Vi fejrer kvindernes internationale kampdag med en historie af de helt specielle.
Og nej, overskriften lyver ikke. En mand fra Spanien er blevet dømt til at betale omkring halvanden million kroner til sin ekskone for hendes arbejde i deres fælles hjem. Damen havde nemlig sørget for alt arbejde med deres to børn og resten af det huslige. Og det mente dommeren – en spansk kvinde – at manden skulle betale for.
Forklaringen lyder, at manden skulle have bestemt, at konen skulle blive derhjemme og arbejde, imens han drev de fitnesscentre, som han ejer. Og derfor skal han altså betale for det huslige arbejde, hun har udført.
Parret havde lavet en ægtepagt, som betød, at konen ingenting fik i tilfælde af skilsmisse. Men det mente dommeren altså ikke var rimeligt. Så manden skal hoste op med de halvanden million kroner.
Det er dog ikke første gang, vi ser den slags sager afgjort på den måde. En lignende sag kom frem i Kina for nyligt, hvor en dame også fik kompensation af sin eksmand for husligt arbejde.
Den sag kan du læse mere om her!