Er du klar til at forkæle smagsløgene uden at sprænge budgettet?
Dining Week 2025 er i gang, og det betyder, at du kan tage lillemor, din bedste kammerat eller din date med ud at spise til en skarp pris – men du skal være hurtig!
I år er der flere restauranter med end nogensinde før, og du kan vælge mellem tre til fem retter, eller en hel tasting menu! Alt fra gourmet-smørrebrød, til retter udelukkende på grønsager og friskfanget fisk – der er noget for enhver smag.
Jeg har samlet tre skarpe bud i både København og Aarhus, som jeg selv ville smide en reservation efter. Læs med, og find din næste restaurantoplevelse her.
København
Krogs Fiskerestaurant
Gammel Strand 38, 1202 København K
Krogs Fiskerestaurant er et must, hvis du bor i København og sætter pris på et godt stykke fisk. Restauranten kan dateres helt tilbage til 1910, hvilket i sig selv er imponerende i en branche, hvor steder kommer og går. Krogs Fiskerestaurant har leveret så ekstremt høj kvalitet, at du ikke kan finde en nulevende kok, som ikke har respekt for stedet. En oplagt mulighed for at blive en del af historien ved at besøge dem.
Ansvar
Kalvebod Brygge 10 (6. sal rooftop), 1560 København V
Restaurant Ansvar tager grøntsager meget seriøst – faktisk så seriøst, at alle deres retter består af dem. De arbejder i stærk harmoni med årstidens svampe og bælgfrugter. Som navnet antyder, står Ansvar virkelig op for bæredygtighed og økologi.
Aamanns 1921
Niels Hemmingsens Gade 19-21, 1153 København K
Aamanns, ejet af Adam Aamann, er en af de helt store inden for dansk smørrebrød. Han forstår virkelig at tage gamle klassikere og perfektionere dem – og ikke mindst nytænke smørrebrød på en måde, man sjældent har set før. Hvis du elsker gode råvarer og et solidt smørrebrød, så er det her stedet!
Aarhus
Melværk
Helga Pedersens Gade 37, 8000 Aarhus C
Gode pizzaer med kvalitetsråvarer er kommet for at blive. Her får du et virkelig skarpt bud på, hvordan sådan en skal se ud. Til trods for at Melværk er relativt ny på restaurations scenen i Aarhus, kan du forvente høj, høj kvalitet ved dit besøg.
Restaurant Komfur
Guldsmedgade 38-40, 8000 Aarhus C
Restaurant Komfur ligger på en af Aarhus’ mest charmerende gader. Så snart man træder ind, er rammerne allerede sat for en fantastisk aften. Deres værdier består af hygge, håndværk og energi – og alle tre ting formår de at bringe til tallerkenen. Sublimt håndværk og god stemning – what’s not to like?
Mefisto Restaurant & Gårdhave
Volden 18-20, 8000 Aarhus C
Her taler vi en klassiker. Mefisto kender alle, der har tilbragt mere end en uge i Aarhus. Den ligger i det smukke Latinerkvarter og har i årevis serveret frisk fisk og skaldyr til aarhusianerne. Om sommeren emmer stedet af liv og glade dage, og mon ikke du – trods uge 7 – vil blive omfavnet af hygge, jysk dialekt og et veltilberedt stykke fisk?
Bookingen går allerede vildt for sig!
Så hvis du skal sikre dig en plads, så hop ind på diningweek.dk/restaurants og bestil et bord på lige den restaurant, du ønsker.
Bon appétit!