Ferrari Daytona SP3 er den ypperste kreation fra LEGO med 3.778 dele!

Hvis du altid har drømt om en Ferrari, kan du nu få fingrene i en til særdeles god pris. Du skal bare selv samle den. Den er nemlig lavet af LEGO.

Fortsætter efter annoncen:

Vi skal ærligt indrømme, at vi aldrig har ejet en Ferrari. Vi har prøvet et par stykker, men ejerskabet af en ægte italiensk hingst må vente lidt endnu. Men nu er der dog en mulighed for at eje en form for Ferrari, hvis du altså kan samle den selv.

Og det er heldigvis ikke så svært, som det måske lyder, for modellen er naturligvis fra LEGO Technic – og navnet er Daytona SP3.

Til gengæld finder du de vildeste detaljer, præcis som på den rigtige Daytona-bil. Lige fra motoren med bevægelige stempler og gearkasse plus de øvrige karosseridele. Selv de fede butterfly-døre er det lykkedes LEGO at skabe, så de opfører sig som på 1:1-udgaven. Det er virkelig sejt.

LEGO Technic Ferrari Daytona SP3
Her kan du se LEGO-modellen sammen med den rigtige Ferrari Daytona SP3.

En anden cool detalje er bilens asymmetriske dækstørrelser. Ligesom på bilen fra fabrikken i Maranello. Du kan altså ikke komme til at bytte rundt på hjulene – de kan kun monteres på én måde.

Fortsætter efter annoncen:

Du kan desuden tage taget af bilen, så den knap 60 centimeter lange Ferrari bliver en åben vogn. Men du skal sættes lidt tid af til at samle den, for der er hele 3.778 dele at rode med, når du har åbnet den store pakke.

Og prisen? Den er som på en rigtig Ferrari ikke i den lave ende. En LEGO Technic Ferrari Daytona SP3 ligger til 3.499 kr. på LEGO.com lige nu. Men den kan findes andre steder på tilbud.

Oplev meget mere fra LEGO Technic her!

LEGO Technic Ferrari Daytona SP3 LEGO Technic Ferrari Daytona SP3 LEGO Technic Ferrari Daytona SP3



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?