“Efter selv at have besøgt forskellige Escape Rooms med vennerne, tænkte jeg – hvorfor er der ikke noget i den kategori til børn?”
Det kan være svært at finde sjove aktiviteter at underholde børn med, og lige netop dét fandt Henrik Mathiasen ud af, da han skulle planlægge sin datters 10-års fødselsdag. Henrik fandt inspirationen til at sætte sit eget escape room op til børnene i hjemmet, og det skulle vise sig at blive en kæmpe succes blandt børnene, og ikke mindst blandt forældre, der også ville lave deres eget escape room – og med det blev idéen til Quest Hunters født.
“Det er en alder hvor børnene er blevet for store til de traditionelle børnefødselsdags aktiviteter og lege, men hvor det er svært at finde en erstatning som kan aktivere dem, og som de samtidigt finder spændende. Der er mange muligheder ude af hjemmet (trampolincentre, biograf, etc.) men en aktivitet der kan afholdes hjemme, var svær at finde. Efter selv at have besøgt forskellige escape rooms med vennerne, tænkte jeg – hvorfor er der ikke noget i den kategori til børn? Jeg Googlede lidt idéen, og fandt inspiration til selv at skabe en spændende historie, og en række opgaver til at vi kunne sætte vores eget escape room op til børnene hjemme.” siger Henrik Mathiasen.
I samarbejde med sin kusine, Kristine Nielsen, udviklede de idéen og historierne for de to escape rooms. Kristine Nielsen har udviklet en lang række brætspil til både børn og voksne, hvoraf adskillige af dem har fået stor anerkendelse og priser.
Hvert Escape Room spil er baseret på et tema, hvor der hører en kort historie til. Videoerne, som også kaldes mission briefings, kan findes på questhunters.eu, og ved hjælp af lyd og billeder får deltagerne en historie, der forklarer missionen og sætter scenariet. Der er udgivet to Escape Room spil, Dr. Moon og Mr. Matrix, der hver har sit eget tema og opgaver, der skal løses. Spillerne arbejder sammen om at løse forskellige opgaver, for at finde nøglen og undslippe. Opgaverne omfatter et slags puslespil, nemme beregninger, målinger, labyrinter og meget mere. Opgaverne udfordrer spillernes evner til at arbejde sammen, kombinere ting og styrke kreativ og logisk tænkning.
Mr. Matrix er for børn på 8 år og derover. I dette spil er spillerne på en natlig vandretur i skoven, men farer vild ude i skoven. De finder en spændende men mystisk hytte, som tilhører troldmanden Mr. Matrix. Troldmanden truer med at forvandle dem til rotter, og låser deltagerne inde i hans hytte. Spillerne skal nu flygte fra hytten, før han vender tilbage for at gøre hans trussel til virkelighed. Deltagerne har nu 45 minutter til at løse en række gåder. De skal f.eks. tyde mystiske noter og løse enkle beregninger. Udfordringerne i spillene indebærer ikke, at børnene skal kunne læse.
Dr. Moon er for børn på 10 år og derover, og tager børnene med ud på en rejse i universet. Spillerne er på en hemmelig mission i en fjern galakse og befinder sig ombord på rumstationen med navnet MIXX8 . Der har været mytteri ombord på rumstationen, og den onde videnskabsmand Dr. Moon har låst spillerne inde på sit kontor og er flygtet i en rumkapsel. Spillerne har 45 minutter til at forsøge at løse en række gåder, f.eks. ved at læse Dr. Moons notesbog, kigge på et planetkort og tyde kodesystemer før Dr. Moons onde plan bliver til virkelighed.
Læs mere på www.questhunters.eu