Den svenske udvikler Grand Pike med støtte fra Arctic Game Lab, kan med stor glæde annoncere, at deres spil Spelldust er ude nu til iOS og Android mobiler.
Spelldust er et realtime strategi spil med et Wizard tema. Spilleren vil blive en del af intense PvP kampe hvor der gøres brug af såkaldte “magiske kort”. Det er, hvad vi vil kalde et mix af Hearthstone og Clash Royale. Spelldust gør brug af en speciel kortmekanik, blandet med, hvad vi kender fra traditionelle kortspil, men det er udført i et mobilvenligt realtime format.
“Vi er meget glade for Grand Pike og er spændt på at se, hvordan spillet bliver taget imod af gamerne. Spilindustrien i Nordsverige vokser med lynets hast. Grand Pike er en del af denne udvikling, men er også en inspirationskilde for unge studerende som ønsker at blomstre i gaming industrien,” siger Therese Mossberg, kommunikationsansvarlig hos Arctic Game Lab.
“Det er med stor glæde, at vi nu udgiver Spelldust, og vi glæder os til at vise verdenen, hvad vi har arbejdet på de sidste par år.”, sagde Daniel Öhgren, CEO hos Grand Pike. “Vi er et lille spilfirma med et hold af dedikerede gamere. Vores mål er at udvikle spil til mobilen, som appellerer til gamere som os selv.”
Se den officielle trailer her: