Savner du også at rejse? Her giver Mandesidens Henrik Lykkeberg dig en hurtig introduktion til et meget koldt sted – meget langt mod nord.
I disse rejseløse corona-tider kan man næsten – næsten – komme til at savne lufthavnene. Disse rejsetempler af glas og stål, med endeløse rækker af butikker, som koner og kærester elsker at slæbe os igennem, mens plastikkortene gløder. Og man i allersidste splitsekund kommer hen til gaten.
Der er dog visse lufthavne, der udmærker sig ved deres overskuelighed og lidt anderledes små-oplevelser.
En af dem er Søndre Strømfjord, som for langt de fleste er ‘porten’ ind til Grønland. På grønlandsk, Kangerlussuaq, udtalt så det lyder, som om man snøfter, savler og slubrer samtidigt indenfor et enkelt ord af 3-4 sekunders varighed.
Stedet blev grundlagt under anden verdenskrig som amerikansk base, da Grønland var afskåret fra Danmark under besættelsen. I dag er lufthavnen civil, men Arktisk Kommando har en stor blå hangar på den modsatte side af landingsbanen. Hele bygden rundt om er hjem for blot omkring 500 mennesker.
Kastrup har mågerne. I Søndre Strømfjord har de moskusokserne, og nu og da en omstrejfende isbjørn som dyreliv. Der er garanti for at se en udstoppet moskusokse i ankomsthallen, sikkert placeret bag glas. Nærmest en stærkt behåret, lavstammet bison-agtig størrelse, der jages og spises på de kanter.
Derudover er lufthavnens hovedattraktion et skilt – ja, du læste rigtigt. Skiltet ”Top of the World”, der stammer tilbage fra halvtredserne, da SAS åbnede en flyrute til USA over Nordpolen, med mellemlanding i Søndre Strømfjord. Det er meget betryggende at vide, at man her er en times tid tættere på Nordpolen end på København. Du får også retningen til bl.a. Tokyo og Paris med i købet. Skiltet kan anskaffes i miniudgave i den befriende overskuelige – og hammerdyre – souvenirbutik.
Da jeg skulle hjemad mod København igen, var det midt i december, og temperaturen krøb sig ned på minus 29 grader. Så der kom hurtigt iskrystaller i skæg, øjenbryn og stort set alt andet ansigtshår på få minutter. Og en følelse af at indånde små glasskår, hver gang man trak vejret. Forbandet smukt dog.
Lidt fotos skulle der tages, indtil mobiletuiet begyndte at blive stivfrossent, og jeg tænkte på, om det mon var godt for elektronikken. Dejligt at se, at ‘Norsaq’, Air Greenlands eneste store Airbus-fly fik en ordentlig balje de-icing, inden man selv steg ombord til hjemturen. Og lufthavnsbutikken – well, den var sådan nogenlunde på størrelse med det indre af en container og forhandlede vist hovedsageligt sprut og cigaretter. Heroppe er der nok ikke så meget salg i blomstrede sommerkjoler og fimsede parfumer …
