De fleste af os har nok en oplevelse af, at vi kan styre vores hjerne til at reagere på en bestemt måde overfor farlige situationer. Vi har nok alle sammen både en ven, der altid tager store risici og en ven, der modsat altid bliver bange. Nu viser videnskaben os, at vi faktisk ikke helt selv er herre over vores adfærd. Det er faktisk generne, der afgør, om du er en vovehals eller bangebuks.
Det ligger i generne, så enkelt lyder budskabet fra en gruppe af forskere der netop har undersøgt 124 forskellige gentyper. Og holdet af forskere er ikke længere i tvivl om, at det er dine gener, der afgør, om du har tilbøjelighed til at udøve ekstrem sport, drikke dig i hegnet eller ryge igennem. Det kan spores i dine gener, hvis du er en vovehals.
– Vi bruger de her gener til at spore os ind på, hvilke biologiske systemer i kroppen der afgør vores adfærd, fortæller forsker Tune Pers fra Statens Serum Institut til DR.
Undersøgelsen har været enormt omfattende. Forskerne har kigget i mere end million menneskers DNA . Og de er overbeviste om, at det har fundet de gener, der gør os til vovehalse.
– De gener, vi har fundet, er særligt aktive i visse områder af hjernen og involveret i blandt andet kognition, beslutningstagen og belønningssystemet, forklarer Ph. d Pascal Nordgren Timshel, fra Københavns Universitet.
Enæggede tvilling reagere ens på frygt
Forskerne har længe vist, at enæggede tvillinger typisk reagerede ens på situationer, hvor de blev udsat for eksempelvis frygt. Derfor kommer resultatet heller ikke helt bag på holdet. Hele forskerholdet havde på fornemmelsen, at vores gener havde noget at sige i forhold til, hvordan vi reagerer overfor fare. For tidligere undersøgelser af enæggede tvillinger har vist, at de havde samme reaktionsmønstre.
– Det er ikke, fordi vi vil bruge det til at forudsige, hvem der er risikovillig. Effekten af hvert enkelt gen er ganske enkelt for lille til det. Men generne koder jo for noget, for eksempel et signalstof, og med den her viden kan vi så finde de biologiske systemer, der betyder noget for adfærden, forklarer Tune Pers.
LÆS OGSÅ: Dårligt nyt for fastfood: Så vilde konsekvenser har det for din krop
Selvom forskerne har fået bekræftet, at vores gener påvirker vores lyst til at tage risiko. Så er holdet stadig overbeviste om, at opdragelse og miljø også spiller en afgørende rolle for, om du er klar til at hoppe i faldskærm og lave parkour igennem hovedgaden i din hjemby. Generne er blot med til at skubbe til de påvirkninger, du ellers får.
– De tidligere undersøgelser har været begrænset til at undersøge få tusinde individer eller en mindre række gener, de på forhånd antog ville påvirke risikovillighed. Vores undersøgelse reevaluerer den viden med data fra en million individer uden at begrænse sig til en række kendte gener, fortæller Pascal Nordgren Timshel.
Så der er nu en god undskyldning, hvis du ikke er den, der tør tage den sorte løjpe på skiferien eller prøve faldskærmsudspring med kammeraterne. Nu kan du sige, at det i virkeligheden er dine gener, der modarbejder dig.
Kilde: Dr.dk
