Når du hænger ud på havnen i Monaco, gælder det jo om at skille sig ud fra alle de andre rigmænd. Men det har firmaet her en smart løsning på.
Der er rigeligt med bling og dyrt grej i de store havne om sommeren. Så hvad kan man lige finde på, som ingen andre har? Hvad siger du til at kunne omdanne din superyacht til en sejlende biograf?
Designeren Gianmarco Cardia har sat gang i et projekt, som han kalder Vela. Her er der tænkt i masser af stramme linjer, men også en særlig detalje, hvor et gigantisk filmlærred rulles ned på den forreste mast. Og en super kraftig projektor skyder så billedet op på lærredet.
Så er det ellers frem med kaviar, champagne og popcorn – eller hvad de superrige nu fornøjer sig med – og så på med en omgang film. Måske ikke lige Titanic…
Se billederne herunder af den vilde Vela-båd: