Der er rigtig godt nyt til fans af Counter-Strike! Den kommende CS2 Major kommer til Danmark!
For første gang nogensinde skal en Major – en slags VM – i Counter-Strike spilles i Danmark. Og det er endda den første Major i den helt nye og opdaterede udgave af spillet, som kommer til at hedde CS2.
Majoren i Danmark skal afholdes i Royal Arena, hvor du måske kender formatet fra arrangøren Blast – men det er i stedet PGL, som står for det enorme brag af en CS2 Major i Royal Arena.
De mange hold – hvoraf et eller flere med stor sandsynlighed bliver danske – skal kæmpe om en massiv præmiepulje på hele 1,25 millioner dollars. Altså over 8,6 millioner danske kroner.
“One of the greatest games of all time is marching to another chapter, and we couldn’t be happier to host probably the most important Major of the franchise in recent years. Denmark has a rich esports heritage, and we are excited to bring the world’s best Counter-Strike teams to Copenhagen to compete for the game’s most prestigious title. Our ambition for PGL CS2 Major Copenhagen 2024 is to break the game’s all-time viewership records”, udtaler Silviu Stroie, PGL’s CEO.
Datoen for PGL CS2 Major i Danmark er 17.-31. marts 2024. Glæd dig!