Viaplay præsenterer dokumentarserie om en af sportsverdenens mest kontroversielle karakterer. Bernie Ecclestones helt utrolige rejse fra bilforhandler i efterkrigstidens England til et 40 års herredømme over den brutale Formel 1-verden, er en fantastisk fortælling, der nu udfoldes i en 8-afsnits dokumentar på Viaplay.
“Lucky!” er den helt utrolige historie om en af sportens mest betydningsfulde og kontroversielle skikkelser. En mand hvis beslutsomhed forvandlede Formel 1 fra et dødsensfarligt tidsfordriv for rige amatører til en tv-transmitteret global super-sport og milliardforretning. Ecclestone ville måle sig med de olympiske lege og verdensmesterskabet i fodbold, og hans farverige, gådefulde og hensynsløse tilgang katapulterede racersporten til den succesfulde globale franchise vi kender i dag. Hans historiske betydning er intet mindre end legendarisk… og til tider yderst kontroversiel.
Bernie Ecclestone – Jeg kan ærligt sige; Jeg planlagde aldrig noget. Jeg har set muligheder. Nogle gange fungerede de godt… og nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke var sprunget i. Alt i alt har jeg dog været heldig!
Hver æra i Formel 1-historien gennemgås detaljeret af Ecclestone, så vi kommer helt tæt på de legendariske on-track rivaliseringer, sportens store personligheder og afgørende globale hændelser gennem tiden.
Lucky! En historie om den moderne verden
Bernie Ecclestones tætte personlige forhold til de store hovedpersoner i Formel 1-historien gør serien til en exceptionelt intim og spændende rejse. Niki Lauda, Alain Prost, Nelson Piquet, Michael Schumacher, Enzo Ferrari og Nigel Mansell er blot nogle af de navne, der spiller en betydelig rolle i Bernies historie. Ligesom Ayrton Senna, der spillede kort med Bernies døtre i London-hjemmet, eller de hemmelige møder med Putin, hvor de forhandlede om det russiske Grand Prix, samtidig med at tanks rullede ind i Krim.
Mod slutningen af hans Formel 1-tid håndterede Ecclestone ligeledes kampene mellem moderne legender som Alonso, Vettel og Hamilton. Det er Bernies konflikt med, og endelige sejr (og magt) over, sådanne kæmpe-karakterer, der igennem forskellige historiske perioder giver ham mulighed for at transformere sig fra fan til kører, til kører-manager, til holdejer – og endelig til Formel 1’s mest magtfulde mand. I en række nådesløse kup overtager han således nærmest total kontrol over sporten, holdene og Formel 1’s styrende organ, indtil Liberty Media overtager scenen fra ham i 2017.
Skabt af manden bag “Senna”
”Lucky!” er skabt og instrueret af Manish Pandey, forfatteren bag den prisvindende dokumentarfilm “Senna,” og er filmet over flere perioder, kombineret med fantastiske arkivoptagelser. I selskab med Ecclestone udforsker vi rivaliseringer, forræderi, politik, dødsfald og venskaber i den dramatiske branche – både på og udenfor banen. “Lucky!” giver en enestående mulighed for at komme helt tæt på de ekstraordinære historier bag Formel 1’s vej til global berømmelse, som en af sportens mest legendariske og kontroversielle skikkelser oplevede dem. Denne serie er ikke kun for hardcore Formel 1-fans; Den er en visuel fest og en medrivende fortælling, der transcenderer motorsportens verden.
“Lucky!” kan ses på Viaplay nu eller via https://viaplay.dk/serier/lucky