Monster Energy har styr på markedet for energidrikke, men nu lancerer de drikke med alkohol i.
Vi er ikke bange for at indrømme, at vi er ret vilde med Monster Energy energidrikke her på redaktionen. Men den slags har indtil videre aldrig indeholdt andet end den sædvanlige søde drik, du nok kender. Men nu er der nye boller på suppen.
Monster Energy lancerer nemlig en drik med alkohol i. Hele 6 % er der i den nye Monster Beast Unleashed, som fås i varianterne Mean Green, Peach Perfect, White Haze og Scary Berries.
Til gengæld er der ikke koffein i de nye Beast Unleashed-drikke. Så her må du altså nøjes med alkohol og nogle vilde smage, som du kender det fra andre Monster-drikke.
Om og hvornår de måtte lande på det danske marked, vides i skrivende stund ikke.