dækslid.

Så det er bare om at få skiftet til sommerdæk, nu temperaturen er høj nok til det!

Vær helt sikker på, at sommerdækkene kan klare en sæson mere
Før du monterer dine sommerdæk, anbefaler Jesper Sørensen, at du går dem grundigt igennem:

Fortsætter efter annoncen:

– Forkert hjulindstilling, længere perioder med forkert dæktryk og dårlige vejforhold slider på dækkene. Tjek om dine sommerdæk er slidt uregelmæssigt eller har skæreskader, udrivninger, revner eller buler på dæksiden. Hvis der er skader efter stød eller kørsel på ujævne veje, eller hvis sten eller andre skarpe genstande har sat sig fat i dækket, bør du også være ekstra opmærksom. Tjek i øvrigt også, om der er skader på bilens fælge, for det kan også beskadige dækkene.

Jesper Sørensen understreger, at max alderen for et dæk er 10 år.

Mønsterdybden er afgørende for din sikkerhed
Endnu en ting, du skal have styr på, før du afgør, om dækkene er fit for fight, er mønsterdybden. Det koster at køre rundt på nedslidte dæk, både på sikkerheden og pengepungen. Øget bremselængde, forringet styreevne og øget risiko for udskridning og akvaplaning kan have afgørende betydning i en kritisk situation.

Fortsætter efter annoncen:


Det lovbefalede minimumskrav for mønsterdybden på dæk er 1,6 mm. Mål det med en mønsterdybdemåler og mål på alle fire dæk i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille. De 1,6 mm svarer til tykkelsen på en tændstik, men Jesper Sørensen anbefaler at udskifte sommerdækket noget tidligere:

– For sommerdæk kan alt under 3 mm mønsterdybde betyde en væsentligt forringet sikkerhed.

Et sidste råd fra Bridgestones tekniske chef lyder:

– Hvis du er i tvivl, om dine sommerdæk er i orden, så spørg en fagperson, før du monterer dem. Det koster ikke noget, og dit værksted kan hurtigt vurdere, om du kan køre en sæson mere på dine dæk eller ej.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?