BLAST Premier Fall Final vender snart tilbage til Royal Arena i København

Verdens bedste Counter-Strike hold skal endnu engang spille foran 12.000 mennesker i Royal Arena i København.

BLAST Premier Fall Final kommer igen i år til at foregå i Københavns ikoniske Royal Arena.

Danmarks hovedstad bliver igen vært for nogle af verdens bedste Counter-Strike hold og spillere, når de skal konkurrere om en præmiepulje på 2,8 millioner DKK / $425.000 og en plads i BLAST Premier’s World Final til December.

Den 23.-27. november løber Fall Final af stablen som det femte BLAST event nogensinde i Royal Arena, og som en gentagelse af sidste års populære turnering, der havde over 25.000 gæster på besøg hen over tre dage med actionfyldte CS:GO kampe.

Sidste års turnering blev det mest sælgende BLAST Premier event nogensinde, og blev vundet af det ukrainske hold NAVI, og fulgte efter de udsolgte events i 2017, 2018 og 2019.

BLAST Premier Fall Final vender tilbage til Royal Arena i København

De tre første dage af eventet bliver spillet for lukkede døre i Royal Arena, mens lørdag den 26. november og søndag den 27. november bliver spillet foran 12.000 gæster i arenaen.

Seks ud af de otte hold kvalificerer sig til Fall Final igennem BLAST Premier Fall Groups, der bliver spillet 19.-28. august, mens de sidste to hold udgøres af vinderne af de regionale Fall Showdown turneringer der afvikles den 19.-23. oktober.

Læs mere på www.blastpremier.com

Charlotte Kenny, Managing Director af BLAST Premier, udtaler: “BLAST har hjemme i Danmark, og Royal Arena er blevet synonym med nogle af Counter-Strikes bedste og mest ikoniske øjeblikke i nyere tid. Sidste år satte vi rekord med 25.000 gæster til vores Fall Final, og vi glæder os helt vildt til at være tilbage i arenaen igen senere i år for vores femte BLAST event i Royal Arena. Sidste år hævede vi barren for hvad man kan opnå inden for esports produktion og fan oplevelsen, og vi glæder os til at løfte niveauet endnu højere til november.”

BLAST Premier er verdens førende Counter-Strike turnering med de bedste spillere og hold, som tilbyder muligheder til regioner over hele verdenen samt kårer verdens bedste Counter-Strike hold. Op til 32 af verdens bedste hold er en del af de syv BLAST Premier turneringer fordelt på et år, med en kombineret præmiepulje på 2.475.000 USD.

Billetter til eventet bliver sat til salg torsdag den 5. maj. Modtag notifikationer når de går live ved hjælp af dette link: https://blastpremier.com/newsletter/

BLAST Premier Fall Final vender tilbage til Royal Arena i København

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?