Verdensrekord: Patek Philippe solgt for over 53 millioner kr.

Det ikoniske Patek Philippe Nautilus Ref. 5711 blev solgt til rekordpris på en velgørenhedsauktion.

Fortsætter efter annoncen:

Det legendariske ur Patek Philippe Nautilus har endnu engang skrevet historie. Under en velgørenhedsauktion i Genève blev modellen Ref. 5711/1500A med håndgraverede Maori-motiver solgt for hele 6,7 millioner schweizerfranc.

Det svarer til over 53 millioner kroner – og cementerer urets status som et ikon inden for luksusure.

Denne specifikke model er mere end ‘bare’ et Nautilus. Det har en mørk sunburst skive og håndgraverede detaljer, der gør det til et vaskeægte kunstværk.

Medfølgende manchetknapper med tilsvarende gravering løfter det hele til et nyt niveau.

Fortsætter efter annoncen:

Auktionen slog ikke kun en rekord, men støttede også et godt formål. Overskuddet fra salget gik til Children Action, en organisation, der arbejder for at hjælpe børn i nød.

For samlere og entusiaster bekræfter denne auktion, at markedet for high-end luksusure stadig kan være stærkt, trods prisfald de seneste år på mange ellers så populære modeller.

Fortsætter efter annoncen:

Prisen på 6,7 millioner schweizerfranc er cirka 12% højere end den tidligere rekord, som også blev sat af en Nautilus-model.

Nemlig den nok endnu mere legendariske 5711/1A-018 med den grønne Tiffany-skive.

Verdensrekord: Patek Philippe solgt for over 53 millioner kr.
Credit: Children Action charity auction


Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?