‘Don’t Look Up’ i virkeligheden? Kæmpe asteroide drøner forbi Jorden

Både det amerikanske (NASA) og det europæiske (ESA) rumagentur har meddelt, at man måske kan få et glimt af en asteroide med en diameter på over én kilometer, da den forventes at suse forbi Jorden i aften.

Fortsætter efter annoncen:

Asteroiden 1994 PC1, som har en diameter på mere end én kilometer, vil omkring klokken 22:49 dansk tid suse forbi Jorden med over 70.000 kilometer i timen. Det skriver Dagens.dk.

Således har det europæiske rumagentur (ESA) skrevet følgende på Twitter i sidste uge: “En meget stor #asteroide vil snart flyve (sikkert) #tætforbi… (7482) 1994 PC1 er én kilometer i diameter og vil flyve sikkert forbi Jorden d. 18. januar kl 21:49 UTC, i omkring fem gange så stor afstand som Månen.”

Rumagenturet forsikrer altså om, at asteroiden stensikkert ikke rammer vores elskede planet, da den flyver forbi næsten 2 millioner kilometer væk, og samtidig opfordrer de til at holde øje med asteroiden, da det ikke er umuligt at få den at se.

Ifølge Unilad vil det nemlig være muligt at få øje på asteroiden, hvis man kigger igennem et teleskop, som har en linse med en diameter på mindst 15 centimeter.

Fortsætter efter annoncen:

Muligheden for at se den er rimelig enestående, da det ifølge EarthSky bliver det tætteste asteroiden kommer på Jorden i løbet af de næste cirka 200 år.

Grunden til at man kan vide det er, at asteroiden faktisk har været kendt længe, og man derfor har kunne beregne dens omløbsbane på baggrund af data, som stammer helt tilbage fra 1974.

Fortsætter efter annoncen:

Asteroiden blev nemlig opdaget første gang d. 9. august 1994 af Robert McNaught fra et observatorie i Australien, og astronomer var herefter i stand til at udpege asteroiden på gamle observationer helt tilbage fra 1974.

Ønsker man at se asteroiden i aften, men har man ikke et teleskop, så kan man få mulighed for det igennem the Virtual Telescope Project, som har base i Rom.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?