Astralis i opkøb: Køber majoriteten i danske PIXEL.TV

I et strategisk træk for at blive en endnu større del af gaming- og underholdningsbranchen har Astralis opkøbt aktiemajoriteten i Pixel.tv, et dansk produktionshus og broadcaster.

Fortsætter efter annoncen:

Pixel.tv har i årevis opbygget en stærk position inden for underholdning, gaming, gadgets, gear og film, og til at fastholde kurs og udvikling vil ledelsen i Pixel.tv fortsætte uændret med Thomas Bense som CEO.

Anders Hørsholt, administrerende direktør i Astralis:
– PIXEL.TV var den første danske internetbaserede tv-platform og gennem de seneste ti år har CEO og grundlægger Thomas Bense opbygget en stærk position i det danske spil- og underholdningsmiljø. Opkøbet er et strategisk træk, der vil understøtte vores brand og aktiviteter, mens vi markant styrker vores digitale produktion, tilstedeværelse og rækkevidde for at ramme en endnu større del af det hurtigt voksende publikum inden for gaming og underholdning, forklarer Anders Hørsholt.

Jakob Lund Kristensen, grundlægger og CRO i Astralis:
– Med introduktionen af ​​Astralis Nexus har vi allerede taget et stort skridt imod ikke bare et mere direkte forhold til de mange Astralis-fans men også en platform, hvor vi interagerer med det enorme publikum for casual gaming. Ligesom Astralis Nexus skal være for alle, uanset om du spiller seriøs Counter-Strike eller bare hygger dig med candycrush, vil vi videreføre Pixel.tv som en unik platform, der favner alle typer gamere og alle med interesse for hele gaming-universet.

– I dag er esport ikke længere en lille niche og gaming er blevet den mest kulturelt definerede fritidsaktivitet blandt unge mennesker. Pixel.tv sidder i en unik situation som en af ​​markedets første seriøse aktører, uden dog at have lykkedes med at indløse sit potentiale. Det potentiale vil vi med vores stærke operationelle og kommercielle maskine kunne hjælpe dem med at indløse, så Pixel.tv kan levere meget mere af det indhold, deres seere elsker – til mange flere.

Fortsætter efter annoncen:

– Vores ambition er at gøre Pixel.tv til Danmarks største gaming-platform. En kilde til fantastisk underholdning på tværs af alle kanaler der kommer til at give en masse ekstremt talentfulde content creators en platform, hvor de kan vokse sig endnu større, siger Jakob Lund Kristensen. 

Thomas Bense, stifter og direktør for Pixel.tv:
– Jeg glæder mig virkelig meget til at arbejde sammen med Astralis-organisationen. Deres visioner og villighed til at investere i fremtiden kombineret med vores knowhow og position giver os en unik mulighed for at udvikle Pixel.tv og udnytte det voksende potentiale i gaming. Vi har masser at nå og opnå i det danske marked og Astralis’ position internationalt skal være med til, at få Pixel.tv ud over landets grænser.

– Vi har et solidt udgangspunkt i gaming-verdenen, hvor vi stræber efter at blive en endnu mere markant spiller, og ved at inkludere meget mere esportsrelevant indhold, vil vi udfylde en betydelig efterspørgsel efter underholdende, engagerende, sjovt og seriøst indhold omkring turneringer, spillere, hold og begivenheder. Jeg ser et kæmpe potentiale i den nye konstellation, fortæller Thomas Bense.

Fortsætter efter annoncen:


Pixel.tv vil udover den fortsatte produktion og broadcast fra egne studier, producere og sende fra Astralis Nexus.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?