VILD DOKUMENTAR: ’Natascha Kampusch – A Lifetime in Prison’

Ny Viaplay-dokumentar om livet i fangenskab og det svære møde med en verden på den anden side, hvor victim blaming overskygger friheden.

Fortsætter efter annoncen:

Den østrigske Natascha Kampusch fortæller i den nye dokumentar åbent om at leve 8,5 år i fangenskab, efter hun som 10-årig blev kidnappet. Ikke mindst fortæller hun om det chok, hun fik, da hun som 18-årig slap fri, og langt fra fik den lykkelige modtagelse af offentligheden, som hun havde regnet med. Derimod har hun de seneste 15 år skullet kæmpe med skulende blikke og nedladende kommentarer. For 33-årige Natascha Kampusch er det vigtigt at sætte fokus på victim blaming, og det gør hun i den spritnye danskproducerede Viaplay Original, som har premiere 24. februar.

Mange husker nok den tragiske historie om den tiårige østrigske pige Natascha Kampusch, der tilbage i 1998 blev kidnappet på åben gade, og de efterfølgende 3096 dage blev holdt fanget på fem kvadratmeter i en mørk kælder, hvor hun blev sultet og mishandlet. I 2006 lykkedes det Natascha Kampusch at slippe fri fra kidnapperen, som efterfølgende tog sit eget liv.

I den danskproducerede Viaplay Original ’Natascha Kampusch – A Lifetime in Prison’ står Natascha Kampusch frem i dokumentaren og fortæller om den forfærdelige hændelse. Men selvom hun slap væk fra kælderen, har hun sjældent følt sig fri.

’Natascha Kampusch – A Lifetime in Prison’

Fortsætter efter annoncen:

– Jeg forventede at komme ud til en verden med forståelse, men i stedet blev jeg mødt af had og afstand. Det har været meget ubehageligt, og jeg har ofte ikke haft mulighed for at gå på gaden uden at blive angrebet. Konspirationsteorier om, hvorvidt jeg selv har været ansvarlig for min kidnapning har fået lov at leve, og det er noget, der påvirker mig meget. Derfor glæder jeg mig over, at jeg i Viaplay-dokumentaren kan fortælle min historie og på den måde sætte fokus på victim blaming. Jeg håber, at jeg dermed også kan hjælpe andre, der bliver udsat for noget lignende, med at møde en mere forstående presse og offentlighed, end jeg har gjort, fortæller Natascha Kampusch.

Viaplay-originalen, som strækker sig over tre afsnit, handler således langtfra kun om Natascha Kampuschs kidnapning. Det store fokus er på tiden efter fangenskabet, hvor Natascha Kampusch skulle tackle det svære møde med pressen og offentligheden samt kæmpe for at få lov at være sig selv. De seneste 15 år har hun været udsat for utrolig meget had og victim blaming – ikke bare fra den østrigske befolkning, men fra hele verden. At hun har valgt at samarbejde med Viaplay og Heartland TV om at belyse denne vigtige sag, har stor betydning for NENT Group.

Fortsætter efter annoncen:

– Dokumentarer, der går helt tæt på, er et vigtigt fokus på Viaplay. Mange af os kender den tragiske historie om Natascha Kampuschs kidnapning, men her fokuseres på, hvordan hendes ’frihed’ har føltes som endnu et fangenskab. Og hvem fortæller historien bedre end offeret selv? Den victim blaming Natascha Kampusch er udsat for afspejler en skræmmende virkelighed. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer at tage ofrenes side af historierne alvorligt og får debatteret den mistro, som ofrene kan møde i samfundet, så konspirationsteorier ikke får lov at leve i bedste velgående, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.

’Natascha Kampusch – A Lifetime in Prison’ har verdenspremiere den 24. februar på Viaplay.

’Natascha Kampusch – A Lifetime in Prison’ er produceret af Heartland TV. Head of Production er Jonas Ask Hamed, Executive Producer er Wenche Hugaas Jensen, Series Producer er Anna Maria Kristensen og Producer Director er Nicole Nielsen Horanyi. Executive Producer hos NENT Group er Trine Kongegaard.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?