Det er ikke helt ligegyldigt, hvor i landet du bor henne, når det kommer til dine drikke- og madvaner, slår ny, dansk undersøgelse fast. Du tror måske, at du selv er herre over dit liv. Men nu kan videnskaben dokumentere, at der er store regionale forskelle på, hvor usundt vi spiser samt hvor meget alkohol, vi indtager.
De fleste af os vil gerne rende rundt med en tro om, at det er naboen, der synder mest, når det kommer til at drikke og spise mest usundt. Men nu dokumenterer en ny undersøgelse, hvem i landet, der er de største syndere, når det kommer til indtag af henholdsvis alkohol og usunde madvarer.
Jyderne render med en førsteplads, når det kommer til usund kost
Det er nærmere betegnet nordjyderne, der gerne smæsker sig i lækkerier. Faktisk løber nordjyderne solidt med danmarksrekorden i usund kost.
Det er hver femte nordjyde, der har usunde kostvaner. Nordjyderne er den landsdel, der indtager mest mættet fedt og springer oftest over, når der bliver serveret sunde fødevarer som grøntsager, frugt og fisk. Når det kommer til den sundeste landsdel, så er det Region Hovedstaden, der lægger sig solidt i spidsen. Faktisk er det kun 12 procent i Region Hovedstanden, der lever med et såkaldt usundt kostmønster.
Københavnerne drikker ti lgengæld mest i landet
Når det kommer til drikkevaner er bøtten dog vendt helt på hovedet. Her løber Region Hovedstaden med en førsteplads. De har suverænt danmarksrekorden i alkoholforbrug. Hele 8,4 procent af borgerne i Region Hovedstad indtager langt mere alkohol end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Både mændene og kvinderne i Region Hovedstaden drikker over de henholdsvis 21 genstande og 14 genstande om ugen.
LÆS OGSÅ: Gutten her har indrettet en autocamper, der er alt for VILD
Tallet ser dog noget anderledes ud i Nordjylland, hvor det kun er 5,5 procent af borgerne, der hælder for meget af de flydende væsker indenbords.
”Vi ved, at akademikere og folk med lange uddannelser drikker mere alkohol end folk med mellemlange og korte uddannelser. Folk med lange uddannelser spiser til gengæld sundere. Og da der er flere akademikere i hovedstadsområdet end i Nordjylland, kan det være med til at forklare forskellen,” forklarer forskningschef Anne Illemann Christensen der står bag undersøgelsen til SDU.
Kilde: Videnskab.dk