Du kender til elbiler som Tesla, der har formået at lave en fed bil, der kører på el. Nu er tiden inde til motorcyklerne. Mød ARC Vector.
Ind fra sidelinjen kommer her ARC med deres nyeste model Vector, der er en elektrisk motorcykel som taget ud af en science fiction film.
Ud over at den ser fantastisk cool ud, så er den også ret hurtig. Den klarer 0-100 km/t på bare 2,7 sekunder, og topfarten er elektronisk begrænset til 150 miles i timen.
Motorcyklen har ingen speedometer og omdrejningstæller, da hjelmen er bygget med indbygget display i visiret. På den måde får føreren altid de vigtigste informationer lige ved øjnene, så fokus kan være på vejen hele tiden.
Også en specialbygget dragt medfølger. Det er en såkaldt haptic body armor, der har en masse sensorer indbygget, som taler sammen med motorcyklens sikkerhedssystem.
Om ARC Vector bliver, hvad Tesla har været for bilerne, vil kun tiden vise.
Du kan læse mere om den vilde ARC Vector her!