Den Europæiske Kommission har i al hemmelighed finansieret miljøorganisationer for at lobbye for en strammere klimapolitik i EU.
Ifølge hemmelige kontrakter, som den hollandske avis De Telegraaf har fået indsigt i, har EU betalt millioner af euro til grønne NGO’er for at påvirke både Europa-Parlamentet og medlemslandene til at vedtage mere strengere klimaregler.
En af de største modtagere af midlerne var European Environmental Bureau, en paraplyorganisation for miljøgrupper, der blandt andet inkluderer Milieudefensie og Natuurmonumenten fra Holland.
Organisationen fik specifikke mål, herunder at sikre, at mindst 16 EU-love blev ændret for at inkludere strengere klimakrav.
Også den kontroversielle Natura 2000-lov blev aktivt promoveret gennem denne finansiering af EU-penge.
Derudover viser dokumenterne, at 700.000 euro fra EU’s klimafond blev afsat til at styre debatten om landbrug i en særlig retning.
Kritiske røster mener, at skandalen afslører, hvordan EU har brugt offentlige midler til at påvirke sin egen lovgivningsproces i en bestemt retning, uden demokratisk gennemsigtighed.
Den danske klimadebattør Bjørn Lomborg har kritiseret afsløringerne skarpt og skrev på sociale medier:
“Skandaløst – hvorfor bliver det ikke rapporteret overalt? EU betalte grønne grupper millioner for at lobbye EU til at vedtage strengere grønne politikker. Vores skattepenge bliver brugt til at beskatte os endnu mere.”
I Bruxelles er der nu røre over sagen. NSC’s europaparlamentariker Dirk Gotink kræver fuld gennemsigtighed og efterforskning af, om lignende praksisser findes inden for andre politiske områder, såsom migration.
Den nyligt tiltrådte EU-kommissær for budget, Piotr Serafin, kalder sagen uacceptabel og lover at sætte en stopper for denne form for skjult lobbyisme.
“Det er uhørt, at NGO’er får penge med en direkte forpligtelse til at påvirke medlemmer af Europa-Parlamentet,” sagde han til De Telegraaf.
Sagen har udløst en hastesag i Europa-Parlamentet, hvor politikere fra flere partier nu kræver en grundig undersøgelse af EU’s støtte til interesseorganisationer.
Det store spørgsmål er, om dette blot er en enkeltstående sag – eller om EU systematisk har brugt offentlige midler til at fremme politiske dagsordener uden offentlig indsigt.
