Casper og Frank er klar med helt ny sæson af Klovn

Af: Lone Leth-Larsen, TV 2 Kommunikation

Ny sæson får premiere til sommer på TV 2 PLAY – Casper Christensen instruerer selv de otte afsnit.

Fortsætter efter annoncen:

Optagelserne til en ny sæson af Danmarks mest populære komedieserie ‘Klovn’ går om kort tid i gang, og den nye sæson, som er nummer otte i rækken og består af otte afsnit, får premiere på TV 2 PLAY til sommer.

Seriens bagmænd, Casper Christensen og Frank Hvam, havde ellers meldt ud, at de med filmen ‘Klovn – The Final’ i 2020 havde lagt universet bag sig og lukket døren.

Hvorfor åbner I døren til universet igen?

– Det handler om to ting. For det første har vi det utroligt sjovt, når vi laver ‘Klovn’, og for det andet var det så uforløst at lukke universet ned, da filmen blev taget af sidste forår, siger Casper Christensen.

Fortsætter efter annoncen:

Filmen fik aldrig lov at leve sit liv fuldt ud i biografsalene, da coronaepidemien lukkede de danske biografer i marts 2020.

Og Frank Hvam supplerer:

Fortsætter efter annoncen:

– Egentlig meldte vi kun ud, at det var den sidste film. Med en sæson 8 er vi også stille og roligt gået i gang med at lukke serieuniverset. Vi satser på at gøre det med manér.

Ny sæson af Klovn

Vi er blevet ældre
Sidste gang, vi mødte Casper, Frank og alle de andre elskede figurer på TV 2, var i 2018, hvor sæson 7 havde premiere under overskriften ‘Tilbage til hverdagen’.

Hvad bliver overskriften på den nye sæson?

– Det bliver en god blanding af skavanker og eventyr, siger Frank Hvam, og det er Casper Christensen, der selv instruerer den nye sæson, enig i:

– Den kunne være seniorliv. Ha ha nej, vi har ikke en overskrift klar til den nye sæson, men det er klart, at det nok vil afspejle sig, at vi er blevet ældre, siger han.

Efter syv tv-serier og tre film hvilket format foretrækker I så at lave?– Der er noget lækkert ved begge formater. Men det, der er fedt ved serieformatet, er, at man kan have fire store ideer i hvert afsnit. Og så er der også plads til at slå en skævert, siger Casper Christensen.Frank Hvam mener, at de bedste ‘Klovn’-afsnit altid har overgået filmene.- Og det siger ikke så lidt. Så derfor er nogle flere tv-afsnit den perfekte afslutning, siger han.

De gode gamle kendinge
I slutningen af 2020 trak privatpersonen Casper Christensen en del overskrifter, da biografien ‘Casper’ af Martin Kongstad udkom. Om sin veganske livsstil og det, at han var blevet døbt og læste i Bibelen.

Er det også den ‘nye’ Casper’, vi møder i ‘Klovn’ sæson 8?

– Nej, det bliver et gensyn med den gode, gamle Casper fra ‘Klovn’-universet. Sammen med alle de andre gode, gamle kendinge, blandt andre Franks nevø, Bo, og Caspers nye kone, Fnug, fortæller Casper Christensen, der glæder sig til at komme i gang med optagelserne.

Og der burde også være garanti for, at Frank stadig er den Frank, vi kender, for som han selv siger:

– Personligt har jeg ikke foretaget et eneste nyt valg de seneste 16 år. Det vil skinne tydeligt igennem i sæson 8.

Premiere på TV 2 PLAY
‘Klovn’, som danskerne kunne se første gang i februar 2005 på TV 2 ZULU, er en af de mest ikoniske serier i TV 2-familien. Den nye sæson otte får premiere til sommer på TV 2 PLAY, hvor også de syv foregående sæsoner kan ses. Sæson syv fra 2018 er i øvrigt en af de mest sete serier nogensinde på TV 2 PLAY.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?