Hvor meget vil du betale for et par sko? 500 kr.? 1.000 kr.? Her skal du MEGET højere op for at blive den kommende ejer.
I 1985 spillede legenden Michael Jordan for første gang en basketkamp i et sæt røde Air Jordans fra Nike, og lige præcis det par sko er nu snart til salg på auktion.
Skoene hedder Air Jordan 1, og de blev specielfremstillet til Michael Jordan af Nike, men dengang havde ingen nogen idé om, hvad Air Jordan som brand ville komme til at betyde. Og ingen kunne vide, hvor meget skoene i dag kan koste.
Det her fine sæt med Michaels autograf på kommer til at have en startpris på auktionen på over en halv million kroner. Og slutprisen kan ende på flere millioner, hvis den rette køber dukker op.
Det værste er, at det sikkert er en god investering. Hvis køberen passer på dem, kan de formodentlig sælges for endnu flere millioner om nogle år.
Du kan klikke HER for at se mere til auktionen.