Hvad siger du til at blive straffet med en omgang computerspil?
Det virker måske ikke helt som nogen god løsning af straffe med computerspil, men det så nu alligevel ud til at virke for en kinesisk far for nyligt. Han opdagede nemlig sin 11-årige søn spille på mobiltelefonen klokken 1 om natten, hvor han skulle have været gået i seng.
Så faderen valgte som straf, at sønnen skulle fortsætte med at spille uafbrudt, indtil han kastede op af det. Helt så langt nåede projektet dog ikke. Men efter 17 timer i streg med spil blev det alligevel for meget for drengen, der brød totalt sammen med tårerne sprøjtende ud fra hovedet. Nu kunne han ikke mere.
Faderen filmede hele straf-oplevelsen og delte det derefter på den kinesiske udgave af TikTok. Han fortalte her, at sønnen lovede aldrig mere at spille så sent igen.
Trods succesen advarede han dog andre imod at bruge samme straf. Det lyder nu heller ikke specielt sundt for en 11-årig at holde sig vågen i over et døgn med hovedet i skærmen. Men hey, whatever works. In China…