Varme bade i Budapest, café au lait og croissanter i Paris eller familiehygge i hytten i Norge. Er I klar til kør-selv-efterårsferie? Få styr på alt det praktiske – og få bilen i topform til den lange køretur. Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone, giver 5 tips til kør-selv-ferien, så du kan tage afsted med ro i maven.
1. Planlæg ruten inden afgang
Undgå storbyerne i myldretiden – det kan koste dig mange kedelige timer i bilen. Berlin, Budapest, Wien og mange andre europæiske storbyer er populære feriemål i efteråret, og trafikken kan være udfordrende. Sørg for, at chaufføren er tryg ved at køre i en storby med mange biler og vejbaner – og udpeg en vejviser, så der er én, der har helt styr på ruten. Det gælder også, hvis turen går til Norge eller Sverige – når turen er planlagt, får I den bedste start på ferien.
2. Pak bilen med alt det vigtigste
Husk de vigtigste dokumenter, pas, kørekort, sygesikringsbevis, original registreringsattest, telefonnummer til vejhjælp og forsikringskort. I nogle lande skal du også huske motorvejsmærkat (vignette) og miljømærkat. Husk også udstyret til bilen – advarselstrekant og en gul sikkerhedsvest er påkrævet de fleste steder. Nogle destinationer kræver også førstehjælpskasse, alkoholtester og ekstra pærer til bilens lygter.
3. Få styr på trafikreglerne i andre lande
Der er ret stor forskel på trafik- og færdselsregler fra land til land i Europa. Få styr på dem inden afgang. I Tyskland er det ulovligt at betjene GPS eller mobil, selvom den er fastmonteret. I Østrig skal du betale vejafgift for at køre på motorvej, og i Norge kan du få en bøde for ikke at holde afstand. Læs om regler i udlandet hos FDM: https://fdm.dk/alt-om-biler/koer-selv-ferie/regler-udlandet.
4. Vær forberedt på en punktering
Det sker sjældent, men hvor ér det dog ærgerligt at punktere på vej på ferie! Hav altid et reservehjul eller reparations-kit (der virker!) klar i bagagerummet. Vil du undgå at blive fanget i nødsporet på den tyske Autobahn med et fladt hjul og en masse bøvl, kan du skifte til dæk med DriveGuard-teknologi fra Bridgestone. DriveGuard-teknologien gør, at du kan køre 80 km med 80 km i timen efter en punktering. Så undgår du farlige situationer og kan skifte dæk i ro og mag, når du er kørt af motorvejen.
5. Er dine dæk overhovedet sikre?
Tjek dæktryk og mønsterdybde på dine dæk inden afgang – kravene til mønsterdybde svinger fra land til land: 3 mm i Sverige og Norge og 3,5 mm i Frankrig. Find reglerne for vinterdæk i Europa hos FDM: https://fdm.dk/alt-om-biler/test-udstyr/daek/regler-vinterdaek-danmark-andre-lande.
I Danmark er lovkravet til mønsterdybden minimum 1,6 mm, men Jesper Sørensen fra Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på 4 mm på vinterdæk (og 3 mm på sommerdæk).
Og husk, at det er farligt at køre med slidte dæk, understreger Jesper Sørensen: Slidte dæk resulterer i større bremselængde, forringet styreevne og øget risiko for udskridning og akvaplaning.
Kan du krydse alle 5 tips af, burde du være good to go til året kør-selv-efterårsferie. Kør efter forholdene og nyd det hele vejen. Rigtig god ferie!