Ny teknologi bruger ultralyd til at påvirke hjernen og behandle psykiske lidelser.
Den britiske sundhedstjeneste NHS er i gang med et nyt forsøg med en banebrydende hjerneimplantat-teknologi.
Den nye enhed, der er udviklet af Forest Neurotech, bruger ultralyd til at påvirke hjernens neuroner og kan potentielt hjælpe med behandling af depression, OCD, afhængighed og epilepsi.
Modulet placeres under kraniet, men uden at berøre selve hjernen. Teknologien er designet til at regulere hjerneaktivitet på en skånsom måde, hvilket kan gøre det til en revolutionerende behandling for mennesker med psykiske og neurologiske lidelser.
Eksperter håber, at denne metode kan tilbyde et mere præcist alternativ til traditionelle medicinske behandlinger, der ofte har bivirkninger.
Hvis forsøgene viser succes, kan implantatet blive en gamechanger inden for mental sundhed.
Kliniske forsøg forventes at starte snart, og hvis resultaterne er lovende, kan teknologien blive tilgængelig i fremtiden.
Mandesidens anmelder har fundet Danmarks bedste fastelavnsbolle. Læs med og find ud af, hvor du får fingrene i den.
Ja, du læste rigtigt. Der er jo nærmest gået sport i at finde den bedste fastelavnsbolle. Ikke nok med at det startede som en omgang københavneri, så har det bredt sig til hele landet!
Alle, der på en eller anden måde forbinder sig selv med gastronomi og har storhedsvanvid nok til at tro på, at der er nogen, der læser med og følger med i deres meninger om, hvor den bedste bolle kan købes, giver deres besyv med. Så selvfølgelig skal jeg også det!
Men faktisk vil jeg gøre det ganske kort. For i stedet for at præsentere jer for en masse forskellige, vil jeg bare sige, at jeg har smagt én, og der er endnu ikke nogen, der kommer i nærheden af den. Så hvorfor ikke bare sige, hvor I kan købe den?
Det kan I på Mirabelle på Nørrebro. Hvis du går op i bagværk, så kender du allerede stedet.
Det er nemlig Christian Puglisi, der ejer det. En af de første til at vise, hvad surdejen kunne i bagværk her i Danmark. Ydermere kender man ham for landets nok bedste pizzaer på BÆST – som jeg endnu har til gode at prøve! Men det ved du jo, hvis du har læst Corsa-anmeldelsen. Læs den her!
Credit: Christian Kaufmann/Mandesiden
Men gør jer selv den tjeneste og drej forbi Guldbergsgade 29A, 2200 København N, og bestil fastelavnsbollen med lemon.
Utroligt godt bagværk, luftig og blød bolle, men uden at den bliver for sød. Samtidig går lemoncurden ind og giver friskheden, og flødeskummen, som er PERFEKT pisket, giver fedmen. Hvilket resulterer i, hvad jeg vil kalde den absolut bedste fastelavnsbolle, jeg har smagt.
Hvad der yderligere er ret fedt ved den, er, at det stadig er en bolle og ikke en croissantdej eller vandbakkelse, der er pustet op med creme og hvad der ellers findes i dag for at skille sig ud.
Her får du “bare” utroligt godt bagværk, smagt til med få, men gode ingredienser.
Fodboldstjernen Neymar er kendt for sin luksuriøse livsstil. Han ejer nogle af verdens dyreste biler, bor i et palæ til millioner og går altid klædt i eksklusive mærker. Men det, der virkelig skiller ham ud, er hans passion for ure.
Neymar har en samling der består af sjældne samlerobjekter, hvoraf nogle aldrig vil blive produceret igen. Flere af dem er håndlavede og koster mere end de fleste huse.
Kun 30 eksemplarer findes i verden, og hvert eneste er håndmalet af graffiti-kunstneren Cyril Phan.
Phan brugte en speciel airbrush-teknik, så den fine mekanik ikke blev forstyrret.
Det gør uret til et kunstværk, samtidig med at det er et af de mest eksklusive Richard Mille-modeller på markedet.
Prisen? Intet mindre end 13,1 millioner kroner.
Superhelte-inspiration fra Batman
Neymar har længe været vild med Batman. Det ses tydeligt i hans valg af ure. Han ejer en Rolex GMT-Master II ‘Batman’, som koster omkring 141.000 kroner.
Uret har en sort og blå urskive, der matcher den ikoniske kappeklædte helt. Han bærer det ofte ved pressekonferencer og officielle begivenheder.
Rolex Daytona ‘Eye of the Tiger’ – overdådig luksus
Når der skal gøres indtryk, vælger Neymar en Rolex Daytona ‘Eye of the Tiger’. Modellen er dekoreret med diamanter og har en pris på 3,5 millioner kroner.
Flere sportsstjerner har en lignende model, blandt andet Floyd Mayweather og Erling Haaland. Neymar bar det, da han klædte sig ud som Jokeren til Halloween.
Han bar den, da han og kæresten Bruna Biancardi afslørede, at de ventede et barn.
Den eksklusive model er lavet i 18 karat guld og koster omkring 462.000 kroner.
Samlingen er en investering i luksus
Flere af urene Neymar ejer, vil sandsynligvis kun stige i værdi. Sjældne modeller som Richard Mille og Rolex Daytona er eftertragtede på samlermarkedet, og priserne forventes at fortsætte opad.
Hvor meget hele samlingen præcist er værd, er svært at sige. Men med ure, der samlet set koster flere millioner kroner, er der ingen tvivl om, at han har en af de mest eksklusive samlinger i sportsverdenen.
Den brasilianske kantspiller Antony er på rekordtid blevet en profil i La Liga. Han forlod Manchester United i januar og er nu i gang med at bevise sit værd i Real Betis.
Efter kun to kampe har han allerede præsteret noget, som Vinicius Jr. ikke har formået i hele sæsonen.
Manchester United har sendt 17 spillere på lejeaftaler denne sæson. Antony er en af dem, og det ser ud til at være en gevinst for både ham og Real Betis.
Han havde svært ved at slå igennem på Old Trafford, men i Spanien har han fundet ny energi.
Dyreste United-flop nogensinde?
United betalte 82 millioner pund for Antony i 2022, hvilket gjorde ham til klubbens næstdyreste spiller nogensinde.
Forventningerne var store, men han fik aldrig for alvor sit gennembrud i Premier League.
Dårlig form og manglende kvaliteter førte til, at han røg ud af startopstillingen.
Nu forsøger han at genoplive sin karriere i La Liga. United betaler stadig en del af hans løn, men Betis har ingen forpligtelse til at købe ham.
MVP fra dag ét
Antony gjorde en øjeblikkelig forskel i sin debut for Betis mod Athletic Club. Han blev kåret som kampens bedste spiller og viste netop den kreativitet og flair, han var kendt for i Ajax.
Holdkammerater roste ham, og fansene fik hurtigt øjnene op for hans potentiale.
Kort tid efter scorede han sit første mål i en kamp mod Celta Vigo. Selvom Betis tabte opgøret 3-2, var det en stærk præstation af brasilianeren.
Bruno Fernandes og Alejandro Garnacho har rost ham for den stærke start.
Har allerede overgået Vinicius Jr.
Antony har gjort det, Vinicius Jr. ikke har formået på 17 kampe i La Liga. Han har vundet Man of the Match-prisen to gange i sine første to optrædener.
Vinicius Jr., der til daglig spiller for Real Madrid, har kun fået titlen én gang i hele sæsonen.
Det siger noget om, hvor godt Antony er startet i Spanien. Han ser ud til at være en nøglespiller for Betis, og det kan give ham en ny chance i Manchester United – eller en permanent transfer væk.
Hvad sker der til sommer?
Antony har endnu ikke kommenteret på sin fremtid. Hvis han fortsætter med at imponere, kan Betis måske forsøge at beholde ham.
Det store spørgsmål er, om United ser en fremtid for ham, eller om han bliver solgt til en anden klub.
For nu handler det om at fortsætte den stærke form og bevise, at han stadig har niveauet til at spille på højeste plan.
Den global oprustning fortsætter med at koste enorme summer verden over. Men USA bruger stadig suverænt flest enge på militær.
Verdens militærbudgetter fortsætter med at vokse, og USA sidder solidt på tronen med det suverænt største forsvarsbudget.
I 2024 brugte USA hele 6,3 billioner kroner på militæret – altså langt mere end noget andet land. Det er 6.300.000.000.000 kroner!
Her er de fem lande med det største militærbudget:
USA – 6,3 billioner kroner (916 mia. USD)
Kina – 2,0 billioner kroner (296 mia. USD)
Rusland – 747 mia. kroner (109 mia. USD)
Indien – 569 mia. kroner (83 mia. USD)
Saudi-Arabien – 514 mia. kroner (75 mia. USD)
USA’s forsvarsudgifter overstiger dem fra de fire næste lande kombineret. Kina følger dog efter som verdens næststørste militærmagt og fortsætter med at investere massivt i ny teknologi og oprustning.
Rusland, Indien og Saudi-Arabien har også enorme budgetter, hvilket viser en stigende global prioritering af militær styrke.
Analytikere mener, at disse investeringer afspejler både økonomisk magt og geopolitiske ambitioner.
Med stigende spændinger i verden er militære udgifter en nøglefaktor i mange landes strategier.
Anthony Farrer narrede kunder for millioner i pyramide-lignende svindel med luksusure.
Den tidligere ejer af The Timepiece Gentleman, Anthony Farrer, er blevet idømt 70 måneders fængsel for svindel i millionklassen.
Den 36-årige luksus-urforhandler erkendte sig skyldig i oktober 2024 og er nu blevet dømt.
Mellem november 2022 og november 2023 brugte Farrer en række ulovlige metoder til at snyde kunder. Han solgte deres eksklusive ure fra mærker som Rolex, Richard Mille og Patek Philippe, men beholdt selv pengene.
Samlet set svindlede han for 38 millioner kroner. Derudover brugte han kunders ure som sikkerhed for personlige lån – uden deres samtykke.
Når kunder spurgte til deres ure, løj han ofte og påstod, at salget endnu ikke var gennemført.
Men hans svindel stoppede ikke der. Farrer tog også imod betalinger fra kunder, der ønskede at købe ure, men brugte pengene på sin vilde livsstil.
Han ejede luksusbiler og eksklusive ejendomme, mens han sendte falske varer til kunder for at dække over sit svindelnummer.
På den måde skabte han en pyramide-lignende ordning, hvor han betalte nogle kunder med penge fra andre.
Den amerikanske anklager Joseph T. McNally udtalte: “Denne mand stjal millioner fra kunder, der stolede på ham, og brugte pengene til at finansiere sin luksuriøse livsstil.”
Farrer har siddet varetægtsfængslet siden sin anholdelse i november 2023.
Undersøgelser viser, at den yngste søskende ofte skaber mest uro i hjemmet. Men hvorfor er det sådan?
Forældre slækker ofte på reglerne
Når et barn er den sidste i søskende-flokken, er forældrene ofte mere afslappede i opdragelsen.
De har allerede været igennem processen med de ældre børn og føler sig måske ikke lige så pressede til at håndhæve reglerne stramt.
Det kan betyde, at det yngste barn vokser op med færre restriktioner. Der kan opstå udfordringer, hvis barnet lærer, at grænser kan skubbes uden konsekvenser.
Det kan føre til mere trodsig adfærd, der skaber stress for forældrene.
Mere opmærksomhed kan føre til grænsetestning
Yngste børn får ofte mere opmærksomhed, fordi de er familiens sidste “baby”.
De har ingen yngre søskende, der kræver tid, og derfor kan de vænne sig til at være i centrum.
Mange psykologer peger på, at børn, der får meget opmærksomhed, også er mere tilbøjelige til at udfordre autoriteter. De lærer hurtigt, at de kan få, hvad de vil have, hvis de insisterer længe nok.
Forældre er mere trætte og har mindre tålmodighed
Jo længere tid man har været forælder, jo mere udmattende kan hverdagen føles.
Når det yngste barn vokser op, har forældrene allerede brugt mange år på at opdrage de ældre søskende.
Det kan betyde, at de ikke har samme energi til at sætte grænser og håndhæve konsekvenser.
Nogle vælger at lade små konflikter passere, fordi de simpelthen ikke orker kampen. Det kan dog gøre barnet mere krævende og udfordrende.
Er det yngste barn altid den største ballademager?
Foto: Pexels
Selvom forskning peger på, at yngste børn kan give forældrene mest stress, gælder det ikke i alle familier. Personlighed spiller en stor rolle.
Nogle yngste børn er mere selvstændige og rolige end deres ældre søskende. Men der er en tendens til, at de bliver mere udadvendte, kreative og grænsesøgende.
De har set deres søskende gøre ting før dem og tør derfor mere.
Forældre kan mindske stress med klare regler
Selvom yngste børn kan teste grænser, betyder det ikke, at forældre skal give op. Det er vigtigt at holde fast i de samme regler som med de ældre søskende.
Konsekvens og struktur hjælper med at skabe trygge rammer for barnet.
Hvis forældre formår at opretholde faste regler, kan hverdagen blive nemmere, og stressniveauet kan falde.
Yngste børn skaber også glæde
Selvom yngste børn kan være en udfordring, bringer de ofte også meget glæde. De kan være mere humoristiske, kreative og nysgerrige end deres søskende.
Mange forældre ser dem som familiens lille solstråle, der spreder liv i huset. Så selvom de kan give grå hår, skaber de også mange gode minder.
Den amerikanske regering planlægger en stor investering i pansrede elbiler fra Tesla. Samtidig forsøger Elon Musk at skære i offentlige udgifter.
USA vil købe pansrede Teslaer for millioner
USA’s udenrigsministerium har sat 400 millioner dollars af til nye pansrede elbiler. Ifølge et udbudsdokument er planen at købe “pansrede Tesla-produktionsmodeller”, sandsynligvis Cybertruck.
Elon Musk har flere gange sagt, at bilen kan modstå skud, hvilket gør den velegnet til beskyttelse af diplomater og embedsmænd.
Selvom det lyder som en stor handel for Tesla, er timingen bemærkelsesværdig.
Musk har nemlig fået en central rolle i et regeringsprojekt, der skal reducere offentlige udgifter. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt han er i en interessekonflikt.
Musk afviser at kende til aftalen
Torsdag reagerede Musk på sagen i et opslag på X, som han ejer. Her skrev han:
“Jeg tvivler stærkt på, at Tesla får 400 millioner dollars. Ingen har fortalt mig noget om det.”
Det er uvist, om han virkelig ikke har kendskab til aftalen, eller om han forsøger at tage afstand fra den.
Men dokumentet fra udenrigsministeriet viser, at kontrakten forventes at blive underskrevet i september.
To versioner af dokumentet skaber forvirring
Der findes to versioner af udbudsdokumentet. Den første, fra december 2024, nævner Tesla direkte.
Den anden, som blev ændret onsdag aften, fjerner navnet og omtaler kun “pansrede elbiler”. Ændringen skete efter, at sagen blev omtalt i medierne.
Flere kritikere mener, at regeringen forsøger at skjule, hvem der skal levere bilerne.
Det er ikke første gang, at offentlige kontrakter bliver omskrevet, når medierne begynder at stille spørgsmål.
USA køber ofte pansrede biler
Det er normalt, at den amerikanske regering investerer i beskyttede køretøjer.
Samme dokument indeholder også udbud på en pansret sedan til 50 millioner dollars, en anden type pansret elbil til 40 millioner dollars og pansrede BMW X5/X7-modeller til yderligere 40 millioner dollars.
Mandesidens anmelder har været på den smukt beliggende restaurant Gemini i København. Men beliggenhed er ikke altid nok. Læs med her!
Nogle restauranter går under radaren, indtil en begivenhed som Dining Week sætter dem på kortet. Men det siger måske mere om mig end om stedet?
For placeringen af Gemini kunne ikke være meget bedre – lige ved Planetariet, med udsigt over Sankt Jørgens Sø. En beliggenhed som denne skaber forventninger. Forventninger om kvalitet, atmosfære og et køkken, der forstår at udnytte rammen.
Credit: Christian Kaufmann/Mandesiden
Atmosfære & Indretning: 3/5 ⭐
Da jeg gjorde mit indtog i restauranten på en råkold februar-aften, blev jeg netop ramt af en god varm atmosfære. Ikke kun fordi det var iskoldt udenfor, men fordi personalet stod klar med smil og glæde. Jeg blev vist til bords, og da jeg i forvejen kendte menuen, gik jeg direkte på vinkortet.
Her faldt jeg først over en fin Sauvignon Blanc, men måtte desværre modtage beskeden om, at de ikke længere havde den på kortet. Øv. Men erstatningen blev nu ikke dårligere, da valget i stedet faldt på en hvid Bourgogne fra 2022. Et skønt og smagfuldt glas, som jeg forventede skulle danne rammen om aftenen.
Madoplevelse: 2/5 ⭐
Aftenen skulle bringe mig igennem en lækker fem retters menu bestående af en start med tatar, ceviche af kuller, rødbeder og sidst Geminis signaturbrød. Herefter en lille anretning i form af en Vol-au-Vent med morkel, østershatte og markchampignon, efterfulgt af hovedretten bestående af dampet torsk, savoykål, brunet smør, urtesauce og knuste kartofler. Som en afslutning på aftenen skulle der blive serveret en bergamotte-dessert.
Forretterne kom i samme servering. Retter, der for øjet gjorde det rigtig godt, men i sin helhed blev en smule forvirrende. Kombinationen af råt kød (tatar), syrligt tilberedt fisk (ceviche) og sødme fra rødbederne skabte ikke en helstøbt oplevelse. Dog var cevichen klart det bedste indslag.
Credit: Christian Kaufmann/Mandesiden
Tataren var fint skåret ud og mindede mest af alt om en rørt tatar, men kapersene var hele og overtog derfor til tider smagen. Fedmen i form af en mayonnaise eller æggeblomme til at binde tataren sammen var desværre næsten udeblevet.
Til sidst stod jeg tilbage med brødet. Her var der begået en genistreg. I stedet for at få en smør-servering, der måske har stået en anelse for længe i køleskabet og ville være umulig at smøre ud, havde de her smeltet urtesmørret ind i brødets sprøde struktur. Det gjorde det til en ren fornøjelse.
Nu var det tid til en lille overraskelse, som ikke fremgik af kortet. En Vol-au-Vent med morkel, østershatte og markchampignon, mornaysauce, persilleolie, kørvel og Karamelsten fra Arla Unika. Den smukkeste ret på aftenen. Flot afstemt og med en god smag af morkel. Jeg ville ønske, saucen, som var lavet på Karamelsten, havde haft en mere “ostet” smag op mod de gode svampe, men dog indtil videre aftenens højdepunkt.
Credit: Christian Kaufmann/Mandesiden
Den næste ret var hovedretten: et stykke dampet torsk. En ret, jeg virkelig havde set frem til, for jeg er en sucker for et godt stykke fisk. Dog fik jeg det ikke her, desværre. Jeg havde fornemmelse af det, da tjeneren placerede tallerkenen foran mig. Fisken var overtilberedt. Måden, fisken delte sig over savoykålen, afslørede, at kernen ikke just var glasklar.
Credit: Christian Kaufmann/Mandesiden
Den søde tjener stod dog klar med sovsen og ja, det var sovsen og ikke saucen. Tjeneren hældte den nænsomt over fisken. Ikke fordi retten havde behov for en så fin præsentation. Men nu var hun jo i gang. Heldigvis, for det viste sig, at det var her, smagen var.
Sovsen var der ikke en finger at sætte på. Men desværre fik jeg ret i fisken. Den var overtilberedt. Og som om det ikke var nok, stødte jeg på noget, jeg aldrig havde forventet at smage i en fiskeanretning: En form for syltede rødløg. For mig gjorde det intet godt. Nok mere et mislykket forsøg på at tilføre noget syre til retten, men i min smag faldt det desværre ikke heldigt ud.
Efter den lidt skuffende hovedret kom desserten på bordet. En flot anretning, hvilket jo altid giver lyst til at sætte skeen i retten. Den første bid efterlod mig nærmest med et chok. Isen var så syrlig, at det gav genlyd i mine gummer. Alene skulle isen i hvert fald ikke stå. Bid nummer to blev med både is, pralinemousse og bergamottekagen. Her var en bedre fordeling af smagene, men stadig med en overskyggende syrlighed fra isen. For mig en kende for syrlig.
Credit: Christian Kaufmann/Mandesiden
Value for Money: 3/5 (grundet Dining Week) ⭐
Til 350 kroner via Dining Week var prisen i den skarpe ende. Men hvis menuen normalt serveres til 525 kroner, bør den også afspejle køkkenets bedste præstationer. Her faldt oplevelsen desværre lidt igennem. En skarp pris bør ikke betyde en lavere standard – tværtimod er det en mulighed for at imponere nye gæster og få dem til at vende tilbage. Desværre var det ikke helt tilfældet her.
Den elektriske hurtigfærge Medstraum er taget ud af drift efter alvorlige batteriproblemer, der har gjort det umuligt at opretholde den planlagte sejlads. Nu sejler den på diesel.
Rederiet Fjord1 har derfor valgt midlertidigt at skifte til dieseldrift for at sikre, at ruten stadig kan opretholdes.
Problemerne begyndte, da færgens driftstid blev øget, hvilket satte ekstra pres på batteripakken. Ifølge Teknisk Ukeblad var kapaciteten faldet til blot 84 procent, da skibet blev taget ud af drift.
Det betød, at færgen måtte oplades langt hyppigere end oprindeligt planlagt, og i sidste ende blev det for upraktisk at fortsætte el-driften.
Teknologidirektøren i Fjord1 forklarer, at batterisystemet er designet til en specifik belastning og en fastlagt cyklus af opladninger og afladninger. Da skibet pludselig skulle sejle mere end oprindeligt tiltænkt, kunne batterierne ikke følge med.
Derfor har rederiet besluttet midlertidigt at bruge en dieseldrevet færge som afløser, indtil en permanent løsning findes.
Flere eksperter peger på, at batterier til elektriske fartøjer er konstrueret til en meget præcis driftsform. Når man øger presset markant, nedslides de hurtigere, hvilket går ud over både levetid og ydeevne.
Lars Ole Valøen, teknologidirektør i Corvus Energy, der har leveret batterierne til Medstraum, forklarer, at det er afgørende at respektere de grænser, batteripakkerne er bygget til.
“Når man presser batterierne ud over deres oprindelige specifikationer, risikerer man at forringe deres levetid betydeligt,” siger han.
For at sikre, at ruten fortsætter uden afbrydelser, har Fjord1 nu indsat en dieseldrevet færge som erstatning for Medstraum.
Rederiet arbejder dog på en langsigtet løsning, hvor man enten opgraderer batterikapaciteten eller justerer driftsmønsteret, så færgen kan vende tilbage til el-drift.
Medstraum blev oprindeligt lanceret som en af verdens første elektriske hurtigfærger og skulle demonstrere, hvordan el-drift kan fungere på kortere ruter.
Udfordringerne med batterikapaciteten viser dog, at den teknologiske udvikling stadig har nogle begrænsninger – især når driftsbetingelserne ændres undervejs.
Artiklen er baseret på oplysninger fra Soefart.dk og Teknisk Ukeblad.
Super Bowl-reklame skabte trafik til Yeezy.com – men nu er siden væk, fordi hans eneste vare er en trøje med hagekors på.
Kanye West, også kendt som Ye, har igen skabt skøre overskrifter. Efter at have kørt en Super Bowl-reklame, der ledte folk til hans hjemmeside Yeezy.com, fjernede Shopify kort tid efter siden.
Årsagen? Butikken solgte en trøje med et hagekors. Faktisk var det webshoppens eneste vare!
Fjernelsen af Ye-hjemmeside har skabt ekstremt meget debat. Nogle mener, at Shopify handlede korrekt ved at tage afstand fra salget af provokerende symboler.
Andre ser det som et angreb på ytringsfriheden og stiller spørgsmål ved, hvor grænsen går for censur i e-handel.
Kanyes handlinger har før skabt stor kontrovers, især efter flere udtalelser, der førte til, at store brands som Adidas afsluttede samarbejdet med ham.
Den tidligere milliardær har siden kæmpet for at genopbygge sin mode- og musikimperium, men bliver ved med at tiltrække opmærksomhed på grund af sine udtalelser og forretningsvalg.
Hvem er Kanye West
Kanye West er en af de mest indflydelsesrige kunstnere i nyere tid. Han debuterede i 2004 med albummet The College Dropout og har siden haft stor succes både som rapper, producer og modedesigner.
Han har skabt Yeezy-brandet, som revolutionerede sneaker-industrien, men hans karriere har også været præget af kontroverser.
Gennem årene har han skiftet politiske holdninger, delt ekstreme meninger og mistet flere store samarbejdspartnere. Selvom han fortsat har en loyal fanskare, er hans offentlige optrædener ofte genstand for stor debat.
Fodboldikonet Neymar har tilbragt 40 gange mere tid foran skærmen end på banen for Barcelona!
Den brasilianske fodboldstjerne Neymar er kendt for sin teknik og flair på fodboldbanen. Men han er også en passioneret gamer.
Nye tal viser, at han har spillet Counter-Strike 2 i over 11.345 timer, hvilket svarer til mere end et år og 107 dage med konstant gaming.
Til sammenligning spillede Neymar kun 256 timer i officielle kampe, mens han var i FC Barcelona. Det betyder, at han har tilbragt over 40 gange så meget tid i den virtuelle verden som på banen for en af verdens største fodboldklubber.
Neymar har længe været kendt som en stor fan af Counter-Strike-serien. Han har flere gange streamet sine spil, og han interagerer ofte med professionelle CS-spillere.
Hans engagement i spillet har gjort ham til en af de mest kendte fodboldspillere i gamingverdenen.
Hvem er Neymar?
Neymar da Silva Santos Júnior fik sit gennembrud i Santos FC, hvor han hurtigt blev betragtet som en af Brasiliens største talenter.
I 2013 skiftede han til FC Barcelona, hvor han dannede den legendariske MSN-trio med Lionel Messi og Luis Suárez. Sammen vandt de La Liga, Copa del Rey og Champions League i 2015.
I 2017 skiftede Neymar til Paris Saint-Germain for en verdensrekordsum på 222 millioner euro. Han har siden vundet adskillige mesterskaber med PSG og har spillet en central rolle for det brasilianske landshold.
Selvom Neymar stadig er en stjerne på fodboldbanen, ser det ud til, at han også nyder at dominere i Counter-Strike.
Spørgsmålet er, om han nogensinde vil skifte støvlerne ud med mus og tastatur for alvor.
Et overvågningskamera har fanget det dramatiske øjeblik, hvor en personbil blev ramt af et passagertog i Layton, Utah.
Videoen viser, hvordan føreren af SUV’en i sidste sekund når at forlade bilen, før toget med høj fart smadrer ind i køretøjet.
Optagelserne, som netop er blevet frigivet, viser også hændelsen set fra lokomotivets cockpit.
Toget nærmer sig en jernbaneoverskæring, hvor en hvid SUV holder faretruende tæt på skinnerne. Togføreren kan høres sukke frustreret, mens hornet tuder i et forsøg på at advare bilisten.
“Åh, kom nu,” lyder det fra togføreren, idet toget ikke kan stoppe i tide.
I en anden videooptagelse fra et overvågningskamera i området ser man, hvordan SUV’en bliver skubbet frem mod skinnerne af en bagvedkørende pickup.
I stedet for at standse kører SUV’en gennem bommen og ender med at stå fast midt på sporene.
Føreren forsøger at bakke, men rammer jernbanebommen og bliver tydeligt forvirret. I sidste øjeblik vælger personen at forlade bilen og går hurtigt væk fra stedet.
Sekunder efter brager toget direkte ind i SUV’en og sender den roterende ind i bommen.
Mirakuløst nok kom ingen til skade ved sammenstødet. Ifølge Utah Transit Authority (UTA) var både føreren af bilen og passagererne i toget uskadte.
UTA’s talsmand Gavin Gustafson udtalte sig efter hændelsen og påpegede, at det kan være nemt at sidde hjemme og tænke, at føreren bare skulle have kørt videre eller brudt bommen. Men i pressede situationer handler folk ofte instinktivt og kan gå i chok.
Sammenstødet med SUV’en forårsagede omfattende skader for over 100.000 dollars (ca. 690.000 danske kroner) på toget. Derudover blev jernbanebommen og signalanlægget ødelagt.
Kan man altid regne med at få plads på en travl restaurant, bare fordi man er kongelig? Nix, heller ikke Dronning Mary.
Selvom de fleste danskere ville genkende dronning Mary med det samme, er det åbenbart ikke en selvfølge overalt.
Engang måtte hun gå tomhændet fra en af Københavns kendte restauranter, fordi personalet simpelthen ikke vidste, hvem hun var.
Dak Wichangoen, der tidligere var køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin i København, afslører nu historien.
På et pressemøde for den nye sæson af Masterchef, hvor hun er dommer, fortæller hun om det royale besøg, der ikke helt gik som forventet.
Ifølge Wichangoen var det ikke unormalt, at kongehuset lagde vejen forbi Kiin Kiin, hvor især dronning Mary og kong Frederik nød en klassisk pad thai.
Men en dag dukkede Mary op uanmeldt og fik et noget uventet svar, da hun spurgte efter et bord.
Personalet i takeaway-afdelingen, som primært bestod af udenlandske medarbejdere, genkendte hende ikke og forklarede hende venligt, men bestemt, at der ikke var plads.
Da Mary senere gik ind i restauranten og spurgte igen, fik Wichangoen øje på hende og tog hurtigt affære.
“Jeg spurgte, hvem der havde sagt, at der ikke var plads, og sagde til hende, at hun selvfølgelig bare kunne tage plads,” fortæller hun.
Wichangoen, der har tilbragt mange år i restaurationsbranchen, har flere gange lavet mad til kongeparret, men denne episode skiller sig særligt ud.
I dag arbejder hun som assisterende køkkenchef på Sjette Frederiks Kro i Aarhus, hvor hun endnu ikke har haft fornøjelsen af at servere for dronning Mary.
Artiklen er inspireret af en historie bragt af BT.dk.
Opdaterede udledningsscenarier fra DMI peger på, at den globale temperaturstigning bliver lavere end tidligere antaget.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har sammen med Miljøstyrelsen opdateret vejledningen til brug af udledningsscenarier, som hjælper med planlægning af klimatilpasning i Danmark.
Opdateringen bygger på de nyeste vurderinger fra FN’s Klimapanel (IPCC) og DMI’s Klimaatlas, der viser, at den globale opvarmning kan blive mindre end tidligere forventet.
Ifølge de nye scenarier er verden på vej mod en udvikling, der ligger over det mellemhøje udledningsscenarie SSP2-4,5, men under de højere scenarier SSP3-7,0 og SSP5-8,5.
Det betyder, at den fremtidige temperaturstigning muligvis ikke bliver lige så markant som i de mest pessimistiske fremskrivninger.
Nye scenarier giver bedre overblik
Den opdaterede vejledning bygger på de seneste globale data og er udviklet for at sikre, at kommuner og myndigheder har det bedste grundlag til at vurdere fremtidens vejrforhold. Med en mere fleksibel tilgang til klimatilpasning kan nye løsninger tilpasses efterhånden, som klimadata udvikler sig.
Ifølge DMI’s chef for Nationalt Center for Klimaforskning, Adrian Lema, vil den nye viden være til stor gavn for både myndigheder og virksomheder.
”Med den opdaterede vejledning kan vi bedre understøtte brugen af klimadata i planlægning og investeringer. De nyeste beregninger viser, at verden har kurs mod en lidt lavere global opvarmning end tidligere forudsat, og det giver os et bedre udgangspunkt for at træffe beslutninger,” siger han.
Større fleksibilitet i klimatilpasning
Kommunernes Landsforening ser positivt på den nye vejledning, da den giver et fælles datagrundlag for planlægning.
”Når vi klimatilpasser, skal vi se langt ud i fremtiden. Det er afgørende, at vi har de nyeste tal at forholde os til, så vi kan træffe de rigtige valg. Den opdaterede vejledning hjælper os med netop det,” siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for Kommunernes Landsforenings Klima- og Miljøudvalg.
Den nye tilgang lægger op til en fleksibel strategi, hvor løsninger kan justeres efter behov. For eksempel kan kystsikring tilpasses løbende, hvis nye klimadata viser behov for det.
Fremtidens data
DMI arbejder fortsat på at udvide Klimaatlas, så det også omfatter mere detaljerede beregninger af temperatur og nedbør i Danmark.
Den opdaterede vejledning og de nye scenarier giver myndigheder og virksomheder et bedre overblik over fremtidens klimaforhold. Med de seneste beregninger kan planlægning og investeringer målrettes mere præcist, hvilket vil styrke klimatilpasningen i Danmark.
En særlig Yamaha R1 er blevet skabt for at ære Valentino Rossi, en af de største MC-kørere gennem tiderne. Den unikke motorcykel kombinerer superbike-teknologi med en helt særlig designstil inspireret af legenden selv.
Ægte motorcykelentusiaster har nu chancen for at eje en helt særlig maskine – en Yamaha R1 Valentino Rossi Road/Track Replica. Den specialbyggede motorcykel er skabt af Crescent Yamaha, som står bag Yamaha’s officielle Pata Maxus World Superbike-team, og prisskiltet lyder på 305.000 kroner.
Modellen er baseret på Yamaha’s kraftfulde R1-superbike og er både gade- og banegodkendt.
Den er blevet opgraderet med en række high-end komponenter og har fået et specielt Dream Machine-lakdesign, der hylder Rossi med de velkendte blå, gule og sorte farver, som også blev brugt på en særlig Yamaha R1 GYTR VR46 Tribute-maskine skabt til Rossi selv i 2021.
Valentino Rossi – en levende legende
Valentino Rossi er et navn, som enhver motorsportsfan kender. Den italienske kører dominerede MotoGP i over to årtier og sikrede sig ni verdensmesterskaber i Grand Prix-racing.
Med sin ikoniske nummer 46, flamboyante stil og karismatiske personlighed blev han en af de mest elskede og succesrige motorcykelkørere nogensinde.
Rossi startede sin karriere i 125cc-klassen i 1996 og avancerede hurtigt op gennem rækkerne. Han blev verdensmester i 125cc, 250cc, 500cc og MotoGP, hvor han kørte for store teams som Honda, Yamaha og senere Ducati.
Hans intense rivaliseringer med kørere som Jorge Lorenzo, Casey Stoner og Marc Márquez har skabt nogle af de mest mindeværdige øjeblikke i MotoGP’s historie.
Men Rossi var mere end bare en hurtig kører. Hans passion for sporten, evne til at underholde fans og hans ikoniske fejringer på podiet gjorde ham til en global superstjerne. Efter sin pensionering i 2021 har han fokuseret på sit eget VR46-raceteam, som nu konkurrerer i MotoGP.
Credit: Crescent-motorcycles.co.uk
En superbike med racerinspiration
Den unikke Yamaha R1 Valentino Rossi Road/Track Replica er ikke blot en hyldest til Rossi, men også en kompromisløs superbike med topmoderne opgraderinger.
Motorcyklen er baseret på Yamaha’s 998cc firecylindrede motor, der som standard leverer imponerende ydelse. Modellen har fået en række opgraderinger, herunder en lettere bagende, en ny enkelt-sæde-enhed og eksklusive VR46-logoer.
For at give maskinen endnu bedre håndtering er standardaffjedringen blevet udskiftet med Öhlins-komponenter, mens de kraftige Brembo GP4RX bremsekalibre sikrer maksimal bremsekraft. Forged aluminiumsfælge fra Marchesini og Pirelli Diablo Supercorsa SP-dæk understøtter den aggressive kørestil.
Lydmæssigt er motorcyklen blevet udstyret med en Akrapovič udstødning, der giver en dybere, mere rå lyd, som fuldender superbike-følelsen.
Credit: Crescent-motorcycles.co.uk
En eksklusiv oplevelse for køberen
Den heldige ejer af denne sjældne Yamaha R1 får ikke kun en specialbygget motorcykel, men også en unik oplevelse. Med i prisen følger to VIP-billetter til en valgfri World Superbike-afdeling, hvor køberen får eksklusiv adgang til løbsweekenden via Yamaha’s Pata Maxus-fabriksteam.
Kun én til salg – en motorcykel for samlere og entusiaster
Denne Rossi-inspirerede Yamaha R1 er en enestående maskine, og kun én model er blevet produceret. Med sit aggressive design, high-end opgraderinger og forbindelse til en af MotoGP’s største legender er det en motorcykel, der vil appellere til både samlere og hardcore motorcykelentusiaster.
Et amerikansk kongresmedlem fra Georgia har foreslået, at USA køber Grønland og giver det et nyt navn, der afspejler amerikansk patriotisme. Den danske regering afviser stadig, at Grønland er til salg.
Det amerikanske kongresmedlem Buddy Carter fra delstaten Georgia har lanceret et nyt lovforslag, der ikke alene støtter Donald Trumps ambition om at købe Grønland, men også foreslår at omdøbe den arktiske ø.
I en pressemeddelelse udtalte Carter, at “Amerika er tilbage og vil snart være større end nogensinde”, og at et opkøb af Grønland vil være en strategisk sejr for USA. Navnet skal være “Red, White and Blueland”.
Lovforslaget, som har fået navnet “Red, White, and Blueland Act of 2025”, fastslår, at alle officielle amerikanske kort, love og dokumenter fremover skal referere til Grønland som “Red, White and Blueland”, hvis handelen gennemføres.
Trump ser Grønland som et nationalt sikkerhedsspørgsmål
Donald Trump har længe ønsket at opkøbe Grønland og kaldte det allerede i 2019 “en stor ejendomshandel”. Efter sin genvalgskampagne sidste år har han igen rejst spørgsmålet og betegnet Grønland som en “absolut nødvendighed for USA’s nationale sikkerhed”.
I en besked på Truth Social skrev Trump, at amerikansk kontrol over Grønland er “essentiel for frihed og sikkerhed i verden”, og at USA burde handle hurtigt for at sikre sin position i Arktis.
Danmark afviser ethvert salg
Mens den amerikanske interesse for Grønland igen vokser, har Danmarks statsminister Mette Frederiksen tydeligt afvist muligheden for en handel.
“Grønland er ikke til salg,” udtalte Frederiksen tidligere i februar.
Dog har hun åbnet døren for øget amerikansk tilstedeværelse i Arktis, især i lyset af stigende kinesisk og russisk aktivitet i regionen.
“Jeg er enig med amerikanerne i, at det arktiske område bliver mere og mere vigtigt i forhold til forsvar og sikkerhed,” sagde Frederiksen. “USA er allerede til stede i Grønland, og der kan findes løsninger for at styrke deres tilstedeværelse yderligere.”
Hvad sker der med Grønland nu?
Lovforslaget er i øjeblikket uden støtte fra andre kongresmedlemmer, og Carter har endnu ikke diskuteret det med Trump personligt.
Alligevel viser det, at ønsket om at bringe Grønland under amerikansk kontrol stadig lever i Washington.
Mens Danmark og Grønland står fast på, at øen forbliver en del af Rigsfællesskabet, er spørgsmålet, om USA vil forsøge at udvide sit militære og økonomiske fodaftryk i regionen på andre måder.
Google Maps-brugere i USA kan nu se et nyt navn på et af Nordamerikas mest kendte farvande. Gulf of Mexico er blevet ændret til Gulf of America.
Ændringen sker som følge af en executive order fra tidligere præsident Donald Trump. Han mener, at navneændringen er en hyldest til amerikansk storhed. Google maps har bekræftet, at korttjenesten automatisk opdaterer navne, når de ændres i officielle regeringskilder.
Navneændringen er ikke global
Google har valgt en selektiv tilgang til opdateringen. Amerikanere ser nu Gulf of America, mens brugere i Mexico stadig ser Gulf of Mexico. Alle andre vil se begge navne på kortet.
I Danmark vises begge navne med Den Amerikanske Golf i parentes.
Foto: Google Maps
Ifølge Google sker ændringen, fordi deres kort følger officielle betegnelser i de lande, hvor de bruges.
Det betyder, at Google ikke selv vælger navnene, men blot opdaterer dem baseret på regeringsbeslutninger.
Mount McKinley er også på vej tilbage
Navneændringen stopper ikke ved golfen. Trump har også beordret, at Alaskas højeste bjerg igen skal hedde Mount McKinley.
Under Obama blev bjerget omdøbt til Denali som en anerkendelse af områdets oprindelige folk.
Trump mener, at Obama’s beslutning var en respektløs handling mod præsident William McKinley.
Ifølge Trump var McKinley en leder, der stod for amerikansk vækst og økonomisk styrke.
USA’s myndigheder arbejder på opdateringer
Det er ikke kun Google Maps, der retter kortene. Federal Aviation Administration (FAA) har meddelt, at de er i gang med at opdatere flykort og data til at vise de nye navne.
Også den amerikanske kystvagt har bekræftet, at Gulf of America nu bruges i officielle dokumenter og navigationssystemer.
Ændringen kan tage tid, da mange kortsystemer er afhængige af både nationale og internationale data.
Hvis andre lande vælger at ignorere navneændringen, kan forvirring opstå.
Mexicos præsident gør grin med ændringen
Nyheden har allerede skabt debat. Mexicos præsident har joket med, at hvis USA kan ændre navnet på golfen, burde Mexico måske omdøbe Mississippi-floden til noget mere mexicansk.
Flere kritikere mener, at geografiske navne bør være neutrale og ikke afhænge af politiske beslutninger.
Det er ikke første gang, et regeringsskifte har ført til ændringer i officielle betegnelser. Spørgsmålet er, om de vil holde i længden.
Er ændringen permanent?
Historisk set har politisk betingede navneændringer ofte været midlertidige. Når en ny præsident tiltræder, kan beslutningen blive rullet tilbage.
Hvis USA’s næste regering vælger at ignorere Trumps ordre, kan Gulf of Mexico vende tilbage på kortene.
Hvis turen kan klares på kun én måned, vil astronauterne opholde sig kortere tid i det åbne rum. Det kan mindske risikoen for strålingsskader og andre helbredsproblemer.
Forskere arbejder nu på at finjustere teknologien, så den kan blive klar til egentlige rummissioner.
Testene foregår i et specialbygget kammer, der efterligner forholdene i rummet. Kammeret er 14 meter langt og fire meter i diameter.
Det er udstyret med vakuumpumper og temperaturkontrol, så forskerne kan undersøge, hvordan motoren reagerer under realistiske betingelser.
Den første version, der kan sendes ud i rummet, forventes tidligst at være klar i 2030.
Kan blive brugt til både mennesker og fragt
I første omgang er det ikke meningen, at motoren skal bruges til opsendelse fra Jorden.
Den vil i stedet blive monteret på rumfartøjer, når de allerede er i kredsløb. Herfra kan den bruges til at transportere både astronauter og udstyr mellem planeter.
Teknologien kan også være nyttig for såkaldte rumtraktorer. Det er ubemandede fartøjer, der kan flytte fragt og satellitter rundt i solsystemet.
Andre lande udvikler også nye rumfartøjer
Foto: Pexels
Rusland er ikke alene om at udvikle nye former for fremdrift i rummet. Italienske forskere arbejder på en raketmotor, der bruger vand som brændstof.
Andre eksperimenterer med lyssejl, der kan drives frem af sollys eller laserstråler.
Selvom teknologierne stadig er under udvikling, er der ingen tvivl om, at fremtidens rumrejser vil se meget anderledes ud.
Plasmamotoren kan være en af de første store revolutioner på vej mod hurtigere og mere effektive missioner til Mars og videre ud i rummet.
Danmarks største kampsportsforbund og professionelle arrangører går nu sammen om at lancere en ny digital platform, der skal styrke og synliggøre dansk kampsport. Målet er at samle amatør- og elitesporten samt de professionelle stævner under ét fælles banner og skabe større kommercielle muligheder.
Dansk kampsport tager et historisk skridt med lanceringen af Fightsport.dk, en ny platform, der skal samle sporten på tværs af discipliner og gøre den mere tilgængelig for både udøvere og publikum.
Med en fælles strategi for distribution, sponsorater og mediedækning skal initiativet styrke sportens tilstedeværelse både nationalt og internationalt.
Styrket fællesskab og øget synlighed
I takt med at amatørforbundene står over for stigende krav til egenfinansiering og mediernes dækning af kampsport ofte er begrænset, er behovet for et stærkt fælles samarbejde større end nogensinde.
Ved at samle kræfterne vil den nye platform sikre en bredere eksponering af kampsportsgrene som boksning, MMA og kickboksning samt skabe attraktive partnerskaber for sponsorer og erhvervslivet.
“Vores ambition er at bringe dansk bokse- og kampsport til nye højder. Med denne platform skaber vi fundamentet for et stærkere fællesskab og flere ressourcer til vores udøvere,” siger Bo Bøgeskov, fungerende formand for Danmarks Bokse-Union.
Fælles kamp for vækst og udvikling
Med en moderne digital løsning vil Fightsport.dk distribuere både amatør- og professionelle stævner, mesterskaber og events over hele Danmark. Dette vil gøre det lettere for fans at følge deres yndlingssportsgrene og samtidig give nye talenter en platform til at blive set.
“Dette initiativ giver os en unik mulighed for at samle og løfte boksning i Danmark. Vi får nu en fælles stemme, der kan tiltrække både sponsorer og nye fans,” siger boksepromotor Bettina Palle.
MMA-promotor Otto Knudsen ser også store muligheder i samarbejdet: “MMA og andre kampsportsgrene er i rivende udvikling, og med denne platform kan vi sikre, at sporten når ud til endnu flere og opnår den respekt og opmærksomhed, den fortjener.”
Credit: Fightsport.dk
Første event allerede på plads
Den nye platform lanceres officielt den 11. februar på Fightsport.dk og vil allerede fra start dække store begivenheder.
Første event, der bliver vist, er Jyske Mesterskaber og Jyske Begyndermesterskaber i boksning, som afholdes fra 28. februar til 2. marts i Forum Horsens.
Med Fightsport.dk får dansk kampsport en ny fælles arena, der ikke blot vil styrke sporten internt, men også sikre, at den får den opmærksomhed og opbakning, den fortjener, skriver organisationen i en pressemeddelelse i dag.
Tesla- og SpaceX-chefen Elon Musk har overrasket tech-verdenen med et massivt bud på 665 milliarder kroner for at overtage OpenAI, selskabet bag ChatGPT. Men OpenAI’s CEO Sam Altman afviser tilbuddet.
Elon Musk har sammen med en gruppe investorer fremsat et bud på 97,4 milliarder dollars (ca. 665 milliarder kroner) for at købe OpenAI – firmaet der har revolutioneret kunstig intelligens med ChatGPT.
Buddet blev officielt sendt til OpenAI’s bestyrelse mandag af Musks advokat, Marc Toberoff.
En kamp mellem tech-giganter
Buddet er det seneste kapitel i en årelang konflikt mellem Musk og OpenAI’s CEO Sam Altman. De to var oprindeligt medstiftere af OpenAI tilbage i 2015, men Musk forlod virksomheden i 2018, angiveligt efter en magtkamp om virksomhedens retning.
Altman har siden transformeret OpenAI fra en non-profit organisation til et kommercielt selskab, hvilket Musk har kritiseret skarpt. Han mener, at firmaet har forrådt sin oprindelige mission om at udvikle AI for menneskehedens bedste og i stedet jagter profit.
“Det er tid til, at OpenAI vender tilbage til sin oprindelige vision om åbenhed og sikkerhed,” udtalte Musk i forbindelse med sit bud.
Altman afviste dog lynhurtigt tilbuddet på en direkte og spydig måde. På Musks egen platform X (tidligere Twitter) skrev han:
“Nej tak, men vi vil gerne købe Twitter for 66 milliarder kroner, hvis du er interesseret.”
Er Musk oprigtigt interesseret – eller er det en magtdemonstration?
OpenAI har i øjeblikket en vurdering på over 1.000 milliarder kroner, og eksperter spekulerer i, om Musks bud reelt er seriøst eller blot et strategisk træk. Ifølge tech-investor Christie Pitts er der grund til at være skeptisk.
“Han har selv et konkurrerende AI-firma (xAI), der er struktureret som et profit-selskab, så jeg tror ikke, vi kender den fulde sandhed bag det her bud,” siger hun.
OpenAI har tidligere argumenteret for, at deres overgang til en kommerciel model er nødvendig for at skaffe de massive investeringer, der kræves for at udvikle den mest avancerede AI.
Musk selv antydede, at buddet muligvis kan forhøjes. “Vi er parate til at matche eller overgå et eventuelt højere bud,” udtalte hans advokat Toberoff.
OpenAI allierer sig med giganter – USA vil sikre AI-fremtiden
Samtidig med Musks opkøbsbud er OpenAI allerede i gang med at styrke sine alliancer. Firmaet har indgået partnerskaber med den amerikanske teknologigigant Oracle, samt japanske og emiratiske investeringsfonde, i et projekt kaldet The Stargate Project.
Projektet, der er annonceret af præsident Donald Trump, skal investere 3.400 milliarder kroner i at udvikle USA’s AI-infrastruktur.
Trump har kaldt det for “den største AI-investering nogensinde” og en måde at sikre, at USA forbliver i førersædet inden for teknologi.
Musk er dog ikke overbevist om projektets finansielle levedygtighed. På X skrev han: “De har faktisk ikke pengene, de lover at investere.”
Millioner af skattekroner er gået til luksushoteller for migranter i stedet for katastrofehjælp i USA. Elon Musk leder en indsats for at skære ned på regeringens udgifter, og nu er FEMA i fare for at blive lukket.
Den amerikanske regering er igen i stormvejr, efter at det er blevet afsløret, at 400 millioner kroner (59 millioner dollars) er blevet brugt på hoteller til illegale migranter i New York – midler, der ellers var tiltænkt nødhjælp til amerikanske borgere.
Oplysningerne kommer fra Elon Musk, som under Donald Trumps nye regering står i spidsen for Department of Government Efficiency (DOGE) – en ny afdeling, der har til opgave at identificere og fjerne unødvendigt forbrug i regeringen.
I en besked på X (tidligere Twitter) skrev Musk:
“DOGE-teamet har netop opdaget, at FEMA sendte 400 millioner kroner i sidste uge til luksushoteller i New York City for at huse illegale migranter.”
FEMA i skudlinjen – Trump overvejer at lukke agenturet
FEMA (Federal Emergency Management Agency) er USA’s nationale katastrofeberedskabsagentur, der har ansvaret for at yde nødhjælp ved naturkatastrofer som orkaner og oversvømmelser.
Men agenturet har tidligere fået kritik for ineffektivitet, og nu viser det sig altså, at penge fra FEMA også er blevet brugt på migrantboliger.
Under Joe Bidens præsidentperiode kom FEMA i modvind, da midler, der skulle have hjulpet ofre for orkanen Helene, blev omdirigeret til støtteprogrammer for migranter. Nu vil Trump-administrationen skære hårdt ned i agenturet – eller måske lukke det helt.
“FEMA er en katastrofe i sig selv,” sagde Trump under en tale om genopretningen efter orkanen Helene tidligere i år.
Han tilføjede, at han overvejer at lade delstaterne stå for deres egen katastrofehjælp i stedet for at lade en ineffektiv føderal myndighed håndtere det.
Hvorfor gik 400 millioner kroner til hoteller?
Ifølge en talsmand fra New York Citys rådhus modtog byen 400 millioner kroner i løbet af den seneste uge fra Biden-administrationen til at huse og støtte migranter.
190 millioner kroner gik direkte til hotelomkostninger.
Resten af midlerne blev brugt på mad, sikkerhed og andre tjenester.
Byens embedsmænd har bekræftet, at pengene ikke var en del af en katastrofehjælpspakke, hvilket har vakt yderligere vrede blandt republikanerne.
Store fyringer og reformer på vej
Det amerikanske Department of Homeland Security (DHS), som styrer FEMA, har nu meddelt, at de vil straffe de embedsmænd, der godkendte udbetalingen.
“Personer, der har omgået ledelsen og egenhændigt foretaget denne udbetaling, vil blive fyret og holdt ansvarlige,” lyder det i en officiel erklæring.
Kristi Noem, den nye minister for Homeland Security, har også talt åbent om behovet for at omstrukturere – eller helt afskaffe – FEMA.
“Vi må skille os af med FEMA, som det fungerer i dag. Dette er endnu et grelt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt,” sagde Noem.
Trump: “FEMA bør forsvinde”
Trump har tidligere givet udtryk for, at han ønsker en større decentralisering af katastrofehjælpen.
“Vi anbefaler, at FEMA afskaffes, og at vi i stedet betaler direkte til delstaterne – de ved bedre, hvad deres borgere har brug for,” sagde han i en kommentar til Fox News.
Hvad betyder det fremover?
Mens Trump og Musk forsøger at nedskære spild i regeringen, vil diskussionen om FEMA fortsætte. Med millioner af migranter i USA og måske flere naturkatastrofer på vej, vil spørgsmålet være: Kan delstaterne klare sig uden en føderal katastrofemyndighed, eller vil nedskæringerne skabe nye problemer?
En ting er sikkert: Trump-administrationen ser ikke ud til at tøve med at skære i regeringens budgetter.
Den danske tennisstjerne Clara Tauson har taget TikTok med storm efter et skarpt comeback til en kritisk fan.
Når Clara Tauson træder ind på tennisbanen, er det hendes spil, der bør være i fokus. Men efter hendes kamp mod Linda Noskova i Australian Open var det ikke kun hendes præstation, der blev diskuteret på sociale medier.
En TikTok-bruger lagde en video op af Tauson, hvor hun kritiserede en tendens blandt tennisspillere – nemlig at folde nederdelen op over indershortsene under kampene.
“Kan nogen forklare mig det her? Din røv hænger bogstaveligt talt ud af nederdelen, men så mange tennisspillere gør det? Jeg fatter det ikke,” skrev den forargede fan i sin video.
Tausons svar går viralt
Mange sportsstjerner ignorerer den slags kommentarer på sociale medier, men Clara Tauson valgte en anden tilgang. Da hun tilfældigt stødte på videoen, besluttede hun sig for at svare – og hendes korte, men præcise forklaring har nu taget TikTok med storm.
“Den pågældende spiller her. Nederdelen er lang og flagrende, så det er bare mere komfortabelt på den måde. Specielt når jeg sveder en del,” svarede Tauson nøgternt.
Hendes kommentar har i skrivende stund fået over 5000 likes, mens videoen har ramt imponerende 1,6 millioner visninger.
Et sjældent svar fra Tauson
Clara Tauson er ikke kendt for at engagere sig i debatter på sociale medier, men i et interview forklarer hun, hvorfor hun denne gang valgte at reagere.
“Jeg synes ikke, jeg viser for meget hud. Jeg spiller i det tøj, jeg får. Jeg synes, det er et rigtig godt outfit, jeg har fået af Adidas,” fortæller Tauson.
Hun understreger, at hendes beslutning om at folde nederdelen op handler om komfort under kampene – ikke et forsøg på at tiltrække opmærksomhed.
“Det var egentlig bare for sjov at svare og forklare, hvorfor jeg spiller sådan. Jeg havde aldrig rigtig svaret nogen på TikTok før, men det her var jo et relevant spørgsmål,” siger hun.
Internettet elsker hendes reaktion
Reaktionen fra fans har været overvældende positiv. Mange roser Tauson for hendes afslappede og humoristiske tilgang til kritikken.
På TikTok er flere brugere gået i forsvar for hende og påpeger, at sportstøj er designet til funktionalitet – ikke for at provokere.
Den virale video har nu sat Clara Tauson i en uventet TikTok-spotlight, men heldigvis ser hun ud til at tage det hele med et smil.
Fokus tilbage på Australian Open
Efter at have taget TikTok med storm, vender Tauson nu opmærksomheden tilbage mod Australian Open, hvor hun står over for en stor udfordring i sin næste kamp.
På fredag møder hun verdensetteren Aryna Sabalenka i tredje runde – en duel, der for alvor vil teste hendes talent og kampstyrke.
En motorcyklist fra Wales forsøgte at undslippe politiet på en Honda FireBlade, men blev stoppet efter en dramatisk jagt gennem byen. Nu er han blevet idømt kørselsforbud i et år.
En 43-årig motorcyklist fra Cardiff, Paul Desmond Kelly, er blevet dømt for farlig kørsel efter en vild biljagt, hvor han forsøgte at undslippe politiet på sin Honda CBR900RR FireBlade fra 1998.
Kelly blev filmet, mens han kørte over 200 km/t gennem byen og endda forsøgte at køre mod trafikken ved en rundkørsel.
Højhastighedsjagt på superbike
Hændelsen fandt sted i marts 2024, da politiet bad Kelly om at standse på Eastern Avenue i Cardiff. Først trak han ind til siden, men da betjentene trak op bag ham, gassede han op og stak af på den sorte Honda FireBlade.
Ifølge politiets data nåede han op på over 200 km/t i forsøget på at slippe væk. Jagten blev optaget af politiets kameraer.
Videoen viser Kelly, der flere gange kigger bagud efter politiet, mens han hasarderet suser forbi biler og kæmper for at holde kontrol over den kraftfulde superbike fra slut-90’erne.
Motorcykel uden forsikring og syn
Politiets efterforskning afslørede, at Kelly’s motorcykel ikke havde været registreret til vejbrug siden oktober 2023, og at den ikke havde haft et gyldigt syn siden november 2020.
Flugten sluttede ved Gabalfa Interchange, hvor politiet anvendte en taktik med lavhastighedskontakt for at stoppe motorcyklen, netop som Kelly forsøgte at tage en rundkørsel den forkerte vej.
I januar 2025 erkendte Kelly sig skyldig i flere lovovertrædelser, herunder hensynsløs kørsel, undladelse af at standse for politiet og kørsel uden et gyldigt syn.
Han er nu blevet idømt et års kørselsforbud samt en bøde.
Honda FireBlade – en ikonisk superbike
Honda CBR900RR FireBlade fra 1998 er en af de mest ikoniske superbikes nogensinde.
Den er drevet af en 918cc firecylindret motor med 128 hk og var kendt for sin imponerende kombination af power og handling.
I 2000 blev motoren opgraderet til 929cc, og den fik større hjul for bedre stabilitet.
Selvom FireBlade stadig er en eftertragtet motorcykel blandt entusiaster, er den ikke ligefrem en maskine, der egner sig til en flugt fra politiet – hvilket Kelly måtte indse, da han blev bragt til standsning.
Huller i asfalt er et evigt problem, der koster millioner at udbedre og skaber frustration for bilister. Men nu arbejder forskere på en løsning, der kan gøre veje langt mere holdbare.
En ny type asfalt, udviklet af forskere fra King’s College London og Swansea University, kan reparere sig selv ved hjælp af biomasse og kunstig intelligens. Målet er at skabe veje, der holder længere og kræver færre reparationer.
Asfalt inspireret af naturens egne mekanismer
Ideen kommer fra naturens evne til at reparere sig selv. Træer kan vokse nye grene, og visse dyr kan regenerere tabte lemmer.
Forskere forsøger nu at overføre denne evne til veje.
Problemet med traditionel asfalt er, at den bliver sprød over tid.
Når bitumen – det klæbrige sorte bindemiddel i asfalt – udsættes for ilt, bliver det hårdere og mere skrøbeligt. Det fører til revner, som med tiden bliver til huller.
Den nye asfalt indeholder naturlige spore-mikrokapsler og genopbyggende stoffer fra biomasse.
Når der opstår små revner, aktiveres de reparerende komponenter og begynder at lukke skaden.
Laboratorieforsøg har vist, at materialet kan reparere mikrosprækker på under en time.
Kunstig intelligens gør forskningen hurtigere
At udvikle en ny type asfalt kræver enorme mængder data og test. Her kommer kunstig intelligens ind i billedet.
Forskere har brugt maskinlæring til at analysere, hvordan bitumen ældes og mister sine elastiske egenskaber.
Ved hjælp af Google Cloud er der udviklet et data-drevet model, der kan forudsige, hvordan og hvornår asfalt vil begynde at revne.
Teknologien gør det muligt at finde de bedste sammensætninger til en mere holdbar vejbelægning.
Kan revolutionere vejnettet
Selvreparerende asfalt er stadig på udviklingsstadiet, men potentialet er enormt.
Hvis teknologien kan implementeres i stor skala, kan det betyde store besparelser for både staten og private vejmyndigheder.
Færre vejreparationer vil ikke kun spare penge, men også reducere CO₂-udledningen fra asfaltproduktion og tungt vejarbejde. Det vil gavne både økonomien og miljøet.
Forskerne bag projektet mener, at den nye teknologi kan spille en vigtig rolle i at skabe mere bæredygtige veje.
Dr. Francisco Martin-Martinez fra King’s College London ser store muligheder i at bruge naturens egne mekanismer til at forlænge vejenes levetid.
Hans kollega, Dr. Jose Norambuena-Contreras fra Swansea University, mener, at Selvreparerende asfalt kan blive en nøgle til at udvikle veje, der både er mere slidstærke og klimavenlige.
Fremtiden for vejbelægning
Hvis teknologien bliver udbredt, kan den ændre måden, veje bliver vedligeholdt på.
Slidt asfalt vil ikke længere kræve dyre og tidskrævende reparationer, men vil kunne reparere sig selv løbende.
Veje, der kan holde sig intakte i årtier uden større vedligeholdelse, kan være fremtiden.
Det kan betyde færre vejarbejder, færre huller i vejene og en mere jævn køreoplevelse for alle.
Et kinesisk firma har udviklet et atom-batteri, der kan levere strøm i et halvt århundrede uden at skulle oplades eller vedligeholdes.
Teknologien kan revolutionere alt fra mobiltelefoner til droner og medicinsk udstyr. Betavolt, firmaet bag det nye atom-batteri, har skabt en prototype, der bruger nikkel-63 isotoper til at generere elektricitet.
Batteriet er mindre end en mønt og kan i fremtiden betyde, at elektroniske enheder aldrig løber tør for strøm.
Et batteri, der aldrig skal lades op
Forestil dig en mobiltelefon, der aldrig skal tilsluttes en oplader. Eller en drone, der kan flyve uafbrudt uden at lande for at få strøm. Det er visionen bag Betavolts nye atom batteri.
Teknologien fungerer ved at omdanne energi fra henfaldende isotoper til elektricitet.
Selvom konceptet ikke er nyt, har det tidligere kun været brugt i store og tunge batterier til rumfart, ubåde og videnskabelige stationer i fjerne egne.
Betavolt har nu formået at gøre teknologien så kompakt, at den kan bruges i små, dagligdags enheder.
En lille opfindelse med stor effekt
Den første prototype leverer 100 mikrowatt strøm med en spænding på 3 volt.
Batteriet måler kun 15x15x5 millimeter, hvilket gør det muligt at kombinere flere enheder for at opnå højere effekt. Betavolt planlægger at udvikle en version med 1 watt inden 2025.
Den kompakte størrelse åbner op for mange muligheder. Udover smartphones og droner kan batteriet bruges i pacemakere, høreapparater og avancerede sensorer.
Betavolt forventer, at teknologien kan få stor betydning for kunstig intelligens, medicinske enheder og fremtidens militærudstyr.
Er atom-batterier sikre?
Atomkraft lyder farligt, men Betavolt forsikrer, at batteriet er fuldstændigt sikkert.
Det afgiver ingen ekstern stråling og kan derfor uden risiko bruges i medicinsk udstyr, der indsættes i kroppen, som pacemakere og kunstige hjerter.
Batteriet er også designet til at modstå ekstreme forhold.
Det fungerer ved temperaturer fra -60°C til 120°C og vil ikke eksplodere eller bryde i brand ved pludselige stød.
Et miljøvenligt alternativ?
Når nikkel-63 isotopen henfalder, omdannes den til kobber, som er stabilt og ikke radioaktivt. Ifølge Betavolt gør det batteriet miljøvenligt og fri for forurening.
Flere forskningsinstitutioner i USA og Europa arbejder på at udvikle lignende teknologi.
Kina har dog med Betavolts gennembrud taget føringen i kapløbet om fremtidens batteriteknologi.
Hvis atom batterier bliver en realitet i hverdagsprodukter, kan det ændre hele måden, vi bruger teknologi på.
Ingen flere døde mobiltelefoner. Ingen flere opladere. Bare ubegrænset strøm i årtier.
Kopnudler er en hurtig og billig løsning, når sulten melder sig. De kræver kun kogende vand og få minutter, før de er klar til at spise. Men forskning tyder på, at de populære nudler kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.
En undersøgelse fra Baylor Scott & White Health viser, at folk, der ofte spiser kopnudler, har større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, diabetes og slagtilfælde. Forskerne fandt en særlig stærk sammenhæng hos kvinder.
Hyppigt forbrug af kopnudler kan skade kroppen
Studiet fokuserede på Sydkorea, hvor befolkningen spiser flest kopnudler per indbygger.
Forskerne bemærkede, at landet samtidig har oplevet en kraftig stigning i antallet af overvægtige og personer med hjerteproblemer.
Dr. Hyun Joon Shin, der stod bag undersøgelsen, opdagede, at personer, der spiser kopnudler to eller flere gange om ugen, har større risiko for metabolisk syndrom.
Tilstanden kan føre til fedme, insulinresistens og forhøjet blodtryk, som øger chancen for alvorlige sygdomme.
Hvorfor er kopnudler usunde?
Kopnudler indeholder store mængder salt, usunde fedtstoffer og kunstige tilsætningsstoffer.
De fleste varianter er lavet af raffineret mel, som hurtigt omdannes til sukker i kroppen. Det får blodsukkeret til at stige og kan belaste stofskiftet.
Super Bowl 2025 bød på alt fra Trump og Taylor Swift-drama til Kendrick Lamars Drake-diss – men én reklame stjal showet: Carl’s Jr. har bragt deres legendariske bikini and burgers-reklamer tilbage.
Under årets Super Bowl vendte en af de mest kontroversielle – og elskede – reklameserier tilbage på skærmen. Fastfoodgiganten Carl’s Jr. har genoplivet deres ikoniske bikinier og burgere-kampagner, denne gang med TikTok-stjernen Alix Earle i hovedrollen.
Den 24-årige influencer, der har over 7,2 millioner følgere på TikTok og 4 millioner på Instagram, dukkede op i en minimal stjerneformet bikinioverdel, en denim-mininederdel og cowboyboots, mens hun reklamerede for Carl’s Jr.’s nye Hangover Burger.
Burgere, bikinier og slowmotion – tilbage til 00’erne
Reklamen var alt, hvad man husker fra Carl’s Jr.’s storhedstid i 00’erne: en smuk kvinde, en saftig burger og masser af slowmotion.
I reklamen bevæger Alix Earle sig gennem et post-festligt landskab med udmattede mænd liggende rundt omkring, før hun bider ned i burgeren – hvilket sender en stråle af sauce lige i ansigtet på en af dem.
Hun afslutter reklamen med en drillende oplæsning af kampagnebetingelserne, hopper ind i en bil og kører væk, mens en flok mænd jubler og løber efter hende.
En skandale, der blev kult
Carl’s Jr.’s bikini and burgers-koncept startede i 2005 med Paris Hilton, der sensuelt vaskede en bil, mens hun spiste en Texas BBQ Thickburger. Reklamen var så kontroversiel, at den blev forbudt i New Zealand, men den blev også et globalt samtaleemne.
Gennem årene har flere store navne været en del af kampagnen, heriblandt:
Kim Kardashian – der i 2010 lavede en reklame, hvor hun spiste en Carl’s Jr. salat på en meget forførende måde.
Kate Upton – som i 2012 gjorde en burgerreklame til noget, der mindede mere om en erotisk film end en fastfoodreklame.
Heidi Klum – den tyske supermodel, der i 2013 spillede rollen som en forførende lærer, mens hun nød en burger.
Fra kritik til comeback
I midten af 2010’erne blev reklamerne udfaset efter kritik om, at de var for seksualiserede og objektificerede kvinder. Carl’s Jr. forsøgte at skifte strategi og fokusere mere på madkvalitet – men nu ser det ud til, at de har skiftet mening.
Med Alix Earle i spidsen signalerer Carl’s Jr., at bikinier og burgere er tilbage i stor stil. Mens nogle kritikere sikkert vil rulle med øjnene, ser det ud til, at reklamerne stadig rammer plet hos Super Bowl-publikummet.
Og én ting er sikkert: Hvis du savnede den gamle Carl’s Jr.-stil, så er du blevet forkælet i år.
Kan kunst være usynlig? Den italienske kunstner Salvatore Garau mener, at det ikke er nødvendigt at kunne se en skulptur for at opleve den.
I 2021 skabte han stor debat, da han solgte en skulptur, der slet ikke findes i fysisk form.
Værket, som han kalder Io sono (“Jeg er”), består af ren tomhed. Alligevel blev det solgt ved en auktion i Italien for 15.000 euro (ca. 130.000 kroner).
Køberen modtog hverken en statue eller et fysisk objekt, men derimod et ægthedscertifikat og en række instruktioner til, hvordan værket skulle “udstilles”.
En tom plads eller et fantastisk skulptur?
Garau forklarer, at hans skulptur ikke blot er ingenting, men snarere et rum fyldt med energi og tanker.
Han mener, at selv tomhed har en vægt og en betydning, og at kunst ikke nødvendigvis skal kunne ses eller røres.
Ifølge kunstnerens instruktioner skal værket placeres i et åbent område på mindst fem gange fem fod i køberens hjem.
Der må ikke stå noget i vejen for skulpturens “tilstedeværelse”.
Ikke alle er enige i, at et tomt rum kan kaldes kunst. Kritikere mener, at Garau blot udnytter kunstverdenens fascination af det abstrakte.
Andre roser ham for at udfordre, hvordan vi tænker om kunst og kreativitet.
Ikke den første “usynlig skulptur”
Garau har tidligere skabt andre usynlige skulpturer. I februar 2021 præsenterede han Buddha in Contemplation på en plads i Milano.
Det eneste synlige tegn på værket var et stykke tape på jorden, der markerede, hvor det “stod”.
Senere samme år installerede han Afrodite Cries foran New York Stock Exchange. Her var værket markeret af en hvid cirkel på jorden.
I 2023 skabte han to nye usynlige skulpturer med titlen LOVE, IMMENSE LOVE i Jerusalem.
Den ene blev “placeret” på Tempelbjerget og den anden nær Grædemuren.
Garau forklarede, at skulpturerne var skabt af “samme materiale som kærlighed”.
Kunst eller provokation?
Garau ser sine usynlige skulpturer som en øvelse i fantasi. Han mener, at det vigtigste ikke er at kunne se kunstværket, men at kunne forestille sig det.
“Du må se dem med hjertets øjne,” siger han om LOVE, IMMENSE LOVE. “De er tre meter høje, og deres form er den, du selv giver dem.”
Hans værker skaber stor debat. Nogle mener, at de er et dybt kunstnerisk eksperiment, mens andre ser dem som et forsøg på at provokere og udnytte kunstmarkedet.
Forskere har opdaget, at store mængder vitamin D kan ændre, hvordan kroppen bruger overskydende kalorier. I stedet for at lagre dem som fedt, bliver de i højere grad brugt til at opbygge muskler.
Studiet, der blev udført på mus, viser, at høje doser vitamin D sænker produktionen af myostatin, et hormon der hæmmer muskelvækst.
Samtidig øges leptin-niveauet, et hormon der styrer appetit og energiforbrug.
Kombinationen kan have betydning for vægtregulering, muskelopbygning og måske endda aldring.
Vitamin D kan styre energien i kroppen
Vitamin D er kendt for at styrke knogler og muskler, men nu tyder forskning på, at det også påvirker kroppens energibalance.
Mus, der fik høje doser vitamin D, tog ikke mere på i vægt end andre, men de udviklede mere muskelmasse og havde mindre fedt.
Hemmeligheden ser ud til at ligge i hormonerne myostatin og leptin. Myostatin bremser normalt muskelvækst, mens leptin hjælper hjernen med at regulere, hvor meget energi kroppen har brug for.
Når myostatin falder, kan musklerne vokse mere. Når leptin-niveauet stiger, øges energiforbruget, og kroppen forbrænder mere.
Kan vitamin D bekæmpe fedme og muskelsvækkelse?
Foto: Pexels
Mange oplever, at muskelmassen falder med alderen, mens fedtdepoterne vokser.
Forskere mener, at vitamin D kan spille en vigtig rolle i at modvirke denne udvikling.
Tidligere studier har vist, at mangel på vitamin D kan føre til muskelsvaghed.
De fleste undersøgelser har fokuseret på, hvad der sker ved for lave niveauer, men det nye studie har fokuseret på det modsatte.
De nye resultater antyder, at selv personer med normale vitamin D-niveauer kan have gavn af højere doser.
Hvis høje doser vitamin D kan øge muskelmasse og reducere fedtlagring, kan det måske bruges som en hjælp i kampen mod fedme og aldersrelateret muskelsvind.
En ny måde at forstå kroppens energiforbrug
Forskere har længe set på muskler og fedt som separate systemer, men det nye studie viser, at de hænger tæt sammen.
Når kroppen har et kalorieoverskud, afgør hormonerne leptin og myostatin, om kalorierne bliver til muskler eller fedt.
I naturen kan det forklare, hvorfor dyr ofte tager på i vægt om vinteren og opbygger muskler om sommeren.
Vitamin D-niveauerne er højere om sommeren, hvilket kan hjælpe med at styre energien mod muskelopbygning i stedet for fedtlagring.
Kan det blive et nyt redskab til vægtregulering?
Selvom resultaterne er lovende, kræver det mere forskning, før man kan sige noget sikkert.
Det er stadig uklart, hvor store doser mennesker skal have for at opnå samme effekt som musene i studiet.
Hvis mekanismerne også gælder for mennesker, kan høje doser vitamin D muligvis støtte muskelopbygning, forbedre stofskiftet og reducere fedtlagring.
Det kunne blive et nyt redskab i kampen mod fedme og muskelsvækkelse.
Nye satellitbilleder viser, at Kina er i gang med at opføre et gigantisk forskningsanlæg nær byen Mianyang i Sichuan-provinsen.
Ifølge eksperter kan anlægget i kina blive en afgørende brik i udviklingen af kernesammensmeltning, en teknologi der potentielt kan give næsten ubegrænset, ren energi.
Men der er også bekymringer. Flere frygter, at projektet kan have militære formål og bruges til at udvikle nye atomvåben.
Et gigantisk forskningsprojekt tager form
Byggeriet er blevet fulgt tæt af eksperter. I 2020 var stedet blot en bar jordflade, men nu er en stor X-formet bygning ved at tage form.
Omkring en høj central struktur er der fire enorme arme, som muligvis skal bruges til at sende kraftige laserstråler mod et målkammer.
Decker Eveleth, en analytiker fra den amerikanske forskningsorganisation CNA Corporation, vurderer, at der er tale om et laseranlæg.
Dokumenter, han har haft adgang til, beskriver projektet som en “laserfusion”-facilitet.
Teknologien kan simulere de ekstreme trykforhold, der findes i midten af stjerner eller ved en atomsprængning.
Forskere bruger laserfusion til at studere, hvordan materialer opfører sig under ekstremt høje temperaturer og tryk.
Kinas ambitioner inden for kernesammensmeltning
Kernesammensmeltning har længe været anset som en mulig løsning på verdens energiproblemer.
Processen kan levere enorme mængder energi uden det radioaktive affald, der opstår ved traditionel atomkraft.
USA har hidtil været førende på området. I 2022 lykkedes det forskere i Californien at skabe en fusionseksplosion, der gav mere energi, end der blev brugt til at starte processen.
Kina ser dog ud til at rykke tættere på. Ifølge eksperter bliver anlægget i Mianyang cirka 50 % større end det amerikanske National Ignition Facility (NIF).
En større laser kan skabe højere tryk og øge energimængden fra eksperimenterne.
Det kan give Kina en fordel i kapløbet om at gøre fusion til en praktisk energikilde.
Kan også bruges til atomvåbenforskning
Foto: Pixabay
Laserfusion har ikke kun civile anvendelser. Teknologien bruges også til at simulere de første mikrosekunder af en atomsprængning.
Ved at rette kraftige lasere mod bestemte materialer kan forskere teste, hvordan de reagerer under ekstreme forhold.
Både Kina og USA har underskrevet en international traktat, der forbyder fysiske atomprøvesprængninger.
Et anlæg som det i Mianyang kan dog give Kina mulighed for at udvikle mere avancerede våben uden at overtræde aftalen.
Ifølge eksperten William Alberque vil et land med et NIF-lignende anlæg sandsynligvis bruge det til at forbedre deres atomvåbendesign.
Det skaber bekymring i Vesten, hvor der er frygt for, at Kina ikke kun forsker i energiproduktion, men også i mere avancerede våbensystemer.
Kan Vesten følge med?
Nogle eksperter mener, at Mianyang-anlægget muligvis kombinerer fusion og fission.
Hvis det er tilfældet, kan det blive en af de mest kraftfulde faciliteter af sin slags i verden.
Han påpeger, at Kina ofte bevæger sig hurtigere fra koncept til færdigt anlæg end vestlige regeringer.
USA og resten af vesten har dog stadig et teknologisk forspring. Men hvis investeringerne ikke øges markant, kan Kina ende med at tage føringen i udviklingen af fremtidens energikilder.
Holland mener, at vestlige lande er nødt til at satse mere på fusionsteknologi, hvis de vil holde trit med Kina.
Kanye West har endnu en gang overrasket med en reklame under Super Bowl. Videoen er filmet med en iPhone og viser ham siddende i en tandlægestol, mens han opfordrer folk til at besøge hans hjemmeside.
Reklamen blev vist lokalt i Los Angeles og er nu blevet et af de mest omtalte klip fra årets reklameblok. I videoen sidder Kanye West afslappet i en tandlægestol og taler direkte til kameraet.
“Jeg brugte alle pengene til reklame på mine nye tænder. Så jeg var nødt til at optage den på iPhone,” siger han, før han tøver og afslutter med: “Øhm… øhm… gå til yeezy.com.”
Reklamen har fået mange til at undre sig over, hvad han egentlig prøver at opnå.
Videoen er hverken poleret eller professionel, og budskabet virker uklart. Det er dog ikke første gang, West bruger en minimalistisk stil i sin markedsføring.
Skandale rammer Yeezy-brandet
Lige nu sælger West kun én vare via sin hjemmeside – en t-shirt med et hagekors.
Det har ført til massiv kritik fra flere sider. Organisationer som Anti-Defamation League og American Jewish Committee har taget skarpt afstand fra Wests seneste udtalelser og handlinger.
For nylig skabte han opstandelse på X, hvor han erklærede sig som nazist og roste Hitler.
Han skrev også, at han aldrig vil undskylde for sine kommentarer om jøder.
Flere samarbejdspartnere har tidligere droppet ham, men han fortsætter med at provokere.
Tidligere medarbejder afslører rystende historie
Den mærkelige setting i reklamen kan have en dyster baggrund. Sidste år hævdede hans tidligere stabschef, Milo Yiannopoulos, at en kendt tandlæge udnyttede West økonomisk ved at give ham lattergas.
Yiannopoulos offentliggjorde beskeder, hvor West beder om lattergas, mens tandlægen angiveligt imødekommer hans ønsker.
Hvis påstanden er sand, kan reklamen være en indirekte kommentar til denne sag.
Men som med mange af Wests udtalelser og handlinger er det uklart, hvad han egentlig forsøger at sige.
Skaber overskrifter igen
West har været i mediernes søgelys flere gange den seneste tid.
Under Grammy-uddelingen i sidste uge vakte hans kone, Bianca Censori, opsigt, da hun smed sin pelsfrakke og stod næsten nøgen foran fotograferne.
Super Bowl 2025 i New Orleans blev ikke kun en aften med sport og underholdning – den blev også rammen om en uventet protestaktion.
Under Kendrick Lamars halftime-show under Super Bowl stormede en mand pludselig scenen og viftede med et palæstinensisk flag med ordene “Gaza” og “Sudan”.
Under Lamars optræden af sangen “tv off”, klatrede manden op på en af scenens rekvisitter og løftede flaget, før han løb rundt på banen.
Han bevægede sig frem og tilbage i nogle sekunder, inden sikkerhedspersonale hurtigt greb ind og fjernede ham.
Tilskuere, der så på, var i tvivl om, hvorvidt det var en del af showet.
Men det blev senere bekræftet af både NFL og Roc Nation – selskabet bag halftime-produktionen – at protesten ikke var planlagt.
“Denne aktion var hverken en del af produktionen eller nogen af prøverne,” udtalte Roc Nation i en officiel erklæring.
Det kom senere frem, at manden faktisk var en af de dansere, der var en del af halftime-showet. New Orleans Politi har bekræftet, at de nu undersøger hændelsen for at vurdere, hvilke juridiske skridt der kan tages.
Demonstrationen fandt sted med Donald Trump til stede på stadion – første gang en siddende amerikansk præsident har overværet en Super Bowl.
Hændelsen kommer i kølvandet på Trumps seneste kontroversielle udtalelser om Gaza, hvor han antydede, at USA burde “tage kontrol over området” for at skabe stabilitet i Mellemøsten.
“Jeg ser en langsigtet ejerskabsløsning, der kan bringe stabilitet til denne del af Mellemøsten – måske hele Mellemøsten,” sagde Trump i en tale ugen inden kampen.
Det vides endnu ikke, om demonstranten vil blive sigtet, men episoden understreger, hvordan sport stadig er en platform, der kan udsættes for politiske og sociale budskaber – også ved en begivenhed så stor som Super Bowl.
Donald Trump stjal rampelyset under Super Bowl LIX, hvor han blev hyldet af publikum, mens Taylor Swift blev mødt med massive buh-råb. Efter kampen hånede han både Swift og Kansas City Chiefs på sin egen platform, Truth Social.
Super Bowl LIX blev ikke kun en sportslig begivenhed, men også en scene for politisk og kulturel spænding. USA’s præsident Donald Trump blev den første siddende præsident til at overvære en Super Bowl, og da han dukkede op på storskærmen i Superdome i New Orleans, brød publikum ud i jubel.
Kort efter, da kameraet fangede Taylor Swift, som sad på tribunen for at støtte sin kæreste Travis Kelce og Kansas City Chiefs, blev hun mødt af en massiv buh-råb fra publikum.
Trump udnyttede situationen til at håne Swift og Chiefs efter deres nederlag til Philadelphia Eagles. På Truth Social skrev han:
“Den eneste, der havde en hårdere aften end Kansas City Chiefs, var Taylor Swift. Hun blev BUHET ud af stadion. MAGA tilgiver ikke!”
Trump vs. Swift – en langvarig fejde
Trumps angreb på Swift er en fortsættelse af en længerevarende konflikt mellem de to. I september 2024 erklærede Swift sin støtte til Kamala Harris i præsidentvalget, hvilket fik Trump til at reagere voldsomt.
Kort efter hendes støtteerklæring skrev han på Truth Social:
“JEG HADER TAYLOR SWIFT!”
Han udtalte også på Fox & Friends, at han foretrak Brittany Mahomes, hustru til Chiefs’ quarterback Patrick Mahomes, frem for Swift, da Brittany tidligere har vist støtte til Trump på sociale medier.
Fans har fået nok af Swift i NFL
Siden Swifts forhold til Travis Kelce blev offentligt i september 2023, har hendes tilstedeværelse ved Chiefs’ kampe delt vandene blandt NFL-fans.
Mens nogle roser hende for at have tiltrukket nye fans – især kvinder – til sporten, mener mange, at mediernes konstante fokus på hende har været for meget.
Ved sidste års Super Bowl så Swift sin kæreste og Chiefs vinde finalen, men denne gang måtte hun se sit hold tabe stort til Eagles.
Hendes reaktioner under kampen blev filmet flere gange, og især hendes fjerne forhold til Brittany Mahomes skabte spekulationer.
En seer kommenterede episoden på sociale medier:
“Trump får jubel, Swift får buh-råb – det her er det vildeste Super Bowl-øjeblik nogensinde!”
Rapperen Drake har udsendt en officiel udtalelse efter Kendrick Lamars optræden ved Super Bowl, hvor Drake igen blev beskyldt for noget rigtig grimt. Samtidig er han midt i en retssag mod Universal Music Group (UMG), som han anklager for at manipulere hans streamingtal og skade hans omdømme.
Super Bowl LIX blev ikke kun et sportsligt højdepunkt – det blev også en platform for et opsigtsvækkende øjeblik i musikkens verden.
Under halftime-showet optrådte Kendrick Lamar med sin Grammy-vindende sang Not Like Us, hvori han kalder Drake for en “certified p**phile”*.
Drake havde allerede inden showet udsendt en erklæring gennem sine advokater, hvor han kritiserede både UMG og Lamar for at fremme falske anklager mod ham under dække af kunstnerisk frihed.
“UMG forsøger at fremstille sig selv som en forkæmper for kunstnerisk frihed ved at kalde dette ’underholdning’, men der er intet underholdende ved pædofili eller overgreb i den virkelige verden,” lød det i Drakes erklæring.
Han påpegede desuden, at han forventer, at retssagen vil afsløre, hvordan UMG prioriterer egne økonomiske interesser over deres kunstneres velbefindende og sandheden.
Årelang rivalisering eskalerer
Drake og Kendrick Lamar har tidligere haft et godt forhold og samarbejdet om flere sange, men de seneste år er spændingerne mellem dem steget. Rivaliseringen eksploderede sidste år, da Lamar langede ud efter både Drake og J. Cole i sin gæstevers på Futures sang Like That.
Siden da har de to superstjerner udvekslet skarpe diss-tracks, hvor Drake blandt andet har antydet, at Lamar har skjult vold i hjemmet.
Lamar svarede igen med en sang rettet mod både Drakes forældre og hans barn, hvor han gik så langt som at sige, at Drake burde dø.
Konflikten kulminerede med Not Like Us, hvor Lamar rapper linjen:
“Certified Loverboy, Certified p**phile… trying to strike a chord and it’s probably a Minor.”
Sangen blev en kæmpe succes og sikrede Lamar fem Grammy-priser, herunder prisen for Årets sang.
Provokerende Super Bowl-optræden
Spekulationerne om, hvorvidt Lamar ville optræde med Not Like Us under Super Bowl, blev besvaret, da han leverede en direkte stikpille til Drake ved at kigge ind i kameraet og rappe teksten:
“Say Drake, I hear you like ’em young.”
Som en yderligere provokation inviterede Lamar Serena Williams på scenen – en reference til de mange rygter om hendes tidligere forhold til Drake, som rapperen selv har hentydet til i flere sange.
En seer kommenterede optrædenen på sociale medier:
“Kendrick Lamar optræder med ‘Not Like Us’ og kalder Drake en p**do foran 100 millioner seere live til Super Bowl – det går over i historien.”
Universal Music Group i centrum af retssag
Selvom Kendrick Lamar ikke er nævnt i Drakes retssag, mener rapperen, at UMG har en finger med i spillet og har ladet de alvorlige anklager florere for egen vinding.
UMG, der repræsenterer både Drake og Kendrick Lamar, har dog afvist Drakes anklager.
“Ikke alene er disse påstande falske, men idéen om, at vi skulle forsøge at skade en kunstners omdømme – især en som Drake – giver ingen mening,” sagde selskabet i en officiel udtalelse.
De understregede, at de har investeret massivt i Drakes karriere og påpeger, at han selv har brugt rapbattles til at provokere andre kunstnere gennem årene.
“Han forsøger nu at bruge det juridiske system til at lukke munden på en anden kunstner og få erstatning fra Universal for at distribuere musik, som han selv har været en del af,” lyder det fra UMG.
Hvad nu?
Drakes retssag mod UMG fortsætter, mens musikkens største fejde ser ud til at blive endnu mere intens. Spørgsmålet er nu, om Drake vil svare igen – enten i retten eller i studiet. Én ting er sikkert: Rivaliseringen mellem de to hiphop-giganter er langt fra slut.
