Spil som en pro gamer med den nye ROCCAT Burst Pro mus

Er det muligt at finde en gamermus i den helt tunge ende i forhold til kvalitet, men som ikke koster en krig? Jeps, og navnet er ROCCAT Burst Pro, og vi har testet den.

Uanset hvilket computerspil, du gerne vil game derhjemme foran skærmen, så kommer du ikke udenom, at dit udstyr har stor betydning for din performance. Også selvom nogle mennesker måske siger, at “det kan da være lige meget, hvad det er for en mus eller tastatur”. Intet kunne være mere forkert.

Tag ind forbi nogle af de dyre drenge fra Astralis eller Heroic og overbevis dem om, at udstyret ikke har nogen betydning. Held og lykke med den utopiske opgave. Selvfølgelig er der forskel på hardware, på samme måske som der er forskel på Formel 1-biler. I bund og grund kan de det samme, men de små forskelle har stor betydning, når det går stærkt.

Men problemet er, at det bedste grej er super dyrt. Eller hvad? Ikke altid. Eksempelvis er ROCCAT begyndt at fremstille mus, keyboards og headsets, hvor konceptet er høj kvalitet til fornuftige priser.

ROCCAT® Burst Pro

Fortsætter efter annoncen:

Vi har testet deres nye gamermus ROCCAT Burst Pro, som byder på masser af fede features. Du får blandt andet en super lav vægt, hvilket er et vigtigt element i professionel gaming. Det dur ikke, at din mus vejer 250 gram, når du lynhurtigt skal flytte den rundt på musemåtten tusindvis af gange for at ramme dine modstandere, før de rammer dig.

Derfor vejer Burst Pro kun sølle 68 gram. Det opnås blandt andet ved at lave en hullet overflade for at spare vægt. Præcis som på racerbiler. Men hvor andre gamermus har deciderede huller ned gennem overfladen, så har Burst Pro en tynd plasthinde henover hullerne. Det sikrer bedre holdbarhed og ingen støv i musens indre.

Desuden er musen med kabel – den er altså ikke trådløs. Ah hvad, tænker du måske? Ja, det betyder lavere vægt, da musen ikke skal indeholde batterier. Og bare rolig, samtlige pro-gamere spiller med kabel, da det sikrer den hurtigste signaloverførsel. Så du kommer ikke til at se dum ud til næste LAN-event. Du gør bare som de professionelle.

Og skulle kablet genere (det gør det ikke, for det vejer ingenting), så køber du bare en mouse bungee (kabelholder) til at styre kablet.

Fortsætter efter annoncen:

Musens knapper er også helt i topform, da ROCCAT benytter deres unikke Titan Switch Optical-teknologi. Det giver lynhurtig præcision og genial holdbarhed. Knapperne er testet til over 100 millioner klik.

Hvad så med prisen? Jo, den er lavere end forventet. Det er nemlig slut med at betale over 1.000 kr. for en seriøs gamermus. ROCCAT Burst Pro har en vejledende pris på bare 499 kr. Men den fås ind imellem på tilbud til endnu lavere priser.

Er du mere nysgerrig? Så KLIK HER og læs mere hos ROCCAT.

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?