Annonce:

App du bruger hver dag fylder 20 år

Hver måned hjælper Googles særlige app mere end to milliarder mennesker med at finde vej.

Nu fylder Google Maps 20 år, og det fejres blandt andet med en global udrulning af brændstofbesparende ruter.

For 20 år siden var det almindeligt at have fysiske kort i bilen eller printe rutebeskrivelser, inden turen gik ud på vejene.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I dag er den praksis erstattet af digitale løsninger som Google Maps, der siden lanceringen i 2005 har revolutioneret navigation.

Fra en simpel browserbaseret korttjeneste er Google Maps blevet en avanceret platform med realtidsnavigation, 3D-kort og stemmestyring. Brugere kan få vejledning, uanset om de går, cykler, kører bil eller tager offentlig transport.

Kortet opdateres dagligt med 100 millioner nye informationer om alt fra vejforhold til anmeldelser af restauranter og seværdigheder.

Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark, understreger betydningen af brugernes bidrag: ”Maps er blevet mere end blot en vejviser. Det er en platform, hvor mennesker hjælper hinanden med at opdage nye steder og få bedre rejseoplevelser.”

Over 500 millioner brugere har i tidens løb bidraget med billeder, anmeldelser og trafikopdateringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Google Maps har løbende udvidet sine funktioner. I 2022 blev brændstofbesparende ruter introduceret, og i forbindelse med 20-års jubilæet gøres de tilgængelige over hele verden.

Disse ruter giver brugerne mulighed for at vælge et grønnere alternativ med mindre trafik, jævnere vejforhold og lavere brændstofforbrug. Ifølge Google har funktionen allerede reduceret CO2-udledningen med 2,9 millioner tons, svarende til at fjerne 650.000 biler fra vejene i et år.

En anden nyere funktion er Immersive View, som gør det muligt at udforske kendte attraktioner digitalt. Brugere kan f.eks. tjekke parkeringsmuligheder ved Tivoli, inden de tager afsted.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Derudover viser Maps oplysninger om ladestandere til elbiler, aktuelle benzinpriser og lokale seværdigheder.

Google Maps’ udvikling fortsætter med nye forbedringer og funktioner, der gør navigation lettere og mere intuitiv.

Med 250 millioner steder markeret på kortet og 20 milliarder kilometers rutevejledning om dagen har platformen cementeret sin position som verdens mest anvendte navigationstjeneste.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg
Annonce:

Altid gratis artikler