Hvis du er blevet træt af livet i Danmark, og ikke er bange for at prøve nyt, så bør du måske overveje at flytte lidt sydpå.
En schweizisk by mangler desperat indbyggere og er kommet op med idéen om at betale for at tiltrække folk udefra.
Du kan altså få en check på hele 418.000 danske kroner, hvis du som par flytter til landsbyen Albinen. Men der er en lille bagside af medaljen, for problemet med Albinen er, at beskæftigelsesmulighederne i området er begrænset.
Men hvis du er helt fleksibel i dit arbejdsliv, er det måske ikke nogen udfordring eller forhindring for dig.
Der er dog nogle krav, du skal opfylde for at være kandidat til gevinsten. For det første må du ikke være over 45 år. Du skal enten være schweizisk statsborger eller have en særlig opholdstilladelse.
Og så er det et krav, at du bosætter dig minimum 10 år i den smukke by. Hvis du flytter før tid, skal du desværre betale pengene tilbage.
Vi ved ikke helt, hvad vi skal tænke om tilbuddet. Kunne du være fristet? Eller er det for længe at binde sig til en schweizisk by, du ikke kender?