iPhone 16 taber stort i batteritest mod Samsung

Apple halter bagefter i batteritest mod Samsung Galaxy S24 Ultra

Fortsætter efter annoncen:

Apples nye iPhone 16-serie er kommet på markedet med større batterier. Det skulle gerne give længere batterilevetid. Det er især vigtigt på grund af de nye Apple Intelligence-funktioner, der kræver ekstra strøm.

Men en ny test viser, at iPhone 16 stadig ikke kan følge med konkurrenten Samsung Galaxy S24 Ultra, der blev lanceret for snart et år siden.

Den populære YouTuber Mrwhosetheboss har nemlig lavet en omfattende batteritest af flere telefoner. Her viser det sig, at iPhone 16 Pro Max taber til ,den snart et år gamle, Samsung Galaxy S24 Ultra. Galaxy S24 Ultra klarede sig med hele 12 timer og 31 minutters batterilevetid.

Til sammenligning løb iPhone 16 Pro Max tør efter 11 timer og 22 minutter. Det giver Samsung en sejr på over en time i batteritid, hvilket svarer til mere end 10 procent.

Fortsætter efter annoncen:

Læs også: Er iPhone 16 ved at blive Apples største flop?

Selvom iPhone 16 Pro Max har et større batteri end tidligere modeller, er det altså ikke nok til at slå Samsung. Mrwhosetheboss understreger, at iPhone 16 Pro Max ikke har dårligt batteri. Det er bare Samsungs Galaxy S24 Ultra, der er ekstremt god til at holde på strømmen. Og det er sjældent at se så markant forskel på to topmodeller.

iPhone 16 Pro, som også blev testet, præsterede heller ikke særligt imponerende. Den klarede sig faktisk dårligere end de fleste andre iPhones, på nær sidste års basismodel.

Fortsætter efter annoncen:


Det er overraskende, da Pro-modellerne normalt markedsføres som telefoner til videooptagelse og andre krævende opgaver, der kræver en masse batteri.

Selvom Samsung Galaxy S24 Ultra vandt klart på batteritid, gik det ikke lige så godt, når det kom til opladning. På 10 minutter havde Galaxy S24 Ultra kun opladet 17 procent af batteriet. Det er næsten 37 procent mindre end, hvad de nye iPhone 16-modeller kunne præstere på samme tid.

Denne test viser, at selv med større batterier halter iPhone 16 stadig bagefter, når det gælder batterilevetid.

Du kan se hele testen i videoen herunder:



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
20,400FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce: