Annonce:

Lars Tvede: Trumps og Musks planer er måske ikke så skøre

Ifølge erhvervsmanden og investoren Lars Tvede viser data, at den nye USA-strategi måske ikke er så skøre, som mange tror.

Mange medier afviser deres politik som ekstrem, men ifølge erhvervsmand Lars Tvede viser økonomiske nøgletal og geopolitiske analyser, at der er en klar strategi bag deres handlinger.

Mange medier fremstiller ofte Donald Trump og Elon Musks økonomiske og geopolitiske tiltag som ekstreme eller urealistiske. Men ifølge erhvervsmanden og investoren Lars Tvede viser data, at deres strategier måske ikke er så skøre, som mange tror.

Han har dykket ned i de økonomiske nøgletal og de globale magtspil for at forstå, hvad der egentlig foregår.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

“Hvis man vil forstå USA’s økonomiske situation, skal man se på de relevante indikatorer i stedet for at lade sig styre af anekdoter og følelser,” forklarer Tvede.

Inflationstallene viser en faldende tendens fra 3,1 % til 2,3 %, hvilket bringer dem tæt på det ønskede niveau på 2 %. Samtidig ligger BNP-væksten på 2,3 %, hvilket er under det langsigtede mål, men stadig et tegn på stabilitet.

Den amerikanske regering har også fundet besparelser for 51,7 mia. dollars, selvom det er langt fra det ambitiøse mål på 2.000 mia. dollars. Dog mener Elon Musk, at hvis man sigter højt, vil man i det mindste nå en betragtelig reduktion i udgifterne.

S&P 500 ligger nær en all-time high, hvilket ifølge Tvede afspejler en generel tillid til amerikanske virksomheders vækstpotentiale.

Samtidig er det vigtigt at forstå de geopolitiske træk, der er i gang. “Trump ønsker en fredsaftale i Ukraine, men det er tydeligt, at USA også har strategiske interesser i spil. De ønsker at mindske Ruslands afhængighed af Kina og omvendt. Det er en velkendt strategi at spille de store magter ud mod hinanden,” siger Tvede.

Han påpeger, at det ikke er tilfældigt, at forhandlingerne med Rusland foregår i Saudi-Arabien – et tydeligt signal om, at USA ser Saudi som en nøglespiller i regionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Derudover arbejder USA målrettet på at styrke Abraham Accords, der har som mål at skabe varig fred mellem Israel og de arabiske lande, samtidig med at Iran isoleres yderligere.

Når det gælder Panama-kanalen, ser Tvede også en klar amerikansk strategi. USA ønsker større kontrol og vil presse Kina ud af regionen. Det samme gælder Grønland, hvor amerikanerne stadig har ambitioner om at købe territoriet.

Historisk set har USA flere gange opkøbt store områder, såsom Louisiana og Alaska. “De har to muligheder. Enten forhandler de med Danmark, eller også venter de på, at Grønland bliver selvstændigt og tager det direkte derfra,” siger Tvede.

Kina er dog en anden udfordring. “Kina er den eneste aktør, USA ikke bare kan tryne. Der er en for stor økonomisk gensidig afhængighed, og derfor vil USA søge en mere balanceret aftale i stedet for en direkte konfrontation,” vurderer han.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Lars Tvede mener, at USA’s økonomi grundlæggende er solid, men at den kræver justeringer for at nå optimale resultater.

“Goldman Sachs forventer en sænkning af centralbankrenten til sommer, men det afgørende er, hvordan renten på de lange statsobligationer udvikler sig,” forklarer han.

Han understreger også, at det er vigtigt at se på, hvad der faktisk sker, i stedet for at lade sig rive med af mediedækningen. “Når man ser på de konkrete tal og strategier, virker Trump og Musks tilgang måske ikke så skør alligevel. De forsøger at skabe langsigtet stabilitet i en verden, hvor magtbalancer konstant er under forandring,” afslutter han i sit opslag på Facebook.

Annonce:

Lars Tvede er kendt for sine mange virksomheder og investeringer. Og sine meninger om kreativitet og iværksætteri i et utal af bøger, artikler og foredrag.

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg
Annonce:

Auto Show Annonce

Altid gratis artikler