Online gaming er ikke nogen ny dille. Det er til gengæld en eksplosivt voksende online beskæftigelse, som snart optager stort set alle segmenter i samfundet.
Engang var det forbeholdt de yngre generationer, men i dag tager mange voksne også del i den store gaming-kultur. Køn synes efterhånden heller ikke at være en markør, for både piger og drenge, mænd og kvinder bruger tid online på at spille. Det er der intet odiøst i bortset fra en meget uheldig trend, der vokser frem flere steder: cyberkriminalitet. Flere og flere gamere oplever at blive offer for hacking eller anden cyberkriminalitet, hvor personfølsomme oplysninger bliver stjålet. Vi kigger på fænomenet her og ser på, hvad man kan gøre for at beskytte sig bedre mod det stigende problem.
Stort problem i USA forventes at sprede sig
I USA er online gaming et hit, og det fik især et ekstra skud popularitet med nedlukningen af samfundet henover 2020 og 2021. På trods af at vi i dag er tilbage i en mere eller mindre normalt fungerende hverdag igen, så har mange mennesker holdt fast i den nye online spilledille. Det har sendt millioner og atter millioner af nye spillere til online platforme som for eksempel Steam. Men hvor folk flokkes online på nettet, således flokkes også en masse hackere og andre cyberkriminelle, der prøver at liste personoplysninger eller kreditkortoplysninger ud af folk. Problemet er i dag massivt i USA, og der ses allerede tegn på, at fænomenet nu også spreder sig til Europa, Afrika og Asien.
Sårbarheder i systemerne baner vej for cyberkriminelle
Det kan lyde ganske uskyldigt at spille online med andre ligesindede, som også elsker at game. Og det kan virke omsonst at frygte nogen form for kriminalitet, når man jo blot spiller og har opgivet et minimum af oplysninger på den pågældende spilleplatform. Men det er ikke desto mindre et oplagt sted for cyberkriminelle at slå til og vejen til dine personlige oplysninger, og lignende kan være nemmere end du tror.
Når du logger på en platform, benytter du ofte både mail og adgangskode, og du skal visse steder også oplyse navn og eventuelle kreditkortoplysninger, hvis der er betalingstjenester. Din sikkerhed afhænger her udelukkende af, hvor godt den pågældende online platform har beskyttet sig. Og det har desværre vist sig, at nogle platforme har været endog meget nemme at hacke sig vej igennem. Svag beskyttelse af sårbare områder på platformene er dermed en direkte smutvej for cyberkriminelle til dine oplysninger.
Både spiludbyder og spiller står for skud
De cyberkriminelle finder ikke blot vej til de pågældende spilleres personfølsomme oplysninger og kreditkortoplysninger. De respektive spiludbydere og spilplatforme lider også store tab. Udover at tabe ansigt og anseelse overfor sine brugere, lider spilleplatformene og spiludbyderne også tab selv. Flere spil kan forsvinde fra platformen og funktioner kan sættes ud af drift. Hackerne finder også sårbarheder og huller i udbydernes hjemmesider og indleder malware-angreb, der kan få endnu større fatale følger for spiludbyderen.
Øg din egen online sikkerhed med enkle midler
Der er ingen, der siger, at man skal holde helt op med at spille. Men mens spilindustrien selv får opbygget nye og bedre sikkerhedssystemer, kan man passende selv foretage visse tiltag for at skabe øjeblikkelig øget beskyttelse for en selv. At benytte en VPN vil være et vigtigt skridt i retning mod større online sikkerhed. Her vil du få krypteret al den data, der sendes og modtages på din enhed, men du vil også kunne ændre IP-adresse, således at ingen kan spore din geografiske placering. Det giver dermed både øget beskyttelse og mere online privatliv, når du spiller næste gang.
Øget cybersikkerhed skal sikre spillerne
Spilleplatforme og spiludbydere er eksperter i hæsblæsende online gaming-spil, men de er ikke eksperter i cybersikkerhed. Og noget tyder på, at der indtil i dag er blevet fokuseret lidt for meget på at få spyttet masser af spil ud til brugerne på kort tid, men lidt for lidt tid på at sikre sine systemer og platforme mod hacking. Det har kaldt på selvransagelse i branchen, og man forventer at se et klarere fokus på oprettelsen af stærkere og mere beskyttede systemer fremadrettet.