Protest mod Mærsks eskalerede i København i dag. Greta Thunberg deltog også.

Mandag morgen var der massiv demonstration foran Mærsks hovedkontor i København, hvor klimaaktivisten Greta Thunberg deltog i en protest mod rederiets transporter af militært udstyr til Israel.

Demonstranterne blokerede indgangen til bygningen, og enkelte aktivister kravlede op på taget, mens politiet rykkede massivt ud for at håndtere situationen.

Demonstranter blokerede Mærsk
Ifølge en pressemeddelelse deltog omkring 1000 aktivister i blokaden, hvor de krævede, at Mærsk stoppede med at transportere militært udstyr, som de mente bidrog til Israels handlinger i Gaza.

Ude på vejen delte demonstranterne pamfletter ud med budskabet ”Bryd båndene til folkemordet – stop de ulovlige våbenforsyninger”, mens andre sang slagsange foran indgangen.

Billeder fra stedet viste Greta Thunberg iført en hvid malerdragt, ligesom mange af de andre aktivister. Demonstrationen var planlagt til at være fredelig, men konfrontationer mellem demonstranter og politi eskalerede hurtigt.

Politiet greb ind med knipler
Politiet var talstærkt til stede med patruljebiler, motorcykler og større indsatsvogne.

Ifølge Ekstra Bladets reporter anvendte betjente knipler mod nogle af demonstranterne for at opløse blokaden. Via megafoner beordrede politiet de fremmødte til at forlade området.

Demonstrationen foran Mærsk føjede sig til en række af internationale protester mod virksomheder, der mistænkes for at have leveret militært udstyr til Israel.

Greta Thunberg havde tidligere engageret sig i lignende protester og havde flere gange udtalt sig skarpt om konflikten.

Situationen på Esplanaden udviklede sig i løbet af dagen, mens politiet forsøgte at genoprette ro og orden.

Det vides endnu ikke, hvor mange demonstranter der blev anholdt i forbindelse med aktionen.

Forskere fra Drexel University har fundet ud af, at et lavere forbrug af ultraforarbejdet mad kan forbedre humør, energiniveau og vægtkontrol.

Et nyt studie fra Drexel University viser, at personer, der skærer ned på ultraforarbejdet mad, oplever en række sundhedsmæssige fordele.

Deltagerne, der halverede deres indtag af forarbejdet mad over en periode på otte uger, rapporterede bedre humør, højere energiniveau og en gennemsnitlig vægttab på 3,5 kg.

Studiet omfattede en kombination af kostvejledning, mindfulness-teknikker og individuel måltidsplanlægning for at hjælpe deltagerne med at håndtere deres cravings efter stærkt forarbejdede fødevarer som fastfood.

Derudover fik de økonomisk støtte til at vælge sundere alternativer, hvilket ifølge forskerne gjorde en stor forskel.

Ultraforarbejdede fødevarer, som typisk indeholder kunstige tilsætningsstoffer, raffinerede kulhydrater og store mængder sukker og salt, forbindes ofte med øget risiko for fedme, hjertesygdomme og psykiske lidelser.

Undersøgelsen peger på, at et lavere indtag ikke bare gavner kroppen, men også sindet.

Eksperter anbefaler at skifte forarbejdet mad ud med friske råvarer som frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner for at opnå en sundere livsstil.

Studiets resultater understøtter en voksende mængde forskning, der viser, at kosten spiller en afgørende rolle for også den mentale velvære. Desværre…

Har du en datter? Ellers bør du få dig én, viser nye studier.

Ny undersøgelse viser, at fædre til døtre lever længere, muligvis på grund af stærkere følelsesmæssige bånd og bedre kommunikation.

Undersøgelsen fra Jagiellonian University peger på, at fædre med døtre har en tendens til at leve længere end dem uden.

Ifølge forskerne giver hver datter i gennemsnit en forlængelse af levetiden med omkring 74 uger – svarende til cirka halvandet år.

Studiet analyserede data fra over 4.300 personer og konkluderede, at antallet af sønner ikke havde samme effekt på levetiden.

En af forklaringerne kan være, at fædre med døtre udvikler stærkere følelsesmæssige relationer, kommunikerer bedre og oplever større selvværd, hvilket kan have en positiv indflydelse på deres helbred.

Forskere mener, at de sociale og psykologiske fordele ved at have døtre kan reducere stress og styrke den mentale sundhed hos fædre.

Det kan også føre til sundere livsstilsvalg, hvilket indirekte forlænger levetiden.

Selvom studiet viser en sammenhæng, understreger forskerne, at flere faktorer spiller ind på menneskers levetid, herunder gener, livsstil og sociale relationer generelt.

Yale-artikel fortæller, hvordan stigende CO2-niveauer skaber grøn vækst i verdens tørre områder.

En ny videnskabelig artikel fra Yale University afslører en uventet effekt af de stigende CO2-niveauer i atmosfæren.

På trods af tidligere advarsler om omfattende ørkendannelse viser data nu, at mange tørre områder faktisk bliver grønnere.

Selvom dette kan lyde som en positiv udvikling, advarer forskere om, at det også kan føre til uventede problemer for de lokale økosystemer.

Forskerne bag studiet konkluderer, at den primære årsag til denne udbredte “grønnelse” er den markante stigning i CO2-indholdet i atmosfæren siden den industrielle revolution.

Yale-artiklen påpeger, at en 50% stigning i CO2-niveauer har accelereret planters fotosynteseproces, hvilket gør dem bedre til at udnytte knappe vandressourcer.

“Greening is happening in most of the drylands globally, despite increasing aridity,” udtaler Jason Evans, en af forskerne bag studiet fra University of New South Wales. Fra Sahel-regionen i Afrika til ørkenerne i Kina og Australien observeres en markant vækst i vegetationen.

Studiet bekræfter, at tørre områder, der tidligere var truet af ørkendannelse, nu i stedet oplever øget plantevækst.

Ifølge forskerne har satellitbilleder vist, at op til 41 % af verdens tørre områder har fået mere vegetation, mens kun 6 % har oplevet den forventede ørkendannelse.

Fænomenet er mest synligt i regioner som det nordlige Kina, Indien, den afrikanske Sahel og Australien, hvor vegetationens fremgang trodser tidligere forudsigelser.

“Most of the global drylands are projected to see an increase in vegetation productivity,” siger Evans.

Selvom en grønnere planet lyder positivt, advarer forskere om, at denne udvikling ikke kun er en fordel. Den øgede vegetation kan påvirke de naturlige økosystemer i tørre områder, hvor særligt ørkenplanter og dyr risikerer at blive fortrængt af nye, hurtigtvoksende arter.

Desuden kan den ekstra vegetation betyde, at mere af den sparsomme vandforsyning bliver optaget af planterne, hvilket kan skabe problemer for både dyreliv og mennesker.

Yale-artiklen understreger dog tydeligt, at mens klimaforandringer fortsat skaber udfordringer som hedebølger og tørke, viser de nye data, at CO2 også har en direkte effekt på plantevækst globalt.

“Det er en kompleks udvikling, hvor nogle regioner oplever nye fordele, mens andre står over for nye udfordringer,” forklarer forskerne.

Denne nye viden ændrer lidt på forståelsen af, hvordan klimaændringer påvirker jordens økosystemer og giver anledning til at genoverveje tidligere prognoser om udbredt ørkendannelse. En ting er dog sikkert – verden ser anderledes ud fra rummet, end forskerne engang forventede.

Ifølge erhvervsmanden og investoren Lars Tvede viser data, at den nye USA-strategi måske ikke er så skøre, som mange tror.

Mange medier afviser deres politik som ekstrem, men ifølge erhvervsmand Lars Tvede viser økonomiske nøgletal og geopolitiske analyser, at der er en klar strategi bag deres handlinger.

Mange medier fremstiller ofte Donald Trump og Elon Musks økonomiske og geopolitiske tiltag som ekstreme eller urealistiske. Men ifølge erhvervsmanden og investoren Lars Tvede viser data, at deres strategier måske ikke er så skøre, som mange tror.

Han har dykket ned i de økonomiske nøgletal og de globale magtspil for at forstå, hvad der egentlig foregår.

“Hvis man vil forstå USA’s økonomiske situation, skal man se på de relevante indikatorer i stedet for at lade sig styre af anekdoter og følelser,” forklarer Tvede.

Inflationstallene viser en faldende tendens fra 3,1 % til 2,3 %, hvilket bringer dem tæt på det ønskede niveau på 2 %. Samtidig ligger BNP-væksten på 2,3 %, hvilket er under det langsigtede mål, men stadig et tegn på stabilitet.

Den amerikanske regering har også fundet besparelser for 51,7 mia. dollars, selvom det er langt fra det ambitiøse mål på 2.000 mia. dollars. Dog mener Elon Musk, at hvis man sigter højt, vil man i det mindste nå en betragtelig reduktion i udgifterne.

S&P 500 ligger nær en all-time high, hvilket ifølge Tvede afspejler en generel tillid til amerikanske virksomheders vækstpotentiale.

Samtidig er det vigtigt at forstå de geopolitiske træk, der er i gang. “Trump ønsker en fredsaftale i Ukraine, men det er tydeligt, at USA også har strategiske interesser i spil. De ønsker at mindske Ruslands afhængighed af Kina og omvendt. Det er en velkendt strategi at spille de store magter ud mod hinanden,” siger Tvede.

Han påpeger, at det ikke er tilfældigt, at forhandlingerne med Rusland foregår i Saudi-Arabien – et tydeligt signal om, at USA ser Saudi som en nøglespiller i regionen.

Derudover arbejder USA målrettet på at styrke Abraham Accords, der har som mål at skabe varig fred mellem Israel og de arabiske lande, samtidig med at Iran isoleres yderligere.

Når det gælder Panama-kanalen, ser Tvede også en klar amerikansk strategi. USA ønsker større kontrol og vil presse Kina ud af regionen. Det samme gælder Grønland, hvor amerikanerne stadig har ambitioner om at købe territoriet.

Historisk set har USA flere gange opkøbt store områder, såsom Louisiana og Alaska. “De har to muligheder. Enten forhandler de med Danmark, eller også venter de på, at Grønland bliver selvstændigt og tager det direkte derfra,” siger Tvede.

Kina er dog en anden udfordring. “Kina er den eneste aktør, USA ikke bare kan tryne. Der er en for stor økonomisk gensidig afhængighed, og derfor vil USA søge en mere balanceret aftale i stedet for en direkte konfrontation,” vurderer han.

Lars Tvede mener, at USA’s økonomi grundlæggende er solid, men at den kræver justeringer for at nå optimale resultater.

“Goldman Sachs forventer en sænkning af centralbankrenten til sommer, men det afgørende er, hvordan renten på de lange statsobligationer udvikler sig,” forklarer han.

Han understreger også, at det er vigtigt at se på, hvad der faktisk sker, i stedet for at lade sig rive med af mediedækningen. “Når man ser på de konkrete tal og strategier, virker Trump og Musks tilgang måske ikke så skør alligevel. De forsøger at skabe langsigtet stabilitet i en verden, hvor magtbalancer konstant er under forandring,” afslutter han i sit opslag på Facebook.

Lars Tvede er kendt for sine mange virksomheder og investeringer. Og sine meninger om kreativitet og iværksætteri i et utal af bøger, artikler og foredrag.

Den britiske tv-vært kritiserer unge for at droppe arbejde, bilkørsel og fest – og skyder skylden på deres forældre.

Jeremy Clarkson har endnu en gang skabt debat efter at have kaldt generation Z for “ubrugelige” i en opsigtsvækkende kritik af nutidens unge.

Ifølge Clarkson sidder mere end en halv million unge bare derhjemme uden at arbejde, uden kørekort, uden at drikke alkohol og uden at have sex. Han mener, at den eneste løsning er at stoppe den økonomiske støtte fra forældre.

Clarkson, der selv tilhører babyboomer-generationen, undrer sig over den livsstil, som generation Z har valgt.

Han henviser til, at kun en tredjedel har taget kørekort, en femtedel ikke drikker alkohol, og mindre end en fjerdedel deltager i engangsknald.

For ham er det et bevis på en generation, der ikke deltager aktivt i samfundet.

Generation Z dækker over unge født fra midten af 1990’erne til begyndelsen af 2010’erne. De er vokset op med smartphones, sociale medier og en stigende bevidsthed om klima, mental sundhed og arbejdslivsbalance.

Clarkson ser dog ikke disse værdier som positive, men som tegn på en generation, der undgår ansvar og hårdt arbejde.

Mange mener, at Clarkson overser de økonomiske realiteter, som unge står overfor, såsom stigende boligpriser, usikre jobmuligheder og høje uddannelsesomkostninger. Andre er enige i hans kritik og ser generation Z som for afhængige af forældres støtte.

Debatten om generationer er langt fra ny. Tidligere har generation X, født mellem 1965 og 1980, også mødt kritik for deres afslappede tilgang til arbejde og autoriteter. Nu er det generation Z’s tur til at blive sat under lup.

Hvad mener du – er Clarkson inde på noget, eller er han bare en sur, gammel mand?

Ny avanceret laserteknologi fra Kina gør det muligt at identificere selv små objekter på ekstremt lange afstande og kan få stor betydning for overvågning, rumforskning og militær brug.

Kinesiske forskere har præsenteret et nyt laserbaseret billedsystem, der kan opfange detaljer helt ned til 1,7 millimeter på en afstand af 100 kilometer.

Systemet er blevet testet ved Qinghai-søen under optimale atmosfæriske forhold og har vist en imponerende præcision med en målefejl på kun 15,6 millimeter.

Gennembruddet, som er beskrevet i det kinesiske tidsskrift Journal of Lasers, markerer et stort fremskridt inden for optisk billedteknologi på lange afstande.

Teknologien har potentiale til at blive brugt i overvågning, rumforskning og videnskabelige undersøgelser.

Eksperter mener, at denne type teknologi kan ændre måden, hvorpå fjernobservationer foretages.

Udover civile anvendelser kan systemet også få strategisk betydning, hvis det implementeres i militær overvågning og rekognoscering.

Nye tal viser, at skatteydernes penge i Tyskland går til politiske bevægelser og demonstrationer – uden borgernes samtykke.

Flere statsfinansierede organisationer står bag demonstrationer i Tyskland. Offentlige midler bruges til at fremme politiske og klimaaktivistiske formål, hvilket rejser debat om skatteborgernes rolle.

I Tyskland har hundredtusinder af borgere de seneste uger deltaget i demonstrationer mod CDU og for klima- og antiekstremisme-dagsordener.

Hvad mange ikke ved, er, at flere af de organisationer, der står bag demonstrationerne, modtager finansiering fra statslige midler.

Med andre ord, borgernes skattepenge bliver brugt til at fremme politiske og klimaaktivistiske formål.

Statens finansiering af demonstrationer

Ifølge afsløringer fra det tyske nyhedsmedie „Nius“ har flere organisationer, der organiserer demonstrationerne, modtaget direkte finansiering fra tyske ministerier.

For eksempel er foreningen “München ist bunt”, der arrangerede en demonstration med over 200.000 deltagere i München, ledet af SPD-politikeren Micky Wenngatz.

Ligeledes har netværket “Zusammen gegen Rechts”, som har mobiliseret mod CDU i sociale medier, bånd til organisationen Campact, der i årevis har modtaget millioner i statsstøtte.

Milioner til klimaaktivisme

En anden aktør i demonstrationerne er miljøorganisationen BUND, som udover at kæmpe for klimaet også har været medarrangør af demonstrationer mod højrefløjen i Tyskland.

Ifølge Bundestags’ lobbyregister modtog BUND i 2023 sekscifrede beløb fra både miljø- og uddannelsesministeriet samt en samlet støtte på cirka 2 millioner euro fra økonomiministeriet, ledet af Robert Habeck.

Derudover er “Omas gegen Rechts”, en forening grundlagt i 2018, også blandt de organisationer, der finansieres af staten. Dokumenter viser, at de har modtaget 18.000 euro fra programmet „Demokratie leben“, mens yderligere 5.000 euro kom fra forbundskanslerens kontor.

Politiske forbindelser og statslig indflydelse

Mange af de organisationer, der modtager statsstøtte, har tætte forbindelser til politiske aktører. For eksempel er Verena Graichen, næstformand i BUND, søster til den tidligere statssekretær Patrick Graichen, som indtil 2023 arbejdede i økonomiministeriet.

Hun er desuden gift med Michael Kellner, der siden 2021 har været parlamentarisk statssekretær i samme ministerium.

Disse afsløringer rejser spørgsmålet om, hvorvidt skatteborgernes penge bør anvendes til at støtte politisk aktive organisationer og finansiere demonstrationer.

Mange borgere er uvidende om, at deres skattekroner bliver brugt på denne måde, og det vækker debat om, hvor grænsen bør trækkes mellem statsstøtte og politisk aktivisme.

Data viser en 97% reduktion i dødsfald fra klimakatastrofer, fortæller Bjørn Lomborg.

Antallet af dødsfald forårsaget af klima-relaterede naturkatastrofer som oversvømmelser, tørke, storme og skovbrande er faldet dramatisk i løbet af det sidste århundrede.

Ifølge den kendte forsker Bjørn Lomborg er dødeligheden fra disse katastrofer faldet med mere end 97% siden 1920’erne.

I 1920’erne døde gennemsnitligt 485.000 mennesker om året på grund af klimarelaterede naturkatastrofer. I perioden 2010-2019 var gennemsnittet reduceret til 10.973 døde pr. år – en reduktion på 97,7%.

Fra 2020-2023 har det årlige gennemsnit ligget på 12.270, svarende til et fald på 97,5% sammenlignet med 1920’erne.

En af de mest dødelige klimakatastrofer i nyere tid var dambruddet i Libyen i september 2023, hvor stormen Daniel resulterede i 4.300 bekræftede døde og 8.500 savnede.

Alligevel understøtter de samlede data den historiske tendens til færre dødsfald.

Lomborgs analyse er baseret på data fra den internationale katastrofedatabase (International Disaster Database), som overvåger og registrerer naturkatastrofer globalt.

Roger Pielke, en af de førende eksperter i katastrofestatistik, har estimeret, at dødsfald fra klimakatastrofer i 1870’erne var omtrent ti gange højere end i 1920’erne.

Der er dog visse metodologiske udfordringer i registreringen af dødsfald. Blandt andet har databasen en skæv rapportering af hede- og kuldedødsfald, hvor varme-relaterede dødsfald oftere rapporteres, mens kulderelaterede dødsfald stort set ignoreres.

Faktisk viser forskning, at kuldedødsfald globalt set overstiger hededødsfald med en faktor 9:1.

Den drastiske reduktion i dødsfald skyldes ikke et fald i ekstreme vejrbegivenheder, men derimod samfundets øgede evne til at håndtere dem. Økonomisk udvikling, forbedret infrastruktur, bedre varslingssystemer og øget modstandsdygtighed har resulteret i færre livstab.

For eksempel døde 1,2 millioner mennesker i 1921 på grund af en langvarig hedebølge i Eurasien, der førte til sult. Sammenlignet hermed døde 12.270 mennesker i 2023 af klimarelaterede katastrofer på verdensplan – en dramatisk reduktion i risiko.

Mens de fleste medier ofte rapporterer om stigende antal naturkatastrofer, skyldes dette hovedsageligt bedre registrering og lavere tærskler for rapportering, mener Lomborg.

Det totale antal dødsfald er dog faldet markant, hvilket understøtter Lomborgs påstand om, at mennesker i dag er langt bedre beskyttet mod klima-relaterede katastrofer end tidligere.

Klimaforandringer er stadig en udfordring, der kræver intelligente løsninger, men overdreven frygt skabt af skævvredet mediedækning gavner ikke den rationelle debat.

Videnskabelige data peger på, at samfundets udvikling har overgået klimatruslens dødelige konsekvenser, mener Lomborg.

Den undersøiske Kina-base skal overvåge miljøet og udnytte skjulte ressourcer.

Kina har godkendt opførelsen af en avanceret dybhavsstation i det Sydkinesiske Hav.

Basen skal ligge 2.000 meter under havoverfladen og fungere som et forskningscenter i en af verdens mest ressourcefyldte undervandsregioner.

Området gemmer på anslået 70 milliarder tons metanhydrat, en potentiel energikilde, der kan revolutionere fremtidens energiforsyning.

Ud over ressourcer vil basen overvåge økosystemer, metanudslip, tektonisk aktivitet og klimaændringer.

Kina planlægger, at stationen skal fungere som en rumstation under vandet, hvor forskere kan opholde sig i månedsvis ad gangen for at udføre missioner.

Projektet er en del af landets voksende satsning på dybhavsteknologi og global videnskabelig dominans.

Basen ventes at være operationel inden 2030, men mange stiller spørgsmålstegn ved Kinas reelle intentioner.

Udover forskning kan stationen have strategisk betydning i det omstridte Sydkinesiske Hav, hvor flere lande gør krav på territorium.

Ny teknologi fra Kina kan afsløre avancerede kampfly som F35.

Kinesiske forskere hævder at have udviklet et stratosfærisk luftskib, der kan opdage amerikanske F-35 stealth-kampfly fra en afstand på 2.000 kilometer.

Teknologien, der angiveligt er blevet testet i simulerede kampscenarier over Taiwan, kan potentielt ændre den militære balance i luftrummet.

F-35 er kendt for sin stealth-teknologi, der gør det svært at opdage på radar. Hvis Kinas nye luftskib virkelig kan registrere flyet på så stor afstand, kan det afsløre en sårbarhed i et af verdens mest avancerede kampfly.

Et kampfly som også Danmark har købt mange af, og som allerede er leveret end del af til Skrydstrup.

Detaljerne omkring det kinesiske system er sparsomme, men det menes at udnytte avanceret sensorteknologi til at identificere F-35’s bevægelser i luften.

Uafhængige militære eksperter er dog skeptiske og mener, at påstanden kan være en del af en strategisk propagandakampagne fra Kina.

Teknologien kan, hvis den fungerer som hævdet, få stor betydning for moderne luftkrigsførelse. Spørgsmålet er, om dette virkelig er et gennembrud, eller blot en måde at signalere magt i en tid med øgede spændinger?

Nogle brugere på Instagram kan nu teste en dislike-knap på kommentarer.

Instagram har startet en test af en ny dislike-knap til kommentarer. Funktionen giver brugere mulighed for at markere kommentarer, de ikke bryder sig om, uden at det bliver synligt for andre.

Ifølge Instagrams chef, Adam Mosseri, er formålet at gøre kommentarfeltet mere positivt og reducere skadelige interaktioner.

Der bliver ikke vist et samlet antal dislikes, og ingen kan se, hvem der har trykket på knappen. På sigt kan systemet blive brugt til at rangere kommentarer, så de mest nedstemte ryger længere ned i tråden.

Testen er kun tilgængelig for et begrænset antal brugere, men hvis funktionen bliver godt modtaget, kan den rulles ud bredere til alle brugere.

Industrien ser det som en del af Instagrams strategi for at forbedre brugeroplevelsen og skabe et sundere online miljø.

Funktionen har dog allerede skabt debat. Nogle mener, at det er en god måde at bekæmpe hadske kommentarer, mens andre frygter, at det kan bruges til at nedprioritere visse meninger.

Har du fået muligheden på din Instagram-konto?