“Magisk” T-shirt stoppede Ronni fra omfattende sved-operation

En heftig svedproduktion afholdt Ronni Andersen fra at deltage i sociale arrangementer og generede ham i en sådan grad, at han planlagde en operation på et privathospital – lige indtil han opdagede en særlig trøje.

Fortsætter efter annoncen:

Våde plamager ved armhulerne var en selvfølge, når 37-årige Ronni Andersen oplevede pressede og stressende perioder på arbejdet. Det meste af sit voksne liv har han døjet med overdreven svedproduktion. Hverdagstøjet skulle helst være hvide sports-T-shirts, da de skjulte sveden bedst. Når han skulle holde oplæg på arbejdet eller festede, var det altid med svedstoppende indlæg i armhulerne og kradse antiperspirante deodoranter, der sved i huden.

– Rent ud sagt var det pisseirriterende hele tiden at skulle tænke over, hvordan jeg skulle klare dagen uden at svede igennem. Jeg kunne nemt finde på at sige nej til fester eller andre sociale arrangementer, fordi jeg vidste, det ville gå galt. Det værste var, når jeg i arbejdsregi skulle lave præsentationer foran kunder og kolleger. Nervøsiteten og tætsiddende skjorter var en rigtig dårlig kombination, fortæller Ronni Andersen, der arbejder som e-commerce manager i en større dansk modevirksomhed.

Ronni Andersen

Generne og de medfølgende frustrationer fik ham til undersøge mulighederne for at lade sig operere i armhulerne for at afhjælpe problemerne. I samme periode blev han introduceret for en Drywear-T-shirt, der ved hjælp af en avanceret membran forhindrer sveden i at trænge igennem i området omkring armhulerne.

– Jeg blev nærmest lykkelig, da jeg prøvede Drywear første gang. Siden den dag har jeg haft dem på hver dag. Jeg bliver mere tilfreds og selvsikker, og jeg er overhovedet ikke nervøs for at svede igennem længere. Jeg var meget tæt på at lade mig operere, men fordi de her T-shirts virker så godt, sparede jeg kroppen og pengepungen for den belastning, fortæller Ronni Andersen.

Fortsætter efter annoncen:

Indhyllet i tabu

Overdreven svedproduktion – eller hyperhidrose – kan være en yderst invaliderende lidelse, der ofte er meget tabubelagt. Det vurderes, at omkring tre procent af danskerne lider af hyperhidrose, men der er betragtelige mørketal, da hyperhidrose ofte er indhyllet i tabu. Den behandling, som Ronni Andersen var tæt på at bestille, er det mest omfattende indgreb mod hyperhidrose – en regulær operation, hvor 80 procent af svedkirtlerne bliver selektivt bortskåret.

Fortsætter efter annoncen:

– Vi oplever ofte, at mange af vores kunder har kæmpet med svedproblemer i mange år og aldrig søgt hjælp, da de desværre føler for stor skam. Nogle har ekstra sko, strømper og trøjer med sig overalt, og andre vasker sig adskillige gange om dagen. Det er superærgerligt, at de ikke søger assistance, for alle personer kan hjælpes i et eller andet omfang, fortæller Jeppe Nielsen, der er direktør i Drywear.

Ifølge Jeppe Nielsen kan en svedhæmmende T-shirt være et godt supplement til en operation eller de mildere behandlinger såsom botox-indsprøjtninger eller udsugning af svedkirtler.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?