Hunde-gadgets: Smartwatch til din vovse

Overvægt er den mest almindelige sygdom hos hunde, og kosten alene løser langt fra altid problemet. Nyt smartwatch til menneskets bedste ven gør det nemmere at styre dets vægt og sikre en sund og glad hund.

Fortsætter efter annoncen:

Er Fido blevet for flommet eller Balder lidt for buttet? Så er den langt fra alene. Op til 46 procent af danske hunde anslås at være overvægtige, hvilket gør overvægt til den mest almindelige sygdom hos hunde. Forskning har vist, at ligesom hos mennesker kan overvægt medføre eller forværre en række livstilssygdomme, som nedsætter levetiden og mindsker livskvaliteten.

I kampen mod overvægt er det ikke blot kosten, man skal kigge på. Det handler i høj grad også om, hvorvidt hunden får nok motion. Selvom man husker at gå tur hver dag, kan det være svært at få overblik over, hvor meget af gåturen der reelt bliver brugt aktivt, og hvor meget der går med at stoppe op, snuse eller lette ben.

Et smartwatch til hunde

Et nyt tiltag til i kampen mod overvægtige kæledyr er PitPat, et slags smartwatch til hunde. PitPat består af en chip i en lille monitor, som hægtes på hundens halsbånd og derfra måler hundens aktivitetsniveau. Ved tryk på monitoren, sender den data til en app, som hundeejeren har hentet på sin smartphone eller tablet. Herved er det muligt for ejeren hele tiden at holde styr på, om hunden har fået nok motion i løbet af dagen.

Fortsætter efter annoncen:

– Det er meget ligesom en skridttæller, man kender fra os mennesker, som er indstillet til et dagligt mål, for eksempel 10.000 skridt om dagen, men så bare til min hund. Så kan jeg hele tiden se, hvor meget vi mangler for at nå dagens mål, og det motiverer til lige at nå de sidste minutters aktivitet inden dagen er ovre og optjene dagens stjerne med kommentarer som ”Top-hund” eller ”Perfekt dag, godt klaret”, forklarer Kristina Nørvig, som selv er meget aktiv med sin hund Merle, en syvårig Coton de Tulear.

Pitpat
Data fra Pitpat sendes dagligt til en app, hvorpå hundeejeren kan følge med i, om hunden har fået nok motion og nået dagens mål. Foto: PR.

Øget livskvalitet

Siden Kristina Nørvig og Merle startede med PitPat tilbage i september 2018 har Merle tabt ét kilo ud af en kropsvægt på cirka 5,5 kilo, hvilket svarer til næsten en femtedel af Merles kropsvægt. Før den daglige motion blev sat i system var Merles overvægt tydelig grundet en stor appetit på alt fra tabte krydderboller og pølsehorn til andre hundes madskålsindhold. Merle blev hurtigt stakåndet ved alskens aktivitet og hostede dagligt galde op, hvorfor Kristina Nørvig opsøgte en dyrlæge.

Fortsætter efter annoncen:


– Jeg fik PitPat anbefalet sammen med noget særligt, proteinholdigt tørfoder. Efter at have tastet Merles data, race, vægt og alder, ind i appen kunne vi se, at hun skal have 40 minutters motion om dagen for at holde en sund vægt. Det er blevet meget nemmere at nå, nu vi kan følge med på appen. Nu er det et dagligt mål, vi bare skal nå, og hun er blevet mere glad og aktiv, hvilket jo har smittet af på mig, afslutter Kristina Nørvig.

PitPat er udviklet på baggrund af verdens største internationale forskningsprojekt om vægttab for overvægtige hunde fra 2017 og har til formål at hjælpe hundeejere med at implementere en aktiv livsstil for dem selv og deres hunde.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?