Den overdrevne, kunstige skønhedsideal er på retur. Flere vælger nu mindre implantater, færre fillers og mere naturlige resultater, viser nye tendenser i plastikkirurgiens verden.

I årevis har plastikkirurgi været præget af en tendens mod større læber, fyldigere former og markante ansigtstræk – populært kaldet “Kardashian-looket”.

Men nu vender trenden. Flere plastikkirurger rapporterer, at deres patienter i stigende grad ønsker at “skrue ned” for indgrebene og i stedet opnå et mere naturligt udseende.

Fra overdrivelse til balance

Ifølge plastikkirurger oplever de en markant stigning i patienter, der ønsker at få fjernet fillers eller reducere størrelsen af deres brystimplantater.

Mange kvinder søger nu mere diskrete former og et harmonisk udseende frem for ekstrem forstørrelse.

“Patienter ønsker mere naturlige og proportionelle kurver,” forklarer plastikkirurg Dr. Stafford Broumand fra New York.

Han peger på, at både ansigts- og kropskirurgi er præget af en bevægelse mod en mere diskret æstetik.

Det gælder også ansigtet, hvor mange nu vælger at opløse tidligere fillers og gå efter mere mindre løsninger, som kirurgiske læbeløft og fedttransplantation.

Vægttab påvirker plastikkirurgien

En anden tendens, der har haft stor indflydelse på efterspørgslen efter plastikkirurgi, er brugen af vægttabsmedicin som Ozempic fra danske Novo Nordisk. Disse midler har hjulpet mange med at tabe sig hurtigt, men har også ført til løs hud og ændrede ansigtstræk.

“Når folk taber sig hurtigt, mister de også fylde i ansigtet, hvilket kan få dem til at se ældre ud,” forklarer plastikkirurg Dr. Babak Azizzadeh.

Han påpeger, at flere derfor efterspørger facelifts, fedttransplantation og hudopstramning for at genskabe et mere ungdommeligt look.

Diskrete forandringer er fremtiden

Eksperter er enige om, at plastikkirurgi ikke er på vej væk, men at fokus har ændret sig. Det handler ikke længere om at ligne en anden, men om at fremhæve sine egne naturlige træk på en diskret måde.

Sociale medier har også bidraget til en større bevidsthed om de potentielle bivirkninger ved overdreven plastikkirurgi – som f.eks. “pillow face”, hvor for meget filler kan give et unaturligt, hævet udseende.

Flere plastikkirurger råder nu patienter til at tænke langsigtet, så de undgår at følge midlertidige trends, de senere vil fortryde.

“Trends bør være for tøj – ikke for din krop,” lyder det fra Dr. Broumand.

Med den nye bølge af diskrete forandringer ser fremtiden for plastikkirurgi ud til at bevæge sig i en mere naturlig retning.

Satellitbilleder afslører, at Kina er ved at opføre et enormt forskningsanlæg i Mianyang, der skal revolutionere energiproduktion med avanceret fusionsforskning.

Nye satellitbilleder viser, at Kina er i gang med at opføre en massiv laserbaseret fusionsforskningsfacilitet i byen Mianyang.

Ifølge eksperter kan dette anlæg markere et stort skridt fremad inden for atomkraft og bæredygtig energi.

Den nye facilitet, der er designet til at studere fusionsreaktioner, beskrives som 50% større end U.S. National Ignition Facility, der er blandt de førende forskningscentre inden for atomfusion i USA.

Bygningen har fire store arme til laserinstallationer og et centralt kammer, hvor hydrogenisotoper smeltes sammen for at generere energi.

Laserbaseret fusion betragtes som en af de mest lovende teknologier til at skabe ren og næsten ubegrænset energi, da den ikke producerer radioaktivt affald på samme måde som traditionelle atomkraftværker.

Eksperter vurderer, at den øgede skala på Kinas projekt kan give landet større muligheder for at eksperimentere med fusionsreaktioner uden behov for risikofyldte tests.

Det betyder, at forskningen kan ske hurtigere og mere effektivt end tidligere metoder.

Nogle analytikere spekulerer dog i, at projektet ikke kun har energiformål, men også kan have militære implikationer.

Laserbaseret teknologi kan potentielt bruges til avancerede våbensystemer, hvilket vækker bekymring blandt vestlige efterretningstjenester.

Hvis Kinas forskningsanlæg lever op til forventningerne, kan det føre til et globalt gennembrud inden for energiproduktion.

Fusionsteknologi har længe været anset som fremtidens energikilde, der kan erstatte fossile brændstoffer og traditionelle atomkraftværker.

Selvom der stadig er mange tekniske udfordringer, kan Kinas satsning på denne teknologi betyde, at vi er tættere end nogensinde på en verden med næsten ubegrænset og ren energi.

Et af USA’s dyreste solcelleprojekter står over for lukning, efter at have fået 11 milliarder kroner i statsstøtte. Kritikere kalder det et fejlslagent eksperiment, der hverken levede op til sine løfter eller gavner miljøet.

Et storstilet solenergiprojekt, der blev finansieret med milliarder af offentlige midler, er nu på vej mod lukning.

Ivanpah Solar Power Facility i Californien, som blev udråbt som et banebrydende grønt initiativ under Obama-administrationen, har efter ti år aldrig leveret den lovede strømproduktion.

Nu trækker energiselskaber sig fra aftalerne, og eksperter kalder projektet en økonomisk og miljømæssig katastrofe.

Skatteyderne betalte – men projektet fejlede

I 2011 bevilgede USA’s energiministerium en statsgaranti på 1,6 milliarder dollars – svarende til cirka 11 milliarder danske kroner – for at finansiere tre gigantiske solkraftværker i Mojave-ørkenen.

Tanken var at skabe et flagskib for vedvarende energi og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.

Men virkeligheden blev en anden. Trods den massive investering har Ivanpah aldrig produceret den forventede mængde elektricitet og har endda været afhængig af naturgas for at fungere.

Dette gør det ikke blot ineffektivt, men også i strid med det grønne mål, projektet skulle fremme.

Nu har energiselskabet Pacific Gas & Electric (PG&E) valgt at opsige sin kontrakt med Ivanpah 14 år før tid. Ifølge selskabet vil det spare kunderne penge, hvis de trækker sig ud nu frem for at fortsætte til 2039.

Miljøkatastrofe i stedet for grøn succes

Kritikken af Ivanpah stopper ikke ved økonomien. Ifølge miljøorganisationen Sierra Club har anlægget haft en katastrofal indvirkning på naturen i området.

Under konstruktionen blev tusindvis af sjældne ørkendyr og fugle dræbt, og store områder med unikt ørkenlandskab blev ødelagt.

Miljøaktivister understreger, at selvom solenergi kan være en vigtig del af fremtidens energiforsyning, så er ikke alle grønne teknologier lige gode.

Ivanpah er et skræmmeeksempel på, hvordan dårligt planlagte projekter kan gøre mere skade end gavn.

Flere grønne fiaskoer undervejs?

Ivanpah er langt fra den første store skandale inden for statssubsidieret grøn energi. Et lignende projekt, Solyndra, gik konkurs i 2011 efter at have modtaget 535 millioner dollars (cirka 3,7 milliarder kroner) i lån fra staten.

Ifølge kritikere risikerer flere statsfinansierede grønne projekter at fejle i fremtiden, særligt dem, der er finansieret gennem demokratiske klimapakker.

“Historien viser, at grønne projekter, der afhænger af skatteydernes penge, sjældent er økonomisk eller miljømæssigt bæredygtige,” lyder det fra Steve Milloy, energianalytiker og tidligere rådgiver i miljøstyrelsen.

Med Ivanpah på vej mod lukning stiller mange spørgsmålstegn ved, hvor mange flere grønne eksperimenter, der vil ende som dyre fiaskoer – betalt af skatteyderne.

Donald Trump har igen kastet sig ind i kampen mod papir­sugerør.

I et opslag på Truth Social fredag annoncerede præsident Donald Trump, at han i næste uge vil underskrive en præsidentordre, der ophæver, hvad han kalder den “ridiculous Biden push for Paper Straws, which don’t work. BACK TO PLASTIC!”

Trump har længe ført krig mod papir­sugerør

Trump har i flere år kritiseret papir­sugerør og promoveret plastik­alternativer. Allerede under hans præsidentkampagne i 2019 solgte han sine egne “recyclable Trump Straws”, med slogans som “Make Straws Great Again!” og “Liberal paper straws don’t work.”

Stråene blev markedsført som et konservativt modsvar til Demokraternes miljøpolitik.

Biden ville fjerne plastiksugerør inden 2027

Striden om sugerør er en del af en bredere debat om engangsplastik i USA. Bidens administration har arbejdet for at reducere plastikforurening og planlagde ifølge Politico at eliminere plastiksugerør fra den føderale regering inden 2027.

Engangsplastik er i stigende grad blevet forbudt i flere delstater på grund af mistanke om skadelige miljøeffekter.

Hvilket vi også kender til herhjemme, hvor plastiksugerør også er blevet forbudt. Til stor irritation for mange.

Kan påvirke delstatslove

Hvis Trump gennemfører sin præsidentordre, kan det påvirke eksisterende love i flere demokratisk ledede stater, herunder Californien, New York, Oregon og Colorado, hvor plastiksugerør allerede er forbudt eller stærkt reguleret.

Ifølge Fox News kan det betyde en direkte udfordring af delstatslige restriktioner og føre til en juridisk kamp mellem føderale og lokale myndigheder.

Mens miljøforkæmpere argumenterer for, at plastiksugerør bidrager til forurening og skader havdyr, mener Trumps støtter, at det er endnu et eksempel på unødvendig regeringsindblanding i dagligdagen.

Hvad mener du?

Den Europæiske Kommission har i al hemmelighed finansieret miljøorganisationer for at lobbye for en strammere klimapolitik i EU.

Ifølge hemmelige kontrakter, som den hollandske avis De Telegraaf har fået indsigt i, har EU betalt millioner af euro til grønne NGO’er for at påvirke både Europa-Parlamentet og medlemslandene til at vedtage mere strengere klimaregler.

En af de største modtagere af midlerne var European Environmental Bureau, en paraplyorganisation for miljøgrupper, der blandt andet inkluderer Milieudefensie og Natuurmonumenten fra Holland.

Organisationen fik specifikke mål, herunder at sikre, at mindst 16 EU-love blev ændret for at inkludere strengere klimakrav.

Også den kontroversielle Natura 2000-lov blev aktivt promoveret gennem denne finansiering af EU-penge.

Derudover viser dokumenterne, at 700.000 euro fra EU’s klimafond blev afsat til at styre debatten om landbrug i en særlig retning.

Kritiske røster mener, at skandalen afslører, hvordan EU har brugt offentlige midler til at påvirke sin egen lovgivningsproces i en bestemt retning, uden demokratisk gennemsigtighed.

Den danske klimadebattør Bjørn Lomborg har kritiseret afsløringerne skarpt og skrev på sociale medier:

“Skandaløst – hvorfor bliver det ikke rapporteret overalt? EU betalte grønne grupper millioner for at lobbye EU til at vedtage strengere grønne politikker. Vores skattepenge bliver brugt til at beskatte os endnu mere.”

I Bruxelles er der nu røre over sagen. NSC’s europaparlamentariker Dirk Gotink kræver fuld gennemsigtighed og efterforskning af, om lignende praksisser findes inden for andre politiske områder, såsom migration.

Den nyligt tiltrådte EU-kommissær for budget, Piotr Serafin, kalder sagen uacceptabel og lover at sætte en stopper for denne form for skjult lobbyisme.

“Det er uhørt, at NGO’er får penge med en direkte forpligtelse til at påvirke medlemmer af Europa-Parlamentet,” sagde han til De Telegraaf.

Sagen har udløst en hastesag i Europa-Parlamentet, hvor politikere fra flere partier nu kræver en grundig undersøgelse af EU’s støtte til interesseorganisationer.

Det store spørgsmål er, om dette blot er en enkeltstående sag – eller om EU systematisk har brugt offentlige midler til at fremme politiske dagsordener uden offentlig indsigt.

Vil legalisering af kokain være løsningen på narkokriminalitet? Colombias president kommer med særlig udtalelse…

Colombias præsident har igen skabt debat med en kontroversiel udtalelse.

Han mener, at kokain ikke er farligere end alkohol, og at den globale narkohandel kunne nedbrydes, hvis stoffet blev legaliseret.

Under et ministermøde udtalte han, at hvis verden vil have fred, skal narkohandlen stoppes.

Han foreslog, at kokain burde sælges på samme måde som vin. Ifølge ham ville det fjerne kartellernes enorme indtægtskilde og svække deres magt.

Den globale narkohandel vurderes at omsætte for 500 milliarder dollars årligt. Pengene giver kriminelle organisationer enorm indflydelse, især i Latinamerika.

Mange eksperter mener, at en legalisering af kokain kunne reducere vold og korruption.

Men forslaget møder dog modstand. Kritikere frygter, at legalisering vil føre til øget forbrug og flere afhængige. De peger på, at kokain har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser og kan føre til voldelig adfærd.

Debatten om narkopolitik er ikke ny, men Colombias præsident har bragt den til et nyt niveau.

Spørgsmålet er, om verden er klar til at diskutere en legalisering af et af de mest kontroversielle stoffer.

Præsident Donald Trump forbereder en ny bekendtgørelse, der vil forhindre transkvinder i at deltage i kvindelige sportsgrene i USA.

Ifølge Det Hvide Hus og trump skal loven beskytte kvindelige atleter og sikre “fairness” i sport. Kritikere mener, at det er et angreb på transpersoners rettigheder.

Skoler og universiteter får nye regler

Den nye bekendtgørelse vil få stor betydning for skoler og universiteter.

Undervisningsministeriet får beføjelse til at undersøge, om uddannelsesinstitutioner håndhæver reglerne. Skoler, der ikke overholder dem, kan miste føderal støtte.

Loven vil ikke kun påvirke elitesport. Den gælder også for lokale sportsprogrammer og breddeidræt, hvor mange unge får deres første erfaringer med konkurrence.

Flere sportsforbund har allerede indført begrænsninger

Flere store sportsforbund har allerede indført regler, der forhindrer transkvinder i at konkurrere i kvindelige kategorier.

Svømning, atletik og golf har sat grænser for atleter, der har gennemgået mandlig pubertet.

LÆS OGSå: Trump overvejer at sende amerikanere til verdens mest brutale fængsel

Den nye ordre kan udvide disse restriktioner og gøre det svært for transkvinder at deltage i sport på mange niveauer.

Hvad betyder det for internationale konkurrencer?

Det Hvide Hus ønsker også at påvirke internationale sportsbegivenheder i USA.

Regeringen vil forsøge at forhindre transkvinder i at konkurrere i kvindelige kategorier ved store events, der afholdes på amerikansk jord.

Flere eksperter forudser, at bekendtgørelsen kan føre til juridiske udfordringer, da nogle sportsorganisationer og stater kan nægte at følge de nye retningslinjer.

Støtte og modstand deler befolkningen

Trump-administrationen mener, at forslaget har bred opbakning blandt amerikanere.

Regeringen argumenterer for, at kvinder skal konkurrere mod kvinder for at sikre retfærdighed i sport.

Kritikere ser det som et angreb på transkønnede og advarer om, at det kan føre til øget chikane.

Kelley Robinson, præsident for Human Rights Campaign, mener, at lovgivningen vil gøre livet sværere for unge transpersoner.

“For mange handler sport om at finde fællesskab. Nu risikerer de i stedet at blive udelukket,” siger hun.

Få transkønnede deltager i sport

En undersøgelse fra UCLA Williams Institute viser, at under 1 % af USA’s befolkning over 13 år identificerer sig som transkønnet.

Andelen, der aktivt deltager i sport, er endnu lavere. Trump har tidligere taget skridt til at ændre lovgivningen på området.

På sin første dag i embedet underskrev han en bekendtgørelse, der definerede køn som enten mand eller kvinde i føderale sammenhænge.

Den nye ordre er endnu et skridt i den retning og kan få stor betydning for mange atleter i USA.

Flere amerikanske supermarkeder kæmper med tomme hylder, og restauranter hæver priserne på morgenmad. Prisen på æg er steget voldsomt, og det har nu ført til et af de mest bemærkelsesværdige tyverier i nyere tid.

Tyvene slap afsted med over 100.000 æg

Politiet i Pennsylvania efterforsker lige nu et spektakulært tyveri, hvor over 100.000 æg – til en værdi af 40.000 dollars – blev stjålet fra en lastbil.

Tyveriet fandt sted ved købmanden Pete & Gerry’s Organics i byen Greencastle den 1. februar.

Gerningsmændene brød ind i lastbilen, tømte den og forsvandt uden at efterlade sig spor.

Politiet mistænker, at æggene enten er solgt videre til restauranter eller sortbørshandlere, der drager fordel af de eksploderende priser.

Ægpriser stiger kraftigt

Fugleinfluenza har ramt USA siden 2022 og skabt store problemer for landets æggeproduktion.

Ifølge landbrugsministeriet er prisen på æg steget med over 65 procent det seneste år, og eksperter forudser en yderligere stigning på 20 procent i 2025.

LÆS OGSÅ: Premier league vil forbyde hånende jubelscener

Supermarkeder kæmper med at holde hylderne fyldt, og kunder oplever stigende priser uge for uge.

I december 2023 kostede en karton æg 2,51 dollars, men blot et år senere var prisen steget til 4,15 dollars.

Restauranter hæver priserne

Flere restaurantkæder har allerede indført ekstra gebyrer på æg. Waffle House har annonceret, at kunder nu skal betale 50 cent ekstra pr. æg.

Kæden kalder det en “midlertidig afgift” på grund af de stigende produktionsomkostninger.

Mange frygter dog, at gebyret kan blive permanent, hvis priserne fortsætter med at stige.

Frygt for flere tyverier

Tyveriet i Pennsylvania har sat gang i en større debat om madpriser og kriminalitet. Når basisvarer bliver så dyre, kan det øge risikoen for organiseret tyveri.

Fugleinfluenzaen har ikke kun ramt høns. Udbrud er også konstateret hos kvæg og vilde dyr. Myndighederne understreger dog, at smitte blandt mennesker er sjælden.

Hvis priserne fortsætter med at stige, kan æg snart blive en af de mest værdifulde fødevarer i USA.

Et topsikret fængsel i El Salvador rummer nogle af verdens mest farlige kriminelle. Snart kan amerikanske fanger ende samme sted.

Et fængsel bygget til de værste af de værste

I 2023 åbnede El Salvador det af mest brutale fængsel i verden, Centro de Confinamiento del Terrorismo, også kaldet CECOT.

Præsident Nayib Bukele lod det bygge for at bekæmpe bandevold og organiseret kriminalitet i landet.

Fængslet ligger i Tecoluca og har plads til 40.000 indsatte, hvilket gør det til et af verdens største.

CECOT er skabt til totalt kontrol. Vagter overvåger fangerne døgnet rundt, mens 19 vagttårne, dobbelte betonmure og elektriske hegn sørger for, at ingen slipper ud.

Kun de mest hårdkogte bandemedlemmer og mordere bliver sendt hertil.

El Salvador vil tage imod amerikanske fanger

El Salvadors præsident har tilbudt at huse dømte kriminelle fra USA, selv hvis de er amerikanske statsborgere.

Ifølge USA’s udenrigsminister Marco Rubio er der tale om en historisk aftale, hvor El Salvador vil tage imod fanger i bytte for betaling.

LÆS OGSÅ: Kanye Wests kone Bianca Censori smed næsten alt på den røde løber – se billederne her

“Vi kan sende dem dertil, og han vil smide dem i sine fængsler,” sagde Rubio om præsident Bukele.

Tilbuddet gælder også for farlige fanger, som allerede afsoner domme i USA.

En hverdag i ekstremt barske forhold

Flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret forholdene i CECOT. Ifølge FN beskrives det som et beton- og stålhul uden nogen form for medmenneskelighed.

En journalist fra BBC News Mundo, Leire Venta, besøgte fængslet sidste år og beskrev hverdagen bag murene.

• Ingen senge eller madrasser – fangerne sover på kolde metalrammer.
• Ingen frisk luft eller ordentlig ventilation – temperaturen i cellerne kan komme op på 35 grader.
• Mad uden bestik – de får ris, bønner, kogte æg eller pasta og må spise med hænderne.

Vagterne bærer masker og tunge våben. De holder øje med fangerne døgnet rundt. Fængslets direktør understregede, at fangernes baggrund er brutal.

“Her sidder psykopaterne, terroristerne, morderne, der kastede vores land ud i sorg. Kig dem ikke i øjnene – alt kan blive forvandlet til et dræbervåben.”

Vil USA virkelig sende fanger til et fængsel som dette?

Spørgsmålet er, om den amerikanske regering virkelig vil tage imod tilbuddet. Kritiske røster advarer om, at amerikanske statsborgere kan ende i umenneskelige forhold.

El Salvador fastholder dog, at kun dømte kriminelle vil blive sendt hertil. For USA kan det betyde en løsning på overfyldte fængsler. Men er det en løsning, der kan forsvares?

Kanye Wests kone, Bianca Censori, skabte overskrifter, da hun ankom til Grammy Awards søndag aften.

Det opsigtsvækkende outfit har fået fans til at reagere kraftigt på sociale medier. Den australske model Bianca Censori ankom til begivenheden i en sort fjerjakke, der dækkede hendes krop.

Men så snart fotograferne begyndte at tage billeder, valgte hun at smide jakken og afsløre en ekstremt gennemsigtig minikjole.

Ingen tvivl om aftenens mest vovede look

Mens Kanye West var fuldt påklædt, stod Censori tilbage i en kjole, der overlod meget lidt til fantasien. Materialet var så gennemsigtigt, at det nærmest ikke kunne kaldes tøj.

Fans på sociale medier var hurtige til at kommentere. Mange mente, at hun endnu en gang havde taget sin vovede stil til nye højder.

På X (tidligere Twitter) skrev en bruger: “Kanye Wests kone hedder Censori, men hun censurerer ikke meget.”

Ligner en scene fra en af Kanyes musikvideoer

Flere bemærkede, at optrinnet lignede en scene fra Kanye Wests musikvideo Flashing Lights fra 2008.

I videoen ses en kvinde smide en lignende pelsjakke, hvorefter hun står tilbage i et meget afslørende outfit.

LÆS OGSÅ: Forskning: Masser af fest kan forsinke demens med 5 år

Censori og West blev kun på den røde løber i kort tid. Ifølge Variety gik de direkte tilbage til bilen og forlod stedet kort efter ankomsten.

Kanye West hylder sin kone

Senere delte Kanye West en Instagram Story, hvor han roste sin kone.

Han skrev: “Custom couture Grammy-kjole til den smukkeste kvinde nogensinde. Min bedste ven. Min kone.”

West var nomineret til Best Rap Song for nummeret Carnival, men prisen gik til Kendrick Lamar for Not Like Us.

Bianca Censori fortsætter med at provokere

Det er langt fra første gang, at Bianca Censori vækker opsigt med sin påklædning.

Kanye West har flere gange forsvaret hendes stil og delt videoer, hvor hun ses i lignende dristige outfits.

Sidste år klædte Sharon og Ozzy Osbourne sig endda ud som parret til Halloween. Det siger noget om, hvor bemærkelsesværdig deres stilvalg er blevet.

Mange spekulerer i, om hun overhovedet kan overgå dette Grammy-look, eller om det blot er begyndelsen på endnu mere opsigtsvækkende outfits.