Ulrich Thomsen klar i det dansk-færøske krimidrama ’TROM’

Den 13. februar har Viaplay premiere på den længe ventede Originalserie ’TROM’ – et krimidrama der, som det første nogensinde, er indspillet på Færøerne. ’TROM’ er en medrivende krimi, der kombinerer loyalitet, magt og ubrydelige familiebånd. I hovedrollen ses Ulrich Thomsen, Maria Rich og Olaf Johannessen.

Fortsætter efter annoncen:

Da journalist Hannis Martinsson (Ulrich Thomsen) modtager en videobesked fra den kvindelige aktivist og dyrerettighedsforkæmper Sonja á Heyggi, som påstår, at hun er hans datter, og at hun samtidig frygter for sit liv, tager han til sin hjemstavn Færøerne for at undersøge sagen nærmere. Det bliver hurtigt klart for ham, at Sonja er forsvundet under mystiske omstændigheder, hvorefter han bliver hvirvlet ind i en eftersøgning, der trækker tråde ind i det lokale fiskersamfund, til en markant aktivistgruppe og ikke mindst til øens fremtrædende forretningsmand, Ragnar í Rong (Olaf Johannessen).

Hannis’ tilstedeværelse på øen bringer ham i konflikt med det lokale politi, og flere gange tørner han sammen med efterforskningsleder Karla Mohr (Maria Rich), da hans fund i sagen står i kontrast til politiets. Hans søgen efter svar optrevler et spind af løgne og hemmeligheder i det lille lokalsamfund.

Optagelserne til ’TROM’ fandt sted i foråret og sommeren 2021, og det smukke, men barske landskab på Færøerne danner en bjertagende kulisse, der på dramatisk vis er med til at bære handlingen frem. ’TROM’ er i seks afsnit og er baseret på bestsellerne skrevet af den prisvindende færøske forfatter Jógvan Isaksen. Alle seks afsnit frigives på samme tid på Viaplay.

Ud over Ulrich Thomsen, Maria Rich og Olaf Johannessen i hovedrollerne består castet af både færøske og danske skuespillere, blandt andre Helena Heðinsdóttir, Mariann Hansen, Sissal Drews Hjaltalin, Hans Tórgarð, Gunnvá Zachariasen og Búi Dam.

Fortsætter efter annoncen:

’TROM’ er skabt af Torfinnur Jákupsson og co-skrevet af Donna Sharpe (’West of Liberty’) og instrueret af Kasper Barfoed (Dicte) og Davíd Óskar Ólafsson (The Valhalla Murders). Serien er produceret af REinvent Studios med Producer Rikke Ennis i co-produktion med Kyk Pictures med Producer Jón Hammer, True North og ZDF/ARTE. Executive Producer hos NENT Group er Marlene Billie Andreasen. ’TROM’ er skabt med støtte fra Nordisk Film og TV Fond, Færøsk Filminstitut og Creative Europe Media Programme of the European Union. Internationalt salg håndteres af REinvent International Sales.

Fortsætter efter annoncen:



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?