Store Lars på vej til Viaplay

Hvor mange benspænd kan man lave for sig selv i jagten på succes, selv om den ægte succes – kærligheden – befinder sig lige foran næsen på én? Ret mange vil det vise sig, når den romantiske komedieserie ‘Store Lars’, med Lars Hjortshøj i hovedrollen, har premiere på TV3 og Viaplay torsdag den 24. oktober.

Fortsætter efter annoncen:

I Originalserien, som balancerer mellem fiktion og virkelighed, flankeres Lars Hjortshøj af Ellen Hillingsø, Martin Brygmann, Julie Agnete Vang og en perlerække af andre kendte personligheder, der kan opleves i mere eller mindre virkelighedstro udgaver af sig selv.

Den 24. oktober skal seerne gøre sig klar til at lære ‘Store Lars’ at kende – for Lars Hjortshøj er træt af at være ‘Lille Lars’. Træt af småfjollede roller med et dumt skæg og skumle jobs; træt af at være en mand der er gået i stå midt i livet og aldrig har fået den respekt, han fortjener. Derfor kaster Lars sig nu ud i en række projekter i forsøget på at opnå virkelig anerkendelse.

Lars Hjortshøj er selv en af hovedforfatterne bag ‘Store Lars’, og han fortæller om serien:

” ‘Store Lars’ er en skæv romantisk komedie om at miste sig selv i jagten på anerkendelse alle de forkerte steder. Jeg har erfaret fra mit eget liv, at man skal træffe sine egne valg – men det er jo som regel de dårlige beslutninger, der skaber de sjoveste øjeblikke. Og heldigvis har kærligheden og andre mennesker det med at gribe forstyrrende ind, når man har allermest travlt med sig selv.”

Fortsætter efter annoncen:

Store Lars Hjortshøj

I ‘Store Lars’ får kærligheden også sneget sig ind, da Lars møder skuespilleren Julie (Julie Agnete Vang), der driver et børneteater. Julie har besluttet at få barn med en donor, og Lars øjner chancen for, at han kan blive donoren og vinde Julies hjerte. På samme tid får Lars’ ambitioner om at blive ‘Store Lars’ imidlertid rodet ham ud i en række håbløse projekter, og resultatet er, at han igen og igen havner i absurde og vanvittige situationer – i stedet for at se de muligheder, der er lige foran næsen på ham.

Fortsætter efter annoncen:

Ligesom komediehits som ‘Curb Your Enthusiasm’, ‘Klovn’ og ‘Undskyld, Norge’ er ‘Store Lars’ en serie, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed flyder ud, og hvor vi møder en række velkendte personligheder i en fiktiv version af sig selv. Ellen Hillingsø har rollen som Lars’ flamboyante ekskone Ellen, mens Martin Brygmann spiller Lars’ ven og nabo, den altid Fætter Højben-heldige Martin, hvis gode råd ikke altid er så gode. Af andre navne, seerne kan glæde sig til at møde i ‘Store Lars’, kan nævnes Dejan Čukić, Preben Elkjær, Nikolaj Koppel, Lars Seier, Camilla Martin, Martin Jørgensen, Linda P, Rane Willerslev og Jan Gintberg.

“Lars Hjortshøj er en af Danmarks største komikere, og vi er derfor både glade og stolte over nu at kunne tilføje hans nyeste komedieserie til Viaplays udbud af kvalitetsserier. ‘Store Lars’ byder på en god historie, uforglemmeligt pinlige øjeblikke og også på ægte romantik, og vi forventer, at serien vil kunne finde vej til et bredt publikum,” siger Flemming Fjeldgaard, Head of Viaplay.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?