Elon Musk har fremlagt en plan, der skal skære voldsomt i USA’s offentlige udgifter.

Elon Musk mener, at daglige besparelser på 4 milliarder dollars kan reducere det føderale underskud fra 2 billioner dollars til 1 billion dollars i 2026.

Målet er at forhindre inflation og stabilisere økonomien.

Store besparelser kan fjerne inflation

Ifølge Musk vil de massive besparelser stadig resultere i et milliardunderskud. Han mener dog, at økonomisk vækst kan kompensere for det.

Hvis væksten matcher underskuddet, kan inflationen holdes tæt på nul.

“At reducere underskuddet fra 2 billioner til 1 billion kræver daglige besparelser på 4 milliarder dollars,” skrev Musk på X. “Det vil stadig give et underskud på 1 billion, men hvis økonomien vokser nok, vil det balancere og eliminere inflation.”

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Wealth (@wealth)

Musk beskrev planen som en “super big deal.”

Nyt regeringsorgan skal finde besparelser

For at gennemføre strategien er Department of Government Efficiency (D.O.G.E.) oprettet.

Formålet er at finde områder, hvor regeringen kan spare penge uden at skabe store samfundsproblemer.

LÆS OGSÅ: 100% told? Trump lægger op til økonomisk krig mod BRICS

Musk mener, at regeringen har for mange ineffektive programmer og unødvendige udgifter. Han vil derfor have mere fokus på innovation og økonomisk disciplin.

Økonomer er skeptiske

Flere økonomer er usikre på, om det kan lade sig gøre. De advarer om, at så store besparelser kan ramme vigtige offentlige programmer og bremse væksten.

Nogle eksperter frygter, at det kan føre til økonomisk uro, hvis regeringen pludselig skærer så voldsomt i sine udgifter.

Andre mener, at en strammere økonomisk politik er nødvendig for at undgå en endnu større gældskrise.

Musk presser på for økonomiske reformer

Elon Musk har længe talt om nødvendigheden af økonomiske reformer.

Han har tidligere kritiseret regeringens store budgetter og mener, at USA er på vej mod en økonomisk katastrofe, hvis der ikke bliver skåret ned.

Det store spørgsmål er, om politikerne vil tage hans forslag seriøst. Store økonomiske reformer møder ofte modstand, især når de indebærer drastiske besparelser.

Hvis Musk får sin vilje, vil USA’s økonomi se markant anderledes ud om få år.

USA’s præsident Donald Trump truer nu BRICS-landene med op til 100% told. Hvis de forsøger at erstatte den amerikanske dollar som verdens reservevaluta. Også Canada og Mexico risikerer nye afgifter.

Trump vil forhindre ny valuta i BRICS

Donald Trump har endnu engang gjort det klart, at han ikke vil acceptere udfordringer mod den amerikanske dollars dominans. På sin sociale medieplatform Truth Social advarer han BRICS-alliancen om 100% told, hvis de forsøger at indføre en ny reservevaluta.

“Vi vil kræve, at disse lande lover ikke at skabe en ny BRICS-valuta eller bakke op om en anden valuta for at erstatte den mægtige amerikanske dollar. Ellers møder de 100% toldafgifter,” skrev Trump.

Han understregede samtidig, at ingen lande skal tro, at de kan underminere dollarens position uden konsekvenser. “Sig goddag til toldafgifter og farvel til Amerika!”

BRICS vil mindske afhængighed af dollaren

BRICS består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Nye medlemmer som Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Iran og Indonesien har gjort gruppen større.

Alliancen blev skabt i 2009 for at udfordre den økonomiske dominans fra USA og dets vestlige allierede.

LÆS OGSÅ: Apple og SpaceX ryster mobilbranchen – Tim Cook og Elon Musk ændrer spillet

Flere medlemmer har længe talt om at mindske afhængigheden af den amerikanske dollar.

Særligt efter sanktionerne mod Rusland har idéen om en ny valuta fået mere opbakning.

Indtil videre er dollaren stadig verdens førende reservevaluta. USA’s økonomiske magt gør det svært for BRICS at bryde afhængigheden, men alliancen arbejder videre på alternative løsninger.

Canada og Mexico kan også blive ramt

Trump har ikke kun BRICS i sigtekornet. Han har også varslet, at varer fra Canada og Mexico kan blive pålagt 25% told fra lørdag.

USA importerer store mængder olie fra de to lande, men Trump overvejer stadig, om også olie skal omfattes af de nye afgifter.

“Vi ved endnu ikke, om vi vil inkludere olie,” sagde han til journalister i Det Hvide Hus.

Ifølge Trump afhænger beslutningen af, om de to lande tilbyder USA en “fair” pris på olie.

Samtidig bruger han truslen til at lægge pres på Canada og Mexico i kampen mod ulovlig immigration og smugling af kemikalier til produktionen af fentanyl.

Told som politisk våben

Trump har tidligere brugt told som et våben i sin handelsstrategi.

Under hans første præsidentperiode pålagde han blandt andet Kina, EU og Mexico store afgifter for at presse bedre handelsaftaler igennem.

Hans nye udmelding er en del af en bredere strategi for at beskytte amerikansk økonomi og fastholde dollarens magt.

Spørgsmålet er, om truslerne vil virke, eller om de blot vil skabe mere modstand mod USA’s finansielle dominans.

Redningsfolk kæmper mod iskolde temperaturer og mørke, efter et passagerfly fra American Airlines ramte en militærhelikopter i luften. Begge luftfartøjer styrtede i Potomac-floden nær Washington DC.

Det store flystyrt skete onsdag aften kl. 21.00 lokal tid. American Airlines Flight 5342 var på vej mod Ronald Reagan Washington National Airport, da det ramte en militærhelikopter i luften. Begge styrtede i floden, og lufthavnen lukkede midlertidigt for al flytrafik.

Flere vidner har fortalt, at de så en ildkugle lyse op, før vragdelene forsvandt i det mørke vand. Flyveledelsen opfattede ulykken i realtid og slog straks alarm.

Uvis årsag til sammenstødet

Eksperter forsøger at finde ud af, hvad der gik galt. De sorte bokse fra både flyet og helikopteren er fundet og skal analyseres. Det bliver afgørende at finde ud af, hvorfor de to luftfartøjer befandt sig på samme rute.

Tidligere piloter spekulerer i, om tekniske fejl eller misforståelser mellem flyveledelsen og piloterne kan have spillet en rolle. Det er stadig uvist, om vejret kan have haft betydning.

60 passagerer ombord

American Airlines bekræfter, at der var 60 passagerer og fire besætningsmedlemmer i flyet. Flere af dem var atleter og trænere fra US Figure Skating, der var på vej hjem fra en træningslejr i Kansas.

Mindst 19 personer er fundet døde ifølge CBS News. Ingen overlevende er endnu blevet reddet op af floden.

Den militære helikopter havde tre personer ombord. Myndighederne har ikke meldt ud, om nogle af dem er fundet.

Redningsarbejde i hårde forhold

DC Fire and EMS leder eftersøgningen. Brandchef John Donnelly fortæller, at de arbejder under ekstremt vanskelige forhold.

“Der er stærk vind, is på vandet og næsten ingen lys. Vi gennemsøger alt, men det er en stor udfordring,” siger han.

LÆS OGSÅ: To astronauter strandet i rummet i seks måneder – Trump beder Musk om at handle

Dykkere kæmper mod kulden, mens helikoptere søger efter vragdele og mulige overlevende.

American Airlines sender kriseteam

Luftfartsselskabets direktør, Robert Isom, har rejst til Washington med et hold af eksperter.

“Vi fokuserer på at støtte de berørte familier, vores besætningsmedlemmer og redningsfolkene. Vi ved, at der er mange spørgsmål, men vi har endnu ikke alle svarene,” udtaler han.

Trump raser over ulykken

Tidligere præsident Donald Trump har kommenteret hændelsen og mener, at ulykken burde være forhindret.

“Flyet var på en perfekt indflyvning. Helikopteren fløj lige imod det i lang tid. Hvorfor ændrede den ikke kurs? Hvorfor advarede flyveledelsen den ikke?” skrev han på Truth Social.

Vidner fortæller om dramatisk nedstyrtning

Lydoptagelser fra flyveledelsen afslører kaotiske scener i minutterne efter ulykken.

“De styrtede i floden. Jeg så en ildkugle, og så var alt væk,” lyder det fra en chokeret stemme.

Flere vidner har fortalt, at de hørte et højt brag og så flammer, før vragdelene styrtede mod vandet.

Hvad sker der nu?

Undersøgelserne af ulykken fortsætter. Myndighederne vil gennemgå radardata, lydoptagelser og piloternes kommunikation.

Indtil videre er ingen skyldspørgsmål blevet afgjort, men eksperter forventer en langvarig efterforskning.

To astronauter blev sendt til den internationale rumstation i juni 2024. De skulle kun have været væk i otte dage. Nu har de siddet fast i rummet i mere end seks måneder.

Donald Trump kræver nu, at Elon Musk sørger for at hente dem hjem hurtigst muligt.

Boeings rumkapsel gik i stykker

Den 5. juni 2024 sendte NASA astronauterne Sunita “Suni” Williams og Barry “Butch” Wilmore til ISS med Boeings Starliner-rumkapsel. Missionen skulle vare otte dage, men en teknisk fejl forhindrede hjemrejsen.

Da kapslen skulle kobles fra rumstationen, opstod der problemer med thrustersystemet. Og. NASA vurderede, at det var for risikabelt at bruge fartøjet til turen tilbage til Jorden.

Siden har astronauterne ventet på en ny mulighed for at komme hjem.

NASA har udskudt hjemrejsen flere gange

Oprindeligt skulle astronauterne have rejst hjem med SpaceX’s Crew-9-mission. Planerne blev dog ændret, og NASA valgte at udskyde hjemrejsen.

Seneste melding fra NASA er, at de først kan vende hjem med Crew-10, som tidligst opsendes i slutningen af marts 2025.

“Ændringen giver NASA og SpaceX tid til at færdiggøre en ny Dragon-rumkapsel,” har NASA forklaret i en officiel udmelding.

Når astronauterne endelig vender hjem, vil de have tilbragt omkring ni måneder i rummet.

Trump raser og beder musk handle

Donald Trump har reageret skarpt på situationen. I et opslag på sin sociale medieplatform, Truth Social, langer han ud efter Joe Biden.

“Jeg har netop bedt Elon Musk og SpaceX om at hente de to modige astronauter, som Biden-administrationen praktisk talt har efterladt i rummet. De har ventet i mange måneder på rumstationen. Elon vil snart tage affære. Forhåbentlig går alt godt. Held og lykke, Elon!!!”

Elon Musk reagerede ved at dele opslaget på X (tidligere Twitter) med en emoji af en honnør.

NASA forsvarer beslutningen

NASA afviser, at astronauterne er blevet glemt. Organisationen har vurderet flere muligheder, men fastholder, at Crew-10-missionen er den sikreste løsning.

LÆS OGSÅ: Trump tager drastiske skridt: Millioner kan blive udvist

“Efter grundige overvejelser blev det besluttet, at Crew-10 i marts var den bedste løsning,” lyder det fra NASA.

Astronauternes sikkerhed har højeste prioritet, understreger organisationen.

Vil musk forsøge at hente astronauterne før tid?

Elon Musk har før vist, at han kan handle hurtigt. SpaceX har flere gange hjulpet NASA i kritiske situationer.

Spørgsmålet er nu, om han vil følge Trumps opfordring og forsøge at få astronauterne hjem tidligere.

Et britisk-sydafrikansk par blev fundet døde i deres lejede feriebolig i Vietnam kort efter jul, angiveligt efter at have drukket limoncello.

Nu er myndighederne i gang med at opklare, hvad der gik galt. Parret, der netop havde annonceret deres forlovelse, havde ikke regnet med, at deres drømmetur skulle ende i tragedie.

Chokfund i feriebolig

Den 33-årige Greta Marie Otteson fra Storbritannien og hendes 36-årige forlovede, Els Arno Quinton fra Sydafrika, blev julemorgen fundet livløse i Hoi An.

Byen, kendt for sine strande og historiske charme, blev rammen om en skæbnesvanger hændelse.

Parret havde indlogeret sig i en villa for længere tids ophold, men ferien endte i et tragisk dødsfald.

De lokale myndigheder oplyser, at begge blev fundet i separate rum i villaen. Der var ingen tegn på indbrud eller voldsomheder. Alt på stedet, herunder deres telefoner og ejendele, var intakt.

Mistanken falder på hjemmelavet alkohol

Efterforskningen peger på, at parret muligvis drak hjemmelavet limoncello, som var forurenet med methanol.

Methanol, en farlig kemikalie, bruges normalt i industrielle produkter og er yderst giftigt. Små mængder kan føre til alvorlig forgiftning, hjerneskader og endda død.

LÆS OGSÅ: Klovn sæson 10 er på vej – nu med fokus på 3. verdenskrig

En kilde tæt på sagen fortæller, at politiets undersøgelser har identificeret limoncelloen som en mulig kilde til forgiftningen.

Methanol tilsættes nogle gange ulovligt til alkoholiske drikke for at øge alkoholprocenten, men konsekvenserne kan være fatale.

Greta’s sidste besked afslører symptomerne

Før sin død sendte Greta en besked til sin familie via WhatsApp. Hun beskrev, hvordan hun følte sig ekstremt dårlig og oplevede, hvad hun kaldte ‘den værste tømmermænd nogensinde’. Hun nævnte også, at hun så sorte pletter for øjnene.

Selvom en ven tilbød at tage dem på hospitalet, valgte de at blive og sove. Parrets helbred forværredes hurtigt, og det var måske allerede for sent, da beslutningen om at blive truffet.

Familiers kamp for retfærdighed

Begge familier er dybt berørte af tragedien og kræver en grundig efterforskning.

I en fælles udtalelse siger de: “Vi vil sikre, at ingen andre kommer til at gennemgå det, vi har oplevet. Retfærdighed skal ske.”

Myndighederne arbejder nu på at identificere, hvem der leverede den potentielt farlige limoncello.

De advarer samtidig turister mod at drikke alkohol, der ikke er produceret under kontrollerede forhold.

Faren ved hjemmelavet alkohol

Methanolforgiftning er en kendt risiko ved ulovligt fremstillet alkohol.

Uden korrekt behandling kan symptomer som hovedpine, svimmelhed og synsproblemer udvikle sig til alvorlige helbredsskader. Selv små mængder kan føre til døden.

Donald Trump har underskrevet flere nye bekendtgørelser, som skal skærpe indsatsen mod ulovlig immigration i USA.

En af dem vil føre til masseudvisninger af personer, der opholder sig i landet uden gyldige papirer.

De første skridt i processen er allerede taget, og militæret er sat ind ved den mexicanske grænse for at sikre, at ingen krydser ulovligt.

Militæret sendt til grænsen

USA’s grænse til Mexico har i lang tid været et omdiskuteret emne. Trump har nu beordret militæret til at hjælpe med at sikre grænsen.

Ifølge grænseansvarlig Tom Homan er dette et klart signal om, at “grænsen er lukket”. Han forklarer, at den nye strategi handler om at beskytte amerikanerne og deres sikkerhed.

Hvem er Tom Homan?

Trump har udpeget Tom Homan som “border czar,” hvilket betyder, at han skal lede indsatsen mod illegal immigration.

Homan har tidligere været direktør for ICE og har stor erfaring med immigrationskontrol. Han fortæller, at udvisningerne starter med dem, der udgør en sikkerhedstrussel, men at indsatsen senere vil ramme langt flere.

Udvisningerne starter gradvist

Homan har i et interview med ABC News forklaret, at myndighederne vil øge antallet af anholdelser over tid. I første omgang fokuserer indsatsen på personer, der udgør en trussel mod samfundet.

LÆS OGSÅ: Kæmpe aktiekollaps: USA’s børs taber 2.000 milliarder dollars på én dag

Senere vil myndighederne tage fat på dem, der blot opholder sig i landet uden tilladelse.

En lov, der skal håndhæves

Homan understreger, at det at opholde sig i USA uden lovlige papirer er en kriminel handling. Han henviser til amerikansk lovgivning, hvor det tydeligt fremgår, at ulovlig indrejse betragtes som en lovovertrædelse.

Ifølge ham bør dem, der opholder sig ulovligt i landet, selv tage ansvar og forlade USA, før de bliver tvunget til det.

Kritik af tidligere præsident

Trump-administrationen kritiserer den tidligere præsident Joe Biden for at have tilladt millioner af immigranter at komme ind i USA.

I bekendtgørelsen beskyldes Biden for at have skabt økonomiske problemer og sikkerhedsrisici. Det fremhæves, at ulovlige immigranter belaster både det føderale budget og de lokale myndigheder.

Reaktioner på Trumps plan

Der er delte meninger om Trumps beslutning. Mange af hans tilhængere mener, at han tager nødvendige skridt for at beskytte landet.

Kritikerne frygter derimod, at masseudvisninger vil føre til humanitære kriser og splitte familier. Debatten om immigration fortsætter med at være et af de mest omdiskuterede emner i USA.

Donald Trump har endnu engang sat fokus på renten. Den nyindsatte amerikanske præsident mener, at den skal sænkes øjeblikkeligt.

Han fremsatte sit krav i en videotale til verdensledere under World Economic Forum i Davos, Schweiz.

Direkte besked til verdensøkonomien

I sin tale kom Trump med en klar opfordring til lavere renter. Han nævnte ikke den amerikanske centralbank ved navn, men hans budskab var tydeligt.

Ifølge mediet CNBC kan udtalelsen tolkes som en direkte kritik af centralbankens ledelse.

Under sin tidligere embedsperiode havde Trump et anstrengt forhold til centralbankchef Jerome Powell.

Han kritiserede ofte bankens beslutninger og kaldte embedsmændene for “knoldhoveder.”

Aktiemarkedet reagerede positivt

Udsigten til lavere renter fik aktiemarkedet til at reagere. Dow Jones-indekset steg, mens renten på den toårige statsobligation faldt en smule.

Investorerne tolker Trumps udmelding som et tegn på kommende politiske ændringer.

Centralbanken forventes at holde fast

Selvom Trump presser på, er der ingen tegn på en rentesænkning. Den amerikanske centralbank holder et to-dages møde i næste uge.

Eksperter forventer, at renten forbliver uændret mellem 4,25 og 4,5 procent.

LÆS OGSÅ: Trump investerer 500 milliarder dollars i AI

I 2024 blev renten sænket med et helt procentpoint. Det skete over de sidste fire måneder af året.

Markedet venter nu på nye signaler fra centralbanken, men indtil videre er der ingen planer om yderligere sænkninger.

Politiske konsekvenser

Trumps pres på renten kan skabe politisk uro. Lavere renter kan stimulere økonomien, men det kan også medføre øget inflation.

Centralbankens ledelse vil sandsynligvis modstå presset for at beskytte den finansielle stabilitet.

Hvad betyder det for forbrugerne?

En lavere rente vil betyde billigere lån til boligejere og virksomheder. Samtidig kan det føre til en svækkelse af dollaren og højere priser på importvarer.

Investorer og økonomer holder skarpt øje med udviklingen og afventer næste træk fra centralbanken.

Trump har annonceret en gigantisk investering i kunstig intelligens, der skal styrke landets position på verdensplan.

Projektet, som hedder Stargate, blev præsenteret af præsident Donald Trump sammen med ledere fra OpenAI, SoftBank og Oracle.

De private investeringer beløber sig til 500 milliarder dollars over de næste fire år.

Det er en enorm satsning, der svarer til mere end det dobbelte af, hvad alle danske virksomheder tilsammen investerede i udlandet i 2023.

En ny teknologisk æra begynder

Stargate-projektet er allerede i gang, og de første 100 milliarder dollars er afsat til at bygge ti gigantiske datacentre i Texas.

De vil dække et areal på en million kvadratmeter, hvilket svarer til 142 fodboldbaner. Planen er at opføre flere datacentre i andre amerikanske stater for at understøtte det stigende energibehov fra AI-teknologi.

Donald Trump kaldte projektet for det største infrastrukturprojekt i USA’s historie og sammenlignede det med tidligere storstilede programmer som Manhattan-projektet og Apollo-programmet.

Europa taber terræn i AI-kapløbet

Mens USA og Kina investerer massivt i AI, sakker Europa bagud. Andreas Holbak Espersen fra DI Digital peger på, at manglende risikovillighed og tunge reguleringer i Europa bremser udviklingen.

Han mener, at usikkerhed og lange godkendelsesprocesser får investorer til at søge mod USA i stedet.

LÆS OGSÅ: Neymar: Derfor er Saudi Pro League bedre end Ligue 1

Ifølge ham er det et stort problem, at Europa ikke skaber de samme rammer for private investeringer, som USA gør.

Trump fjerner AI-reguleringer

Donald Trump har samtidig fjernet en række reguleringer, som tidligere blev indført for at beskytte forbrugernes privatliv og sikre ansvarlig brug af AI.

Det gør det lettere for virksomheder at udvikle og implementere nye teknologier uden store begrænsninger.

AI-eksperter advarer dog om, at hurtig udvikling uden kontrol kan føre til misbrug og uforudsete konsekvenser.

AI vil ændre alt

Bo Bergstedt, AI-ekspert, mener, at kunstig intelligens vil få stor betydning for mange områder, blandt andet militær, sikkerhed og overvågning.

Han påpeger, at AI kan bruges til både at beskytte og skade, hvilket gør det til en teknologi, der kræver omtanke.

Ifølge eksperterne vil AI snart være en del af alle aspekter af hverdagen. Det kan optimere arbejdsprocesser, men skaber også bekymring for tab af arbejdspladser og etiske dilemmaer.

En fremtid med store investeringer

Stargate-projektet viser, hvor hurtigt USA rykker på nye teknologier, mens Europa stadig kæmper med at finde fælles fodslag.

Donald Trumps plan er at sikre, at AI-udviklingen forbliver på amerikanske hænder og ikke overgår til Kina.

Sam Altman, direktør for OpenAI, kaldte Stargate for et af de vigtigste projekter i moderne tid og takkede Trump for at gøre det muligt.

En ny hunde medicin kan måske snart give hundeejere mulighed for at få flere år med deres firbenede ven.

Et amerikansk biotekfirma arbejder på noget hunde medicin, der kan forlænge hundes levetid, og hvis alt går efter planen, og vis alt går vel kan det være klar i 2026.

Firmaet Loyal har udviklet medicinen LOY-001, der er designet til større hunderacer, som ofte har en kortere levetid end mindre hunde.

Forskere har i årevis forsøgt at finde løsninger, der kan forbedre hundes sundhed og forlænge deres liv, og nu ser det ud til, at en konkret løsning er på vej.

Store hunde lever kortere end små hunde

Undersøgelser viser, at store hunde lever kortere liv end mindre racer. Små hunde kan ofte blive op til 14-16 år gamle, mens store hunde sjældent lever mere end 7-10 år.

Forskere mener, at en af årsagerne skyldes hormonet IGF-1, som findes i større mængder hos store hunde.

LÆS OGSÅ: Trump-administration forbyder prideflag

Hormonet spiller en vigtig rolle i væksten, men kan også få aldringsprocessen til at gå hurtigere.

Medicinen LOY-001 er udviklet til at reducere mængden af hormonet, så hundene ældes langsommere og dermed kan leve længere.

Hvordan virker medicinen

Loyal har samarbejdet med de amerikanske sundhedsmyndigheder i fire år for at teste medicinen.

Resultaterne viser, at medicinen kan forbedre flere aldringsrelaterede faktorer hos større hunde. Behandlingen vil foregå ved, at hundene får en injektion hos dyrlægen hver tredje til sjette måned.

Firmaets stifter, Celine Halioua, siger, at dette er et stort skridt mod at give hunde flere sunde år.

Ifølge hende er målet at gøre medicinen tilgængelig for dyrlæger verden over, så flere hunde kan få gavn af den.

Er mennesker de næste

Udviklingen af medicinen rejser spørgsmålet, om lignende behandlinger en dag kan bruges til mennesker.

Forskere mener, at der er potentiale i at overføre erfaringerne til menneskers aldring, men det kræver mange års forskning før en sådan løsning bliver en realitet.

Hullet i ozonlaget bliver mindre og mindre, siger NASA.

Forskerne har gode nyheder. Hullet i ozonlaget over Sydpolen var i 2024 mindre end tidligere år.

Det er et positivt tegn på, at ozonlaget er ved at komme sig. NASA og NOAA vurderer, at ozonlaget vil være helt genoprettet i 2066.

Kortet længere nede viser størrelsen og formen på ozonhullet, som nåede sit maksimale omfang i 2024. De orange områder markerer moderate ozontab, mens de røde områder viser de mest alvorlige tab.

Eksperter definerer et ozonhul som et område, hvor ozonniveauet falder under 220 Dobson-enheder.

NASA og NOAA har overvåget ozonlaget siden 1979. I 2024 var ozonhullet det 20. mindste i løbet af de sidste 45 år. Det viser, at indsatsen for at beskytte ozonlaget virker.

Forbuddet mod skadelige stoffer som CFC-gasser har spillet en vigtig rolle i bedringen. Disse gasser blev tidligere brugt i køleskabe, spraydåser og industriprodukter.

Montreal-protokollen fra 1987 har været afgørende for at begrænse udledningen af ozonnedbrydende stoffer.

Ozonlaget beskytter jorden mod skadelig UV-stråling. Når det genoprettes, reduceres risikoen for hudkræft, øjenskader og skader på økosystemerne.

Andre miljøemner som klimaforandringer og luftforurening påvirker også jordens atmosfære. Men det er vi vist alle sammen godt klar over.

Der er stadig lang vej igen, men udviklingen ser lovende ud. Fantastisk!

Herunder ses det omtalte kort:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Pubity (@pubity)