To af verdens mest værdifulde brands er danske

Hvilke danske brands kender folk rundt omkring i verden? Der er to på den fornemme liste.

Fortsætter efter annoncen:

I dag er en særlig dag for dansk erhvervsliv, da både LEGO og Pandora er blevet anerkendt på den prestigefyldte Best Global Brands-2024-liste.

Det er første gang, at Pandora slutter sig til LEGO som repræsentant for Danmark på listen over verdens 100 mest værdifulde brands.

Pandora debuterer som nr. 91, mens LEGO indtager en imponerende 58. plads.

Denne årlige rangering, udarbejdet af Interbrands, vurderer virksomhedernes brandværdi baseret på faktorer som global kendskab, indflydelse og finansiel styrke. Det er en af de mest anerkendte lister på verdensplan, når det gælder brandværdi.

Fortsætter efter annoncen:

Pandoras CEO, Alexander Lacik, udtaler stolt: “Vi er stolte over, at Pandora nu er blandt verdens 100 mest værdifulde brands. Det viser, at vores strategi virker. Pandora er i dag meget mere end vores ikoniske charms-armbånd. Vi er verdens største smykkebrand og leverer kvalitetssmykker med mening til millioner af mennesker globalt.”

Pandora har de seneste år arbejdet på at styrke deres position som verdens største smykkebrand.

Siden 2019 har virksomheden formået at øge sin indtjening med 28 %, samtidig med at den har reduceret sin CO2-udledning med 27 % på tværs af hele forsyningskæden – en fin præstation, der understreger deres bæredygtighedsambitioner.

Listen toppes igen i år af teknologigiganterne Apple og Microsoft, der indtager henholdsvis første- og andenpladsen, hvilket understreger deres massive indflydelse globalt.

Fortsætter efter annoncen:

At Pandora og LEGO nu står skulder ved skulder på denne liste viser ikke kun deres individuelle succeser, men også Danmarks voksende indflydelse på den globale scene for ikoniske brands.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?