Sexologen taler ud: 5 tips til bedre oralsex

Kender du Cunni? Cunnilingus? Undskyld, jeg kunne ikke lade være… Men det handler altså om oralsex til kvinder. Er du god til det? Plejer din kvinde at være vild med det? Eller skubber hun dig væk? Eller smutter hun helst helt udenom, hvis du nærmer dig?

Så kan et par fif fra mig måske hjælpe dig:

1/ Først en hemmelighed om os kvinder… Rigtig mange kvinder er så bange for at de ikke dufter godt, smager forkert eller ser forkerte ud forneden. De har måske ikke engang set deres mis i et spejl, af frygt for hvordan de ser ud. Og en uheldig elsker har måske engang sagt til dem, at de så grimme ud, eller at de lugtede. Guys, don’t do that. Ligesom piger ikke skal sige til jer, at I har en lille…

I stedet kan du rose hende og komme med lyde af velbehag, når du går ned på hende. Så slapper hun af, og nyder det du gør, og så bliver hun endnu mere vild med dig, og jeres sex bliver endnu bedre.

Og hvis der vitterligt er en ubehagelig duft, kan du venligt nævne det, når I ikke har sex. Altså spørge pænt til, om alt føles som det skal i hendes underliv, mere som en bekymring for hendes helbred end brok over en lugt. For nogle kvinder kan godt gå rundt med underlivsgener uden at gøre noget ved det, men hvis du udviser bekymring for hende, kan det måske motivere hende til at gå til lægen.

ET ANDET STED
2/
Med fare for at gentage mig selv, hvis du læste mit indlæg i sidste uge, så må jeg sige, at oralsex starter et helt andet sted end i mellem kvindens ben. Kvinder har brug for at blive varmet op, før de bliver klar til oralsex. Altså igang med de søde ord, kys og kærtegn – og du skal mene det. Hvis det bare er bullshit for at komme til fadet, mærker hun det og spænder op, og så tager det endnu længere tid, inden hun bliver varm.

GOD TID
3/
Giv dig god tid, og indstil dig på forhånd på, at det her kommer til at tage et stykke tid på samme måde, som du sikkert giver dig god tid til møjsommeligt at vaske din bil i hånden eller andre ting, som du ved man ikke skal sjuske med. For hvis du viser din kvinde, at du har al den tid, hun skal bruge, går det sjovt nok hurtigere. Du kan nok nikke genkendende til nakkespændinger og en tunge, som næsten er i kramper. Ikke fordi jeg synes, at det skal gå hurtigt, for I skal jo helst nyde det begge to, imens det står på, da det vel er formålet?

Eller er dit formål at få hende klar til finalen?

For hvis det er det, mærker hun det også og spænder op. Forsøg i stedet om du selv kan nyde processen – hvis hun kan mærke, at du nyder det du gør, flyder hun hen i nydelse også.

MANGE MULIGHEDER
4/
Hvis du ikke selv er ret vild med at give oral sex, enten fordi du er lidt usikker på, hvordan man gør det rigtigt, eller fordi du har dårlige oplevelser med at kvinden lugter eller det tager lang tid, så tænk på, om du selv gerne vil modtage oral sex? Hvis det er tilfældet må du jo også være parat til at give.

Det med lugten har jeg været inde omkring, altså hvis det decideret har en unormal lugt. Men alle mennesker har jo en personlig duft, når man kommer helt tæt på, og det skal man lige vænne sig til, hvis man får en ny partner eller aldrig har prøvet det før. De fleste vænner sig hurtigt til hinandens dufte, og så er det en del af ophidselsen at mærke hinandens hormoner i luften.

Man kan også gøre det til en del af forspillet at gå i bad sammen, så man er sikker på at hygiejnen er i orden. Der findes også intimolier med duft og smag, hvis man har svært ved at vænne sig til kvindens duft.

5/ Selve akten: Begynd langt væk fra klitoris, kys hende længe og inderligt på munden, lad dine kys fortsætte ned over halsen til hendes bryster, som du gerne må bruge masser af tid på. Brug din fantasi til alle de måder, du kan komme rundt omkring hendes brystvorter og masser dem blidt. Ros gerne hendes bryster. Derfra kan du fortsætte rundt på hele kroppen, men gå udenom klitoris endnu. Måske kan hun lide at få slikket sine tæer, og hvis du synes det er sjovt, kan du bruge lidt tid på det, inden du fortsætter op ad hendes ben. Mange synes det er vanvittigt ophidsende.

Når du kommer op i nærheden af hendes mis, så brug god tid på at nærme dig. Brug tid på at slikke og bide blidt i inderlår, slik på kønslæberne, sug lidt på dem og nyd det. Læg mærke til, hvordan hun reagerer på det du gør. Ikke to kvinder er ens, der er dog alligevel nogle fællestræk, men du skal mærke efter, hvad hun godt kan lide, og måske vil hun guide dig. Det er ikke kritik, det er bare for at lede dig på rette spor. Prøv at lytte til de små tegn hun giver dig, enten med ord, lyde eller små skub. Lad dig guide og vær med på hendes rejse, istedet for at opfatte det som om, du ikke gør det godt nok. Det har jeg hørt mange mænd sige i min klinik, hvor konen egentlig bare ville vise ham, hvad hun godt kan lide.

Husk at klitoris ikke bare er en lille knap, man kan trykke på. Den er faktisk et helt organ inde i kroppen og hovedet indeholder 8000 nerveender, så den er meget følsom og kan stimuleres på mange måder.

God fornøjelse!

Du kan som sædvanligt skrive til mig med spørgsmål og kommentarer på info@kimisand.dk

Du kan læse mere om Mandesidens sexolog Kimi Sand på hendes hjemmeside www.kimisand.dk

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?